Hvem hader julen? Københavnsk juletræ udsat for hærværk.

Juletræet på Brønshøj Torv fik lov at funkle i sin strålende juleglans mindre end et døgn.

Fredag aften blev julelysene tændt i københavnerbydelen akkompagneret af slikposer til børnene og liflige juletoner fra den lokale kirkes børnekor. Sognepræsten Peter Nejsum fra Brønshøj Kirke holdt en inkluderende tale til de fremmødte borgere – men det var ikke nok.

Mindre end et døgn efter julehyggen på byens torv kunne arrangørerne melde, at juletræets lyskæder er klippet over. Dermed ser det sort ud for julen i Brønshøj.

Brønshøj Torv ligger tæt på indvandrerghettoerne Tingbjerg og Bellahøjhusene, og flere butikker i området oplever jævnligt uhensigtsmæssig adfærd, trusler og tyverier.

Det lokale torv kom i mediernes søgelys i foråret 2019, da en lokal pølsevogn måtte lukke på grund af chikane og trusler fra en gruppe unge mænd med anden etnisk herkomst end dansk.

»Til sidst følte jeg mig nærmest truet og turde ikke fortsætte. De smed kanonslag ind under pølsevognen og startede motoren, og sådan blev det ved,« sagde den skrækslagne ejer af pølsevognen.

Indehaveren af pølsevognen på Brønshøj Torv kunne også berette om tilråb, der gik på, at ejeren »kunne proppe grisene op et vist sted«.

Ejeren af pølsevognen opgav at politianmelde chikanen fra de lokale migranter, der ikke tolererer svinekød på Brønshøj Torv:

»Det er de ligeglade med. De har ingen respekt for politiet. Det er der ingen, der fatter. Det er jo det, der er så forfærdeligt. De står bare og griner ad dig. Det er ingen trussel at true med politiet … Politiet ved godt, at de bare griner ad dem,« sagde pølsevognsejeren.

I december sidst år besluttede det lokale Fakta-supermarked at ændre lukketiden fra 21 til 18 efter, at butikken over længere tid havde døjet med tyverier, uro og trusler mod de ansatte.

I februar 2019 blev Netto i Brønshøj udsat for et tyveri, hvor tre maskerede mænd greb en cola hver og råbte »i dag er det gratis« på vejen ud. Det er ikke første gang, at noget lignende sker i Netto.

I dag har Netto indført den sikkerhedsforanstaltning at hyre vagter, når det er nødvendigt for at sikre kunder og medarbejdernes tryghed.

Men utrygheden i den plagede københavnerbydel stopper ikke her.

På Brønshøj Bibliotek, der ligger lige ud til Brønshøj Torv, har man oplevet større grupper af unge mænd, der opholder sig i lokalerne og skaber en utryg stemning.

Biblioteket har flere gange over de seneste par år været nødt til at ændre i åbningstiderne. Borgerne i Københavns Kommune har kunnet læse følgende, når de besøgte Brønshøj Bibliotek:

»Vi har midlertidigt indskrænket den selvbetjente åbningstid om aftenen på grund af uhensigtsmæssig brug af biblioteket.«

Københavns Politi har ikke fundet gerningsmændene til det målrettede hærværk på det københavnske juletræ på Brønshøj Torv. Tidligere har det politisk korrekte politi haft svært ved at erkende problemerne i bydelen.

»Mig bekendt er der ikke et generelt problem med chikanerier i Brønshøj og omkring Brønshøj Torv,« udtaler en sektionsleder fra Københavns Politi.

Lige nu er det uvist om, der igen kommer julelys på grantræet på Brønshøj Torv. Organisationen bag julebelysningen melder om en tom pengekasse, men borgerne samler ind til nye funklende lyskæder.

Spørgsmålet er, hvor længe en eventuel ny julebelysning får lov at hænge på byens juletræ.

(Mere om den lukkede pølsevogn på Brønshøj Torv her)

Se også
Endnu et dødeligt terrorangreb på London Bridge: 28-årige Usman Khan, terrordømt pakistaner på udgang

Bekostelig Sankt Hans aften i Randers: DR-vært krævede 30.000 skattekroner

Danmarks Radios Hammerslag-vært er tårnhøj – men det er hans grådige lønkrav også.

Da borgerne i Randers søndag skulle fejre Sankt Hans aften, var Danmarks Radios Christian Degn inviteret til at holde den ærefulde båltale i sin barndomsby. Men hvad de glade skatteborgere ikke vidste var, at DR-værten krævede op mod 30.000 kroner for at læse en kort Sankt Hans tale op på scenen fra sit medbragte papir.

Helt præcis fik Christian Degn fra DR’s Hammerslag 28.250,00 kroner for talen, der skulle vare 15 til 20 minutter. Det vil sige, at den grådige DR-kendis fik 1412,50 kroner pr. minut, mens han holdt sin tale.

Ingen kvaler Randers Kommune betaler.

“Der er noget magisk over at samles på en sådan aften for at fejre de lyse sommeraftener og -nætter,” erklærer den tårnhøje DR-vært inden talen i Randers. Men det eneste, der var magisk søndag aften, var Christian Degns grådige lønkrav, som kommunens borgere måtte finansiere.

I december 2018 kom det frem, at Randers Kommune vil spare 15,1 millioner kroner på ‘omsorg’ overfor blandt andet kommunens ældre borgere. De ældre får ikke længere støtte til en lang række ting, og prisen på de ældres mad stiger.

Men Danmarks Radios folkekære tv-vært skal have sin kæmpeløn.

Familien Friis Degn koster skatteyderne mange penge. Det er ikke kun Christian Friis Degn, der hæver licensløn fra danskerne og i sin fritid plukker Randers-borgerne. Lillebror Simon Friis Degn er til daglig redaktør på Danmarks Radios redaktion på Christiansborg. Det hele bliver i familien, når man taler Danmarks Radio.

Historien om den dyre Sankt Hans tale er frembragt af det undersøgende medie Journalista.

Se også
350 deltog i Mosbjerg Folkefest 2019 eksklusiv truende drukpunker, nysgerrige Redox-fotografer …