Kong Frederik 9. ‘s sømandstatoveringer

Danmarks Radio har rekonstrueret Frederik 9. ‘s tatoveringer.

DR skriver om tilblivelsen af rekonstruktionen:


Tekst og research: Journalist Søren Dalager Ditlevsen

3D-modellering:
 Illustrator og spildesigner Martin Gulbaek

Styling og opsætning:
 Mathis Birkeholm Duus

Programmering:
 Jesper Winther, Casper Glumsøe og Tommy Faldt

Tatoveringer genoptegnet af:
 Frank Rosenkilde, Bel Air Tattoo

Redaktører:
 Søren Bygbjerg og Lasse From

Afdeling:
 DR Ung Digital og DR Viden

Primær ekspertkilde: Tatovør og tatoveringshistoriker Frank Rosenkilde – samt hans forbindelser i tatoveringsmiljøet.

Andre ekspertkilder: 
Hendes kongelige højhed prinsesse Benedikte.

Visuelle kilder: 
DR-programmet ’Frederik: Konge til alle tider’ på Bonanza. Bodybuilder-fotografier i LIFE Magazine 28. maj 1951. Fotografier i ’Sømandskongen’ af Jon Bloch Skipper. Fotografier af Frederik d. 9. på Scanpix.

Kilde til information om monogram-tatovering: Søværnets heraldiske rådgiver Erik Dam og fhv. heraldisk konsulent og seniorforsker Nils G. Bartholdy.

Kilder til information om tatovører, der har påstået at tatovere kongen: Holstebro Dagblad, 22. august 1946, side 5 – samt Roskilde Dagblad 15. februar 1941, side 8. Frank Rosenkilde.

Øvrige baggrundskilder: Jon Nordstrøm og hans bog ’Dansk Tatovering’. ’Tattoos and Royalty: A Colourful Tradition’Japanese Tattoo history and meaning‘Tattoos in Europe: From slaves and sailors to kings and tsars’Tattoo Archive – Japanese tattoos. Inked and exiled – a history of tattooing in Japan. Fotos af Kong Frederik 9 på rævejagt. Bogen ’Memoirs of a Tattooist’ af Peter Leighton (Edward Spiro). 

Tak til: M/S Museet for Søfart i Helsingør, Karen Lerbech Pedersen, Marie-Louise Skov Jensen, Bjørn Meyer Christensen, Annegerd Lerche Christiansen og Dorthe Gad Thuemoes.

Metode: Frederik 9.’s tatoveringer er ikke tidligere blevet forsøgt systematisk genskabt. Det er primært sket ved at nærstudere en lang række gamle billeder og film af kongen som både ung og gammel. Den research er derefter blevet præsenteret for tatovør og tatoveringshistoriker Frank Rosenkilde fra Bel Air Tattoo i København, der også står bag Dansk Tatoveringsmuseum. Ud fra DR’s research og sin egen ekspertviden om genrer, stilarter og tatoveringens historie, har han efter bedste evne genoptegnet samtlige ni tatoveringer i hånden. I tvivlstilfælde har Frank Rosenkilde konsulteret sine mange kontakter i tatoveringsmiljøet. Derefter er tatoveringerne blevet overført til 3D-figuren, som er skabt ud fra tidligere offentliggjorte billeder og film af kongen.

Det er forsøgt at komme så tæt som overhovedet muligt på, hvordan de oprindelige tatoveringer så ud, men en 100 procent korrekt gengivelse vil ikke være mulig, da det visuelle materiale af naturlige årsager har været begrænset. Selvom ingen af de tilgængelige farvebilleder har antydet, at der skulle være i farve på nogen af tatoveringerne, kan det eksempelvis alligevel godt have været tilfældet, da farverne kan være forsvundet med årene. Det har dog ikke været muligt at finde troværdige kilder, der kan bekræfte dette – og derfor er tatoveringerne holdt i sort.

Ligger du inde med information eller billedmateriale, som kan bidrage yderligere til fortællingen om Frederik 9.’s tatoveringer, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til srda@dr.dk.”

Se også Naser Khader har kostet de danske skatteydere 373 millioner kroner

Jyllands-Postens redaktør: Kandidat for Enhedslisten sammen med berygtet islamist

Danske journalister er så ekstremt røde, at man ofte mangler ord.

Tirsdag aften kunne Danmarks Radios seere opleve en debat om statens magt.

En af deltagerne var Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen, der har en fortid som kandidat for Enhedslisten samt et kontroversielt medlemsskab af en venstreradikal organisation.

Marchen Gjertsen er også en flittig gæst hos TV 2 Nyhederne, hvor hun ofte er på skærmen.

Marchen Neel Gjertsen optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også er opstillet for Liste Ø.

Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.

Jyllands-Postens politiske redaktør er også blevet knyttet til det venstreradikale medie Redox, hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.

Marchen Neel Gjertsen er medforfatter en til bog, der trækker tråde til det voldskriminelle medie Redox. I det venstreradikale svenske medie ‘Fria Tidningar’ bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ‘journalist’ hos Redox.

De ræverøde journalister bruger hver dag deres magfulde platform til at fremme deres egen dagsorden.

“Ingen bryder sig om lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan,” skriver Marchen Neel Gjertsen under valgkampen i foråret.

***

Mere om Jyllands-Postens venstreradikale redaktør hos Uriasposten, der har dækket sagen intensivt.


Se også
Tomas Lagermand Lundme: ‘Jeg trak også anklagen tilbage hos politiet, fordi jeg ikke ville være racist’

Enhedslisten-vælger angriber journalist: Du skal drukne din familie i Øresund

Det er ikke nemt at bevæge sig på højrefløjen, når den rødfascistiske venstrefløj ruller sig ud.

Det kan undertegnede skrive under på.

Men her er det Weekendavisens debatredaktør – journalist Søren K. Villemoes – der er modtageren af voldsomme aggressioner fra en af Enhedslistens tro støtter.

Den hadske akademiker Mads Hagen angriber Søren K. Villemoes’ familie og deres hudfarve (Søren K. Villemoes er gift og har barn med en kvinde, der er adopteret som barn fra Indien). Tilsviningen toppes af et ønske om, at Weekendavisens journalist drukner sin kone og barn.

Mads Hagen er ikke blot en indædt forkæmper for Enhedslisten, han er også en varm fortaler for gruppen ‘refugees welcome’ – der kæmper for at bringe endnu flere migranter til Danmark.

Venstrefløjens had er ekstremt, men det bliver sjældent beskrevet i de venstreorienterede og politisk korrekte medier, der holder hånden over deres egne.

Søren K. Villemoes’ eneste brøde er, at han engang imellem skriver kritisk om den yderste venstrefløj. Det opfattes som et direkte angreb af venstrefløjens hadske lakajer.

Weekendavisens Søren K. Villemoes er opflasket med trusler fra den radikale venstrefløj, da han er søn af den kritiske journalist Lars Villemoes. Sidstnævnte var den første til at optrevle og beskrive baggrunden for terrorgruppen Blekingegadebanden, der støttede palæstinensernes kamp i Mellemøsten med drab og brutal kriminalitet i Danmark.

Lars Villemoes’ kritiske skriverier om ræverøde terrorister afstedkom mange trusler fra venstrefløjens tilhængere. Således oplevede Søren K Villemoes som barn, at der stod råbende venstreradikale foran hans barndomshjem, der råbte følgende til hans far:

“Lars, din svindler, du hænger snart og dingler.”

I dag er det sønnen, som venstrefløjen lægger for had.

(Mere om afdøde Lars Villemoes hos Document)

Se også
Radikale Petar Socevic vil bekæmpe Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Rasmus Paludan … og Mette Frederiksen

Lars Villemoes er død

Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”

Se også At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)

På med licens-tørklædet: Danmarks Radio omfavner sharia

Det er efterhånden velkendt, at DR ‘s journalister elsker venstrefløjen og ideologien islam.

Her bekender en af Danmark Radios mest erfarne nyhedsjournalister og redaktører politisk kulør. Mette Munk har arbejdet i Danmarks Radios nyhedsafdeling i over 27 år.

Mette Munk har erfaring i DR som leder, journalist og redaktør, når det skal besluttes, hvilke nyheder licensbetalerne skal se og høre. Mette Munk er en central person, der har stor indflydelse på indholdet i Radio- og TV Avisen.

På Facebook deler Mette Munk gladeligt et opslag fra en muslimsk folketingskandidat fra Alternativet. Budskabet er, at tørklædet har en lang historie i vesten, så man skal som dansker slet ikke være bange for at omfavne det islamistiske tørklæde. Et shariasymbol, der vinder frem hver dag med den omfattende mellemøstlige indvandring.

Mette Munk er både fan af Alternativet og islams shariaregler om religiøs tildækning af kvinder.

I 27 år har Mette Munk hævet sin løn, som er finansieret af danske licensbetalere. Et forsigtigt bud er, at hun hos DR har tjent over 14 millioner licenskroner i løn (eksklusiv pension og feriepenge).

Alle seerne og lytterne får Mette Munks egne ‘røde’ holdninger retur. Hver dag styrer hun som nyhedsredaktør, hvad seere og lyttere skal have af nyheder.

På med tørklædet – siger Mette Munk, Allah og DR Nyheder!