Lars Villemoes er død

Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”

Se også At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)

Lærer på gymnasial uddannelse: Islamkritiske tegninger skal ikke udgives

Når de studerende skal lære dansk på HF og VUC København Syd, er det den 31-årige lærer Jeppe Damkjær Hybschmann, der står ved tavlen.

En ægte islamofil lærer, der mener, at man godt kan tegne satiretegninger, der gør grin med islam. MEN hvis muslimerne går amok og “skaber bål og brand”, så skal vittighedstegningerne blive i skuffen og må IKKE offentliggøres.

Jeppe Hybschmann leverer et knæfald for islams antidemokratiske side og mener i praksis, at det er voldsmænd og trusselmagere, der skal diktere, hvordan danskerne anvender deres ytringsfrihed.

Privat er Jeppe Hybschmann meget optaget af racisme i Afrika, og han skilter med, at ‘flygtninge er velkomne’ på sine sociale medier.

Et klart eksempel på, hvor islamglad og ræverødt det danske uddannelsessystem er blevet. Vi har at gøre med en læreransat, der mener, at islamisk vold og uro skal afgøre om, danskerne må se satiretegninger i den frie presse.

Islams tilhængere er farlige, hvad enten de er islamister eller ansatte i det danske uddannelsessystem.

Fissemuhammed. En tegning som Jeppe Hybschmann angiveligt ikke vil have publiceret i danske medier.

Jeppe Hybschmann er medlem af det eksperimenterende pop/rock band Vinterbarn, der senest har udgivet singlen København I Dit Smil.



Se også
Erica, 24 år: “… fint, at man har ytringsfrihed, men jeg synes ikke, at det er okay at kritisere religion.”