Radio24syvs gyldne vennetjeneste: Her er firmaet bag licensmillionerne

Mediemanden Peter Engel har fået tilnavnet ‘den grå eminence’, og på fotoet ses han da også med et diskret smil. Peter Engel ender med at blive hovedleverandør af programmer til Radio24syv gennem sit firma Wingman Media

Og det er ikke tilfældigt, at Peter Engels nyåbnede firma får den ene millionordre efter den anden, da ‘Wingman Media ApS’ etableres et par måneder før, Radio24syv går i luften for første gang i 2011.

Udtrykket ‘wingman’ dækker over en god ven, der altid træder til, når der er brug for hjælp. Et særdeles velvalgt firmanavn i denne kontekst.

Peter Engel er nemlig nær ven med Radio24syvs programchef Mads Brügger. De to gode venner og forretningspartnere lærer hinanden at kende på Danmarks Radio i 00’erne. Her er Peter Engel chef for ungdomsafdelingen, og Mads Brügger er et kendt ansigt på skærmen.

Et venskab og parløb, der skal vise sig at være millioner af licenskroner værd.

Wingman Media og ejeren Peter Engel lever en diskret tilværelse, men dette sjældne gruppefoto viser de centrale medarbejdere. Billedet er taget i forbindelse med en særdeles ‘våd’ firmafest i sommeren 2013.

På fotoet ses den nuværende radiovært på Danmarks Radio – Mads Aagaard Danielsen – der på dette tidspunkt er ansat i Wingman Media. Det er Mads Aagaard Danielsen, der skaffer sin barndomsven – Nima Zamani – ind i Wingman Media. Firmaet producerer programmet ‘Nattevagten’, hvor den jurauddannede Nima Zamani ender som radiovært.

“Vi skal virkelig tage de hurtige sko på, hvis vi skal fortsætte taleradioens guldalder uden hjælp fra stjernerne på Vester Farimagsgade. Radio24syv ❤️,” skriver DR’s Mads Aagaard Danielsen, da det ligger fast, at Radio24syv skal lukkes. DR-værten nævner ikke ved samme lejlighed, at han er tidligere kollega til de fyrede radiofolk.

I første række ses den kendte Radio24syv-profil Rene Fredensborg, der knæler med et maskingevær i hænderne. Maskingeværets ægthed kan ikke verificeres. Fotoet er taget på en natklub få hundrede meter fra Københavns Hovedbanegård og shoppingcenteret Fisketorvet. Rene Fredensborg er på dette tidspunkt vært på kulturprogrammet AK24syv og ender med at have sine egne radioprogrammer ‘Rene linjer’ og ‘Den blå bog’.

Radioværterne Rene Fredensborg og Nima Zamani oplever at være aflønnet af både Peter Engels firma ‘Wingman Media’ og Radio24syv i deres tid på licensradioen. Det skyldes konstruktionen, at nogle radioprogrammer producerer Radio24syv selv – og andre udliciteres til Wingman Media. Dermed er radioværterne ansat i forskellige firmaer alt efter, hvilket radioprogram de optræder i.

Radioudsendelserne produceres hovedsageligt i Radio24syvs egne studier i København. På den måde får Wingman Media licenspenge for at producere Radio24syvs udsendelser. Nogle af disse penge ender så tilbage hos Radio24syv, fordi der betales leje af radiostudie og lydudstyr.

Det er en god forretning at lave licensradio for sin ven Mads brügger. I 2014 tjener Peter Engel og ‘Wingman Media’ hele syv millioner kroner på at levere licensbetalte radioprogrammer til Radio24syv. En udsendelse som ‘Nattevagten’, hvor Nima Zamani er studievært, indbringer alene to millioner kroner til Wingman Media.

Men selvom programchefen Mads Brügger har måttet dreje nøglen om til Radio24syv, er licensfesten ikke forbi for hans ven Peter Engel – og firmaet Wingman Media.

Peter Engel leverer nemlig også radioprogrammer til den nyåbnede licensstation Radio4, der har overtaget Radio24syvs sendefrekvens. Wingman Media producerer radioprogrammet ‘Nattevagten’ til Radio4 – og iranske Nima Zamani er stadig bag mikrofonen.

Desuden leverer Wingman Media et program til Radio4 med titlen ‘Mediemøllen’. Her har studieværten Olav Skaaning Andersen også en fortid på Danmarks Radio, hvor han var sportsjournalist og senere magtfuld chef i nyhedsafdelingen.

Det virker til, at fremtiden og ikke mindst licensmillionerne er sikret for Mads Brüggers gode ven – ‘den grå eminence’ Peter Engel.


Se også
Fredericia: AEH’er begik vold i swingerklub: “Alle i klubben kiggede underligt på mig. Det var racisme.”

Licenspengene ruller igen: Tidligere radikal minister bliver radiovært

Fra 1. november er det ‘Radio4’, der bliver danskernes ny licensbetalte radiostation på FM-båndet.

Og som altid, når der er involveret licenspenge og politikere, så kommer den til at stå på rendyrket multikultur og søde toner om masseindvandring.

Ny radiovært og profil på ‘Radio4’ bliver Christian Friis Bach, der har en fortid som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og som minister for Det Radikale Venstre.

Den radikale Christian Friis Bach skal være vært på et radioprogram, der skal formidle glæderne og fordelene ved at rejse rundt og bo overalt på kloden. Det er multikultur i den reneste form.

»I det første program vil vi fortælle, hvordan man i Afghanistan kan se forskel på en ged og et får – det er faktisk ikke nemt,« siger Christian Friis Bach.

Den migrant-glade Christian Friis Bach har tidligere været international chef i Folkekirkens Nødhjælp samt undergeneralsekretær i FN. Så der er lagt i kakkelovnen til en stor gang ræverød multikultur på danskernes regning.

Den administrerende direktør for den ny licensstation ‘Radio4’ hedder Anne-Marie Dohm, og det er hende, der har ansat den tidligere flygtningechef og radikale minister.

»Jeg lover, at det bliver anderledes,« siger Anne-Marie Dohm. Men det er der desværre INTET, der tyder på.

Anne-Marie Dohm er vant til at bruge danskernes licenspenge, og hun har i mange år været direktør på Danmarks Radio, hvor hun havde ansvar for programmer og 700 medarbejdere. Da Anne-Marie Dohm bliver fyret fra Danmarks Radio i 2018, lykkes det at slippe ud af bagdøren med en gylden aftale på hele 1,8 millioner licenskroner.

Anne-Marie Dohm har været et dyrt bekendtskab for danskerne, og nu har hun igen fri adgang til licenspengene. Og hendes første træk er at ansætte en radikal flygtningechef, der elsker indvandring og multikultur.

Det var blandt andet Dansk Folkeparti, der fik gennemtrumfet, at danskerne skulle have en ny licensradio, og det blev altså den multikulturelle Radio4, der løb med sejren.

Danskerne kan se frem til at skulle betale 108 millioner skattekroner til Radio4 i licensradioens første leveår.


Se også
Journalist Laura Na Blankholm forsvarer hærværk: “Anahita Malakians er ikke blot et stakkels offer …”

Hvis du ikke er med os, er du nazist


Danske journalister er venstreorienterede og fremmer kun deres egen hemmelige agenda. Her ses et ganske særligt ægtepar.

Dette billede er taget i Israels præsidents private bolig i Jerusalem. Ikke alle og enhver får lov at sætte sig stolene i møderummet i præsidentens private hjem.

Til højre ses den profilerede journalist Martin Krasnik, der i maj 2019 gæster nyhedsprogrammet ’24syv Morgen’.  Her fortæller han, at Rasmus Paludan fra Stram Kurs er nazist, og at han fysisk ligner en nazileder, der døde i 1947. Et ægte politisk og journalistisk karaktermord.

Til venstre ses Martin Krasniks 18 år yngre kone Anna Ingrisch Krasnik, der sjovt nok er studievært og en af de bærende kræfter på radioprogrammet ’24syv Morgen’.

Hvis du ikke en del af den journalistiske elite, der besøger Israels præsident i præsidentens eget hjem, så er du per definition nazist. Enten er du med os, eller også brændemærker journalisterne dig.

Velkommen til Radio24syv ‘s valgdækning 2019.


Se også PET-finansieret regimejournalist chikanerer opstillet politisk parti