I et land befolket af overdrevne optimister

Mange danskere har desværre den opfattelse, at Syrienkrigere, der kommer retur til Danmark, skulle være blevet klogere. Kigger man på de ret få domfældelser, der har været i terrorsager i Danmark, er der ikke nødvendigvis noget, der tyder på det.

Jordaneren Abdul Basit Abu-Lifa blev dømt i Terrorsagen fra Glostrup i 2007. Af en eller anden grund undlod retten at udvise terroristen. Kort efter sin prøveløsladelse i 2013 overfaldt Abdul Basit Abu-Lifa (der nu havde skiftet navn til Isaac Meyer) digteren Yahya Hassan. Siden rejste Abdul Basit Abu-Lifa til Syrien og sluttede sig til Islamisk Stat, hvor han angiveligt er blevet dræbt.

Slimane Hadj Abderrahmane blev fanget i december 2001 i Afghanistan og overført til Guantanamo-lejren i Cuba som mulig terrorist. Danske myndigheder kæmpede en indædt kamp for at få Slimane Hadj Abderrahmane til Danmark. Det lykkedes i 2004, hvor Abderrahmane blev flyttet til Danmark, hvor han straks blev løsladt.

Nogen år senere blev Slimane Hadj Abderrahmane ansat som postbud. Men han misbrugte tilliden, der var blevet vist ham, på det skammeligste. I 2007 blev han dømt for tyveri af to pas og tre dankort samt bedrageri med de stjålne dankort for over 100.000 kroner. Tyveriet blev udført, mens han var ansat ved Post Danmark som postbud i Greve Strand. Han blev idømt 10 måneders fængsel.

Et par år senere drog Slimane Hadj Abderrahmane til Syrien, hvor han sluttede sig til Islamisk Stat. Han blev angiveligt dræbt i Syrien i 2013.

De somaliske brødre Guleed Warsame og Nuur Warsame (der er blevet udstyret med dansk statsborgerskab og har bopæl i Aarhus) bliver i maj 2012 anholdt og sigtet for terroraktiviteter. Brødrene bliver siden idømt to års fængsel for terror.

Men terrordommen får ikke de to brødre til at slå ind på dydens smalle sti. I januar 2019 bliver Guleed og Nuur Warsame idømt henholdsvis fem og tre års fængsel for at hæve otte millioner kroner på 16 danskeres konti. Brødrene har afluret følsomme oplysninger fra borgere, der har brugt computere på danske biblioteker over hele landet.

Læs om de to terrordømte somaliske brødre her.

Se også DANSK TERRORIST MELDES DRÆBT I SYRIEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *