Enhedslisten ‘s Rosa Lund vil have tyrkisk Syrienkriger til Danmark

Mens de andre partier langsomt, men sikkert er begyndt at stramme skruen i forhold til Syrienkrigerne, plæderer Enhedslisten ‘s Rosa Lund på Twitter for, at Danmark skal skaffe en Syrienkriger med tyrkisk statsborgerskab til landet, så vi kan “holde styr på” ham. Enhedslisten ved du, hvor du har …


Se også
Middelfart: Syrisk dreng lokkede kat til sig, og kaster den højt op i luften – filmet og delt online …

Naser Khader dækker over familiemedlem, der deltog i Terror-Omars begravelse

Den konservative Naser Khader er i familie med dybt radikaliserede islamister. Det har resulteret i, at to af Khaders slægtninge i dag er en del af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Naser Khader har tidligere fortalt medierne om den prekære situation i familien. Men Khader vælger at fortie dele af sandheden, da han gengiver radikaliseringen af sin families kvindelige Islamisk Stat-medlemmer.

Naser Khader beskriver forældrene til de radikaliserede kvinder som »ikke udpræget religiøse«.

I andre sammenhænge fortæller Khader, at hans slægtninge er »sekulære« og altså ikke lever efter islams værdisæt i hverdagen.

I det hele taget tegner Naser Khader et billede af en muslimsk familie, der blot er blevet ramt af tilfældigheder, da døtrene bliver radikaliseret:

»Hvis en ung person møder de forkerte personer i de forkerte sammenhænge, så kan hvem som helst ende der – uanset hvilken type familie, man kommer fra,« siger Naser Khader.

Naser Khader tegner et rosenrødt billede af forældrene til de to kvinder fra Islamisk Stat:

»De (forældrene, red.) har i hvert fald et afslappet forhold til religion, og moderen er ikke tildækket,« fortæller Naser Khader.

De licensfinansierede journalister opfanger ikke Naser Khaders løgn, da de interviewer ham i vinteren 2017. Sandheden om Khaders familie er rystende.

De to radikaliserede Islamisk Stat-kvinder kommer fra et hjem hvor en yderst skriftnær læsning af koranen hører til hverdagen. Faktisk fylder islam bekymrende meget hos Naser Khaders slægtninge, der holder til i Gladsaxe – en forstad til København.

Faren til de radikaliserede Islamisk Stat-kvinder deltager for eksempel i begravelsen af Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein en kold vinterdag i februar 2015.

Mens det meste af Danmark er i chok over Omar El-Husseins morderiske angreb, er omkring 600 muslimer mødt frem på en islamisk begravelsesplads i hovedstadsområdet for at hylde terroristen og vise ham den sidste respekt.

Naser Khaders familiemedlem er iført jeans og mørk jakke, da han tager plads bag Omar El-Husseins kiste. Nogle af de muslimske mænd i begravelsesoptoget går med hovedet bøjet nedad.

»Shahid habib Allah« – Allahs kære martyr, råber Naser Khaders slægtning ved begravelsen.

Den islamiske mindehøjtidlighed finder sted få dage efter, at Omar El-Hussein udfører angrebet mod Krudttønden og synagogen i København. Et terroranslag som Omar El-Hussein udfører i Islamisk Stats navn.

Faren til de to døtre, der begge er i gang med en farlig radikaliseringsproces, møder op til mindehøjtidligheden for en terrorist, der har slået filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan ihjel i Islamisk Stats navn.

Den midaldrende mand, der deltager i ‘Terror-Omars’ begravelse er overhovedet hos Naser Khaders slægtninge i Storkøbenhavn. En familie, der altså ifølge Khader ikke er nævneværdigt præget af islam.

Kort tid efter begravelsen af Omar El-Hussein forsøger den ene af døtrene at rejse til Islamisk Stat. En rejse som dansk politi forhindrer.

Naser Khader fortier også, at de to Islamisk Stat-kvinders onkel er et kendt ansigt i det radikale islamistiske miljø i København. Fundamentalismen fylder langt mere i Khaders familie, end han offentligt giver udtryk for.

Derfor er det ikke overraskende, at radikaliseringsprocessen i sidste ende lykkes for Khaders to kvindelige familiemedlemmer. De to kvinder – søstrene Al-Amira Hiba Al-Mansi og Aya Al-Mansi – ender med et medlemsskab af terrorgruppen Islamisk Stat.

Naser Khader har efter eget udsagn kendt Islamisk Stat-kvinderne, siden de var små, og han har mødt dem til større familiebegivenheder som bryllupper, fødselsdage og begravelser.

I 2018 bliver den 17-årige lillesøster Al-Amira Hiba Al-Mansi idømt en treårig fængselsstraf for sin medvirken i terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Storesøsteren Aya Al-Mansi rejser i sommeren 2016 til Islamisk Stat i Mellemøsten. Her bliver hun gift med den jordanske terrorist Abdul Basit Abu-Lifa, der er dømt i en stor terrorsag i Danmark og som er kendt for et overfald på digteren Yahya Hassan.

Terroristen Abdul Basit Abu-Lifa er tidligere rejst til Islamisk Stat sammen med ‘Abu Omar’ (dæknavn, red,), der er et kendt ansigt i det kriminelle miljø i Danmark. IS-terroristen ‘Abu Omar’ har tidligere været gift med Aya Al-Mansis kusine, og Abu Omar har derfor tilknytning til Naser Khaders familie.

‘Abu Omar’ har også kontakt til de to Islamisk Stat-kvinders onkel, der er en kendt islamist i det radikaliserede miljø i hovedstaden. Islamismen er en faretruende del af Naser Khaders familie.

Storesøsteren Aya Al-Mansi flygter fra Islamisk Stat-højborgen Raqqa, da Islamisk Stat begynder at falde fra hinanden på grund af den vestlige militærindsats. Aya Al-Mansis ægtemand – Abdul Basit Abu-Lifa – formodes dræbt på slagmarken i Syrien.

I marts 2019 bliver den 21-årige Aya Al-Mansi anholdt sammen med sin far i en antiterror-operation i byen Bursa, der ligger i det nordvestlige Tyrkiet – ikke langt fra grænsen til EU.

Aya Al-Mansi er på dette tidspunkt efterlyst af Interpol og formodes af danske og tyrkiske myndigheder at have været medlem af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Den muslimske far – og Naser Khaders slægtning – bliver løsladt samme dag. Farens rolle i datterens flugt og eventuelle planer kendes ikke.

»Hun var stille og afslappet,« siger en tyrkisk kilde, der har indsigt i afhøringen af Aya Al-Mansi. I dag sidder Aya Al-Mansi i et tyrkisk fængsel og venter på at blive fløjet til Danmark og genforenet med sin familie.

Det er denne familie, som Naser Khader – i 2017 – overfor medierne beskriver som »ikke udpræget religiøs« og »sekulær«.

Naser Khader er afsløret i at skjule sandheden om sin familie – og de pårørende til de to Islamisk Stat-kvinder. Et familieoverhoved, der sympatiserer med IS-terroristen Omar El-Hussein, og en onkel fra det islamistiske miljø, der har kontakt til IS-terroristen ‘Abu Omar’.

Naser Khaders familiemedlemmer er på ingen måde, som den konservative politiker fortæller i medierne.

Få hele historien om de to IS-kvinders radikalisering her)


Se også
Rollemodellen Sharmarke Omar Ali – alias rapperen Jamaika – efterlyst for knivstikkeri: “… fraråder, at man selv tager kontakt”

IS-terrorist rejser til Danmark: Skatteyderne får hospitalsregningen

Islamisk Stat-terroristen Ahmed Salem el-Haj rejste mandag eftermiddag fra Tyrkiet til Danmark.

Efter at være landet i Københavns Lufthavn bliver IS-terroristen løftet ud af flyet med lift, og Ahmed el-Haj bliver straks kørt til et skatteyderbetalt sygehus og tilset af læger.

Og det er ikke et øjeblik for tidligt, hvis man spørger terroristens muslimske pårørende, der venter på det 28-årige familiemedlem:

“Han er dansk statsborger, og han burde være hjemme nu. Hvis han havde heddet Rasmus, havde han været hjemme,” erklærer søsteren Samah el-Haj

Det muslimske familiemedlem fra el-Haj-klanen beskylder danskerne for racisme og diskrimination.

“Han har så alvorligt brug for lægehjælp,” siger IS-terroristens søster.

Den muslimske søster Samah el-Haj er uddannet social- og sundhedshjælper på Aarhus Social- og Sundhedsskole i april 2016. Hendes bror, der har kæmpet for Islamisk Stat, er nu behandlingskrævende, og derfor er det vantro sundhedssystem tillokkende.

Danskerne skal til lommerne, og danskerne skal betale de store udgifter til hospitaler samt socialhjælp til Ahmed el-Haj, der venter forude.

Den palæstinensiske søster fortæller, at Ahmed el-Haj har en urinvejsinfektion og er afhængig af kørestol. Terroristen flyves ‘hjem’ til det ‘fri sygehusvalg’, som han har rigeligt behov for, da han angiveligt har brug for komplicerede operationer i ben, hofte og ryg.

Ingen kvaler – danskerne betaler, når terrorister skal på operationsbordet.

Arabiske Ahmed el-Haj er født i januar 1991, og han vokser op i indvandrerghettoen Gellerupparken ved Aarhus. Den muslimske mand er et kendt ansigt i det kriminelle miljø, hvor han tjener til dagen og vejen som narkosælger.

Ahmed el-Haj lever det tvivlsomme dobbeltliv som kriminel – med en stor forkærlighed for Allah og profeten Muhammed. Narkogangsteren bliver radikaliseret i ghettoen, og han fordyber sig i koranens budskab.

Islamisten Ahmed el-Haj melder sig ind i den islamistiske organisation ‘Kaldet til Islam’, der hører hjemme i København. Her skifter Ahmad el-Haj identitet, og han tager navnene Abul Waliid Al Filistini og Ansarul Shaam.

“Vores primære formål er at påminde muslimerne om, at den eneste løsning på deres problemer er Islam … Vi prøver at fjerne fordommene om islam og sharia,” forklarer talsmanden for ‘Kaldet til Islam’.

Islamisterne ender med at bekræfte fordommene om islamister i Danmark. Ahmed el-Haj bliver inspireret til et liv som terrorist hos ‘Kaldet til Islam’, og som 22-årig rejser han til mellemøsten og brænder sit danske pas, da han tilslutter sig Islamisk Stats kalifat.

Ahmed el-Haj sværger islamisk troskab til den morderiske IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi, der netop er blevet dræbt af amerikanske specialstyrker.

Den nyudklækkede IS-terrorist Ahmed el-Haj bliver kendt i den brede offentlighed tilbage i 2013, da en video af ham og tre andre terrorister fra Danmark dukker op på internettet.

De fire muslimer lader deres automatvåben og skyder til måls mod fotos af folketingsmedlemmet Naser Khader, forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, satiretegneren Kurt Westergaard, PET-agenten Morten Storm, den tidligere imam Ahmed Akkari og islamkritikeren Lars Hedegaard.

Efterfølgende fortæller den våbenglade terrorist, at han slet ikke havde lyst til at medvirke i propagandavideoen fra Islamisk Stat:

“Jeg blev presset til at lave den. Jeg har ikke noget imod Danmark. De personer, der optræder på billederne, har fremmet racisme,” forklarer Ahmed el-Haj.

Ahmed el-Haj gifter sig i Syrien med en af de berygtede ‘IS-brude’, og han får efterfølgende to børn, der får en opvækst i Islamisk Stat.

I begyndelsen af 2017 går det galt for den 26-årige el-Haj. Ahmed el-Haj bliver hårdt såret i et bombeangreb. Samme år bliver terroristen smuglet ind i Tyrkiet sammen med sin IS-brud og parrets to børn. Her bliver både el-Haj og konen arresteret i den tyrkiske grænseby Kilis.

Ahmed Salem el-Haj bliver idømt en fængselsstraf på fire år og to måneder i Tyrkiet. Men allerede året efter placerer de tyrkiske myndigheder den islamiske terrorist i et udrejsecenter. Præsident Erdogan vil have terroristen til Danmark, og som altid trumfer Erdogan danske interesser.

Hvornår er tyrkiske kriminelle i Danmark blevet sendt retur til Præsident Erdogan?

På det nederste billede ligger Ahmed el-Haj i det tyrkiske udrejsecenter sammen med et af de børn, der er født og opdraget i Islamisk Stat.

Ahmed el-Haj forlanger at komme til Danmark for at få gratis hospitalsbehandling, og de danske politikere giver efter:

“Jeg sidder i en kørestol og kan ikke gå. Man kan se knogler ud af min højre fod, og jeg ligger med sår og smerter 24 timer i døgnet,” erklærer Ahmed el-Haj.

Naive danske politikere er endnu engang blevet narret af koranens budskab om “taqiya”, der betyder, at muslimer kan lyve overfor vantro danskere, hvis det gavner islams sag.

Ahmed el-Haj erklærer, at han har forandret sig, og at han nu er et godt menneske:

“Den her smerte er noget, jeg har lært af. Det lærer mig ikke at gentage den fejl igen,” lover Ahmed el-Haj.

Tirsdag blev den 28-årige IS-terrorist fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Lignende straffesager med IS-terrorister har resulteret i fem til syv års fængsel. Da man typisk afsoner to tredjedele af sin straf i danske fængsler, så kan danskerne om få år møde IS-terroristen Ahmed el-Haj på fri fod – hvis han dømmes for sine terrorhandlinger.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der siden 2012 er udrejst 150 muslimer fra Danmark til Irak og Syrien for at deltage i terrorhandlingerne i Mellemøsten. En stor del af dem venter nu på at komme til Danmark.

Danske politikere udsætter befolkningen for en stor sikkerhedsrisiko, når magteliten bukker sig i støvet for EU’s konventioner og ignorerer den islamiske trussel mod danskerne.

(Mere om Ahmed el-Haj hos Syrienblog)

Se også
Islamisk Stat-jihadist Ahmad Salem el-Haj er tilbage i Danmark: Opfordrede til drab på Lars Hedegaard med flere

Landsholdsspiller under islams faner: Mathias Zanka støtter Tyrkiets Erdogan

Der findes 27 tyrkiske moskeer i Danmark, der kontrolleres af den tyrkiske præsident Recep Erdogan. Men nu har Erdogan også sat sit aftryk på det danske fodboldlandshold.

Forsvarsspilleren Mathias Zanka, der har rødder i Afrika, står nu åbent frem og viser sin varme støtte til Recep Tayyip Erdogan.

“Fædrelandet er jer taknemlig,” står der på Mathias Zankas Erdogan T-shirt, hvor der er afbilledet en tyrkisk soldat, der hilser ærbødigt.

“Jeg er opfostret med, at man siger, hvad man mener. Det er ikke altid alle, som bryder sig om det. Nogle mener sikkert, at jeg burde holde min kæft,” erklærer Mathias Zanka kort tid før sin Erdogan-hilsen.

Det er en yderst kontroversiel T-shirt, som Mathias Zanka ifører sig:

“T-shirten udtrykker støtte til det tyrkiske militær og de tyrkiske soldater,” siger Tyrkiet-eksperten Martin Selsøe Sørensen. Tyrkiet regnes for at være et militærdiktatur, der styres enevældigt af islamisten Erdogan. Senest har den tyrkiske krigsherre invaderet nabolandet Syrien – med klodens syvendestørste hær.

Den 29-årige gambianske fodboldspiller Mathias Jattah-Njie Jørgensen (med tilnavnet “Zanka”, red.) er blevet fast mand på det danske landshold, og Zanka trækker ofte i den rød/hvide landsholdtrøje. Fodboldstjernen har hidtil skjult sine varme følelser for islamisten Erdogan.

Mathias Zankas Erdogan-hyldest bliver afsløret 20. oktober 2019, da Zanka varmer op på grønsværen lige inden en kamp i den tyrkiske fodboldliga.

Mathias Zanka er kendt som en af de mest politisk korrekte fodboldspillere i Danmark. Ofte påpeger landsholdsspilleren racisme og homofobi blandt danske fodboldfans:

“Racisme er ikke værre end homofobi, så det er mig en gåde, hvorfor det bliver accepteret,” siger Mathias Zanka.

Landsholdsspilleren Mathias Zanka har også arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp, hvor han skaffer vand til trængende afrikanere. Og landsholdsspilleren fortæller gerne historier fra sin afrikanske hjemstavn:

“Da min fars familie fik installeret en vandhane, var der kæmpe fest for hele kvarteret. Det var en stor omvæltning, at folk ikke behøvede at vandre langt med store dunke på hovedet til og fra de brønde, der er,” fortæller Mathias Zanka.

Landsholdsspilleren mener, at mange danskere har misforstået præsident Erdogans Tyrkiet:

“Bruger vi min egen familie og venner som målestok, så er der mange danskere, der har en forkert opfattelse af livet i Istanbul,” erklærer Mathias Zanka.

(Sorthvidt foto: Fodboldspillere hylder Adolf Hitler under de olympiske lege i Berlin i 1936)

Se også
Hummel-milliardærer protesterer imod skole-sammenlægning: “Mine børn skal ikke betale prisen.”

Tyrkiske Harun Demirtas erklærer, at han er flygtning, men tager på ferie i hjemlandet Tyrkiet

‘Flygtning’ og ‘sygeplejerske’ – sådan beskriver tyrkiske Harun Demirtas sig selv på sociale medier.

Men er man flygtning, hvis man samtidig tager på sommerferie i hjemlandet Tyrkiet og solbader under det tyrkiske flag?

Alt tyder på, at samfundsdebattøren og sygeplejersken Harun Demirtas har solgt en falsk ‘flygtninge-historie’ til danskerne. Og medierne er hoppet på den tyrkiske velfærdsmigrants limpind.

Historien er kommet op til overfladen, fordi Harun Demirtas har kastet sig ind i den danske samfundsdebat. Harun Demirtas har blandt andet udtalt, at danske borgere må flytte til et andet land, hvis de ikke tåler islamisk påklædning hos personalet på danske hospitaler.

Harun Demirtas bliver bakket op af en stor gruppe danske journalister, meningsdannere og politikere. Derfor er det relevant at se på, om Harun Demirtas nu også er en ‘forfulgt flygtning’, der skal have asyl og statsborgerskab i Danmark.

I september 2019 skriver Berlingske følgende om Harun Demirtas: “I 2009 flygtede han (Harun Demirtas, red.) fra sit hjemland Tyrkiet.”

Den homoseksuelle Harun Demirtas fortæller en tårevædet historie om, at det ikke er muligt at være homoseksuel i Tyrkiet. Mediedarlingen Harun Demirtas understreger, at Tyrkiet er et land, hvor man “skal skjule sin seksualitet og ikke bliver accepteret af samfundet”.

To måneder før dette interview bliver bragt – i august 2019 – er samme Harun Demirtas på ferie i Tyrkiet. Det land som han højt og helligt har erklæret, at han er flygtet fra.

Harun Demirtas ligger på en solseng i den tyrkiske by Konya, der er hans hjemstavn. Harun Demirtas ligger og nyder solen i stråhat og røde badebukser – under et blafrende tyrkisk flag.

Alt tyder på, at Harun Demirtas IKKE er flygtet af nød fra Tyrkiet. Velfærdsmigranten kan frit rejse hjem og opholde sig i den tyrkiske by, hvor han er vokset op. Hjembyen Konya er endda et sted, hvor Tyrkiets diktator Erdogan står meget stærkt.

Harun Demirtas er en velfærdsmigrant, der i virkeligheden har snydt danskerne og broderfolket i Sverige. Som 20-årig tropper Harun Demirtas op i Sverige, hvor han fortæller, at han er flygtet fra Tyrkiet.

Efter at have fået opholdstilladelse i Sverige bosætter Harun Demirtas sig i det multikulturelle paradis Malmø, hvor migranternes håndgranater og våben er en del af dagligdagen.

Med bopæl i Sverige søger Harun Demirtas dog hurtigt over Øresund, hvor han får arbejde som ufaglært medhjælper på et plejehjem i Danmark.

Tyrkiske Harun Demirtas nyder den skandinaviske velfærd, og han vælter sig i gratis uddannelser som henholdsvis SOSU-assistent og sygeplejerske. Den svenske naivitet fornægter sig ikke, og Harun Demirtas får hurtigt et svensk pas og svensk statsborgerskab.

I dag er Harun Demirtas’ øjne rettet mod Danmark, hvor velfærdsmigranten lige nu søger om et rødbedefarvet pas og dansk statsborgerskab.

En skræmmende tanke, når man læser følgende ord:

“Det afgørende var, at jeg følte mig som tyrker, og at jeg følte gåsehud og hjertebanken, når det tyrkiske flag blafrede i vinden,” skriver Harun Demirtas i 2016.

(Mere om det hemmelige og islamofile netværk, som Harun Demirtas er en del af, her)

Se også
Århus: 20-årig mand truet af østafrikaner med ‘en stor slagterkniv’: Krævede ‘dankort’… og ‘oralsex’

Den islamiske dominanskultur er nået helt ind på de danske operationsstuer

Tyrkiske velfærdsmigranter, der ernærer sig i sundhedsvæsenet, begynder at prioritere og sortere sygdomsramte danskere.

Den tyrkiske sygeplejerske Harun Demirtas accepterer ikke vantro patienter, der ikke underkaster sig islams værdier. Hvis du ikke underkaster dig islam, dømmes du af Harun Demirtas som ‘racist’, inden du kommer på operationsbordet.

Hvornår er der nogen, der trækker i nødbremsen?

Se også Abdel Aziz Mahmoud har homosex med profeten Muhammed


Henrik Dahl (LA): At bekæmpe økonomisk ulighed og kæmpe for mere indvandring er ’selvmodsigende’

Istanbul eller Ishøj? 22-årig tyrker dør i blodigt bandeopgør.

De sortklædte muslimske kvinder græder og klamrer sig til hinanden. Det ligner en af de kendte scener fra Gaza, Teheran eller Bagdad, når islamiske selvmordsterrorister skal lægges i graven.

Men vi er på Gildbrovej i Ishøj, hvor en tredjedel af kommunens indbyggerne er fra ikke-vestlige lande.

Sent søndag aften sidder den 22-årige tyrker Tayfun Kara sammen med flere venner i sin sorte muskelbil med brede dæk og sænket karosseri.

I løbet af et splitsekund bliver den sorte bil gennemboret af skud, fortæller et vidne, der overværer bandeopgøret.

En af gerningsmændene beskrives som af ‘anden etnisk oprindelse end dansk’. Han er maskeret med en klud for ansigtet.

Den 22-årige tyrkiske migrant Tayfun Kara dør, og to andre personer bliver såret i kugleregnen.

Flere hundrede migranter opsøger efterfølgende gerningsstedet. Det hele foregår overvejende i kønsopdelte grupper, som den muslimske shariakultur, som vi efterhånden kender så godt i Danmark, foreskriver.

Det er blevet en tvivlsom ‘dansk tradition’, at muslimske pårørende fortæller om uskyldige familiemedlemmer, når de er involveret i skuddramaer mellem indvandrerbander.

“Min søn har intet gjort forkert,” fortæller faren til den afdøde Tayfun Kara.

“Tayfun var uskyldig og var ikke indblandet i noget kriminelt,” erklærer den afdødes grandonkel.

I det hele taget bliver det 22-årige skudoffer beskrevet som en af indvandrerghettoens mest elskelige beboere.

“Han (skudofferet, red.) har sit eget transportfirma, kommer fra en god familie og var elsket af alle. Der er ikke nogen, der kender ham her i byen, som kan sige noget negativt om ham,” siger grandonklen Özkan Ekiz.

Politiet betragter dog skudepisoden og likvideringen som et opgør i det kriminelle miljø:

“Der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Den ene holder til omkring Indre Nørrebro og København NV, og den anden gruppering omkring Hundige i Greve, hvoraf personer med relation dertil bor i Ishøj,” erklærer politidirektøren i Københavns Politi.



Se også
Voldtægtsdømte Ambrose Makabala til kvinde: ‘Hvis jeg så dig. Så boxser jeg dig. So. Send dit nr’

Selv i familien Thulesen Dahl trives hadet til danskerne

Det er uvist i skrivende stund om, Kristian Thulesen Dahl skal holde jul med sin fætter Niels, der er tidligere magtfuld spindoktor i udenrigsministeriet.

Men hvis fætrene skal danse rundt om juletræet hjemme hos familien Thulesen Dahl i Thyregod, kan de tale om Niels’ tyrkiske partner Harun Demirtas. Tyrkeren er nemlig godt og grundig træt af de forhold, som han bliver bliver budt i Danmark:

“Jeg er så træt af det system, der hver dag kæmper for bevidst at ekskludere nogle mennesker i dette samfund … hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en,” fortæller den tyrkiske velfærdsmigrant i et læserbrev.

Selv i de bedste familier kan man opleve en stor aggression mod Danmark.

Se også
Louisa Vesterager Jespersen ‘s mor om tiltalte jihadier: “Jeg håber, de får den hårdeste straf, dødsstraf”

Tyrker forstår ikke dansk demokrati; vil have islamkritiker fængslet

Der kan skrives tykke bøger om indvandrere, der ikke kender og forstår de danske normer for retssikkerhed. I Danmark fængsler vi for eksempel ikke folk, der er imod koranens ord.

Siden 1970’erne har den danske regering godkendt masseindvandring fra Tyrkiet. Tusindvis af tyrkere er strømmet til Danmark.

Problemet er, at selv i 2019 har den store grupper tyrkiske muslimer svært ved at forstå dansk demokrati og det frie ord.

Her er det 37-årige Gülsen Topuk, der har skriftet Erdogans Tyrkiet ud med Danmark. Alligevel forstår Gülsen Topuk ikke, at man kan kritisere hendes religion i Danmark. Den tyrkiske kvinde vil have, at det danske politi skal fængsle islamkritikeren Rasmus Paludan.

Gülsen Topuk forlanger danske statsborgere fængslet, hvis de kritiserer islam offentligt. Det lyder som noget af det, hun har forladt hos præsident Erdogan.

Gülsen Topuk kalder også Rasmus Paludan for “den svin”. Det er stadig et af de største skældsord, en halal-muslim kan komme op med om de danskere, der har åbnet grænsen og skattekassen for tilrejsende tyrkere.

På Facebook kan man se, at Gülsen Topuk “har sine rødder i Tyrkiet” og ofte er på familieferie i Tyrkiet. Men hun har af en eller anden grund valgt det vantro land Danmark som fast bopæl.

Næste gang du er i Netto så kig efter Gülsen Topuk. Det er nemlig hendes daglige arbejdsplads. Gülsen Topuks kvindelige chef i Netto er i øvrigt også indvandrer.

Allah er stor i Netto.

Se også
Koran-tyv bekender i video: “Vi var med guds vilje i stand til at.. forhindre ham i at brænde Koranen.”