Naser Khader vil kysse med “racist” fra Nye Borgerlige

Naser Khaders ageren på sociale medier bliver i stigende grad bizar. I takt med at afsløringen af, at Naser Khader har holdt hånden over sine fundamentalistiske familiemedlemmer, breder sig.

Her er det en folketingskandidat fra Nye Borgerlige, der må lægge ryg – og læber hvis det står til Khader – til Naser Khaders udmeldinger på Facebook.

For nu at gøre det helt klart. Det er ikke “racistisk” at dokumentere, at Naser Khader er i familie med to terrorister fra Islamisk Stat og mindst en terrorsympatisør. Det er en god og journalistisk relevant historie uagtet, hvilket folketingsmedlem, der er tale om.

Til Naser Khaders mange forsvarere: Ja, historien om Khaders familiemæssige tilknytning til to medlemmer af Islamisk Stat har været fremme før. Men udelukkende i den udgave, som Khader valgte at fortælle. Og det er ikke en udgave, der blotlægger hele sandheden. Faktisk er det en udgave, hvor Khader slipper afsted med at beskrive sin familie som sekulær, hvor sandheden er den stik modsatte.

Faren til de to kvinder fra Islamisk Stat – Al-Amira Hiba Al-Mansi og Aya Al-Mansi – er ikke sekulær, som Naser Khader påstår. Faren til de radikaliserede Islamisk Stat-kvinder er derimod terrorsympatisør, og faren deltager for eksempel i begravelsen af Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein en kold vinterdag i februar 2015.

Mens det meste af Danmark er i chok over Omar El-Husseins morderiske angreb, er omkring 600 muslimer mødt frem på en islamisk begravelsesplads i hovedstadsområdet for at hylde terroristen og vise ham den sidste respekt.

Naser Khaders familiemedlem er iført jeans og mørk jakke, da han tager plads bag Omar El-Husseins kiste. Nogle af de muslimske mænd i begravelsesoptoget går med hovedet bøjet nedad.

»Shahid habib Allah« – Allahs kære martyr, råber Naser Khaders slægtning ved begravelsen.

Den islamiske mindehøjtidlighed finder sted få dage efter, at Omar El-Hussein udfører angrebet mod Krudttønden og synagogen i København. Et terroranslag som Omar El-Hussein udfører i Islamisk Stats navn.

Den midaldrende mand, der deltager i ‘Terror-Omars’ begravelse er overhovedet hos Naser Khaders slægtninge i Storkøbenhavn. En familie, der altså ifølge Khader ikke er nævneværdigt præget af islam.

(Mere om Naser Khaders terroristfamilie her)


Se også
Univalg: Borgerlige og socialdemokratiske plakater hærges – ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’