Barnebrudenes statsminister

Mette Frederiksen og hendes børneglade regering har nu startet den undersøgelse, der skal kaste lys over sagen, hvor Inger Støjberg havde den frækhed at instruere asylcentrene om at adskille gifte migranter, hvis bruden ikke var myndig.

En sådan opførsel vil børnenes statsminister selvfølgelig ikke finde sig. Muslimske mænd skal kunne have deres islamiske barnebrude i fred i Danmark.

Mette Frederiksen har ikke villet oplyse, hvor mange penge hendes undersøgelse kommer til at koste. Til sammenligning har lignende undersøgelser kostet et sted mellem 20 og 300 millioner skattekroner.

Det er dyrt at være islamisternes statsminister.

(Mere om barnebrudene her)


Se også
Pernille Vermund (NB): “Bwalya Sørensen er åbenlyst ikke så optaget af tonen i debatten.”

Prismodtager amok foran statsministeren: Danmark er racistisk!

Luften er tyk af racismeanklager og fokus på hudfarve, da en fornem kulturpris bliver uddelt til en dansker under et storladent arrangement i Stockholm.

Den venstreradikale forfatter Jonas Eika Rasmussen modtager Nordisk Råds Litteraturpris og hele 350.000 skattefri kroner. Salen er propfyldt med ministre, politikere og repræsentanter fra kultureliten, da Jonas Eika går amok i racebeskrivelser og anklager:

“Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed,” erklærer Jonas Eika fra scenen.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen sidder som forstenet og lytter til den radikaliserede forfatter, der slet ikke er færdig endnu:

“En forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed,” siger Jonas Eika, der er som besat af emnet ‘hudfarve’.

Herefter retter den venstreekstreme forfatter sine racismeanklager direkte mod statsminister Mette Frederiksen og bliver personlig:

“Jeg taler til den danske statsminister Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker.”

Jonas Eika fortsætter:

“I Danmark har vi statsracisme,” gjalder det ud i salen.

Den vigtigste litteraturpris i Norden er givet til en forfatter fra den yderste venstrefløj. 28-årige Jonas Eika bor i invandrerbydelen Nørrebro i København, og han kommer i miljøet omkring den yderste venstrefløj. Han er et kendt ansigt blandt folk fra venstrefløjens aggressive personkreds.

Når Jonas Eika skriver på sociale medier, får han blandt andet opmuntrende ‘likes’ fra den venstreekstreme voldsmand Erik Storrud, der har afsonet en fængselstraf for grov vold mod politiet.

Jonas Eika kalder ofte til politik kamp i nogle af arnestederne for den yderste venstrefløjs mest aggressive fraktioner. Det er for eksempel i ‘Solidaritetshuset’ på Nørrebro. Denne adresse er hjemsted for nogle af de mest hårdføre venstreradikale grupper og inkluderer Enhedslistens ‘ungdomsafdeling’ SUF – Socialistisk Ungdomsfront. Den aggressive ‘Socialistisk Ungdomsfront’ er en revolutionær socialistisk gruppe, der mener, at et opgør med den eksisterende samfundsorden er en nødvendighed.

Aarhusianske Jonas Eika Rasmussen blev student i 2010, og han dimitterede fra forfatterskolen i 2015. En stor del af hans hidtidige forfatterskab fokuserer blandt andet på kritik af kapitalismen. Men det afholder ikke den hykleriske forfatter fra at modtage de 350.000 skattefri kroner fra Nordisk Råd, der finansieres af danskernes skatteindbetalinger.

Statsminister Mette Frederiksen sidder på første række i koncertsalen sammen med den indvandrerglade svenske ministerkollega Stefan Löfven, da den danske forfatter Jonas Eika går amok i racismeanklager og den frastødende besættelse af hudfarve.

Mette Frederiksen sidder helt stille og klapper ikke, da Jonas Eikas fordømmende tale er færdig.

Endnu engang er en repræsentant fra kultureliten og den hadske venstrefløj blevet sat på en piedestal. Nordisk Råds samlede budget er på knap en milliard kroner, og de danske skatteydere betaler lidt over 20 procent af den ufattelige sum penge.

Jonas Eika fremturer mod Rasmus Paludan og Stram Kurs på sin Facebookprofil.


Se også
Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV 2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

Rigmand bag Langelandsfestival dømt: Pengesvindel for millioner

En hård dom kaster en stor skygge over ejeren af Langelandsfestival – pengemanden Allan K. Pedersen.

En tvivlsom handel, hvor multimillionæren både var køber og sælger, får store konsekvenser, da Allan K. Pedersen og hans kone ender på anklagebænken i byretten, landsretten og endelig i højesteret.

‘Thi kendes for ret’ – dommerens hammer falder hårdt i foråret 2015. En frustreret festivalejer Allan K. Pedersen og hans kone Bente bliver dømt for at have snydt dem, som de skylder penge.

Allan K. Pedersen og konen må bøde 10 millioner kroner og yderligere 975.000 kroner til rettens pengekasse.

Bag den hårde dom ligger en meget speget sag, hvor Allan K. Pedersen jonglerer med firmaer og ‘glemmer’ at betale det, han skal.

I 2003 køber Allan K. Pedersen en konkurstruet fodboldklub, der har den rødvinsdrikkende venstreborgmester Peter Brixtofte i spidsen. Et godt køb fordi Farum Kommunes borgere i årevis har postet skattepenge i fodboldklubbens slunkne pengekasse.

I en lidt for smart pengehandel i 2008 sælger Allan K. Pedersen sin fodboldklub FC Nordsjælland til sig selv for kun 500.000 kroner.

Det firma, der sælger fodboldklubben, lader Allan K. Pedersen gå konkurs. Med andre ord – så tømmer Allan K. Pedersen langsomt det firma, og det går efterfølgende fallit.

»Det vedkommer ikke dig, hvordan jeg handler internt i min private koncern. Du må bruge din tid på en anden. Kan du have det rigtig godt. Hej,« lyder det fra Allan K. Pedersen, da en journalist prøver at få klarhed over pengemandens lyssky forretningsmetoder.

Det hele har en fæl stank af urene metoder. Der bliver udpeget en advokat, der skal hjælpe dem, som festivalmillionæren skylder penge.

Advokaten, der styrer Allan K. Pedersens konkursbo, bliver rasende, da han opdager, at Allan K. Pedersen har solgt fodboldklubben billigt til sig selv. Og flyttet værdierne over i et nyt firma.

Advokaten ser det som ren svindel, og han hiver festivalejeren Allan K. Pedersen og hans kone Bente Pedersen i retten.

Højesteretsdommeren afsiger en klar dom og erklærer, at Allan K. Pedersen lavede en ulovlig handel, hvor konkursboet blev narret.

Faktisk er retten tæt på konfiskere fodboldklubben FC Nordsjælland fra den dømte Allan K. Pedersen:

“Jeg er også glad for, at boet ikke fik nogen som helst form for medhold i, at handlen skulle gå tilbage, og de skulle kunne sælge klubben,” siger den dømte Allan K. Pedersen.

Langelandsfestivalens pengejonglør må betale renter og sagens omkostninger – og ikke mindst 10 millioner kroner i erstatning.

“Jeg er ærgerlig over, at der skal betales flere penge,” fortæller festivalmillionæren efter dommen.

Få måneder efter den hårde dom sælger Allan K. Pedersen fodboldklubben igen. Denne gang er prisen for FC Nordsjælland over 100 millioner kroner.

Det kan betale sig at være dømt i højesteret i Danmark.


Se også
Klimaalarmistiske Greta Thunberg poserer med kendt Antifa-logo: ‘Antifascist All Stars’, ‘Time to rebel!’

Bekostelig Sankt Hans aften i Randers: DR-vært krævede 30.000 skattekroner

Danmarks Radios Hammerslag-vært er tårnhøj – men det er hans grådige lønkrav også.

Da borgerne i Randers søndag skulle fejre Sankt Hans aften, var Danmarks Radios Christian Degn inviteret til at holde den ærefulde båltale i sin barndomsby. Men hvad de glade skatteborgere ikke vidste var, at DR-værten krævede op mod 30.000 kroner for at læse en kort Sankt Hans tale op på scenen fra sit medbragte papir.

Helt præcis fik Christian Degn fra DR’s Hammerslag 28.250,00 kroner for talen, der skulle vare 15 til 20 minutter. Det vil sige, at den grådige DR-kendis fik 1412,50 kroner pr. minut, mens han holdt sin tale.

Ingen kvaler Randers Kommune betaler.

“Der er noget magisk over at samles på en sådan aften for at fejre de lyse sommeraftener og -nætter,” erklærer den tårnhøje DR-vært inden talen i Randers. Men det eneste, der var magisk søndag aften, var Christian Degns grådige lønkrav, som kommunens borgere måtte finansiere.

I december 2018 kom det frem, at Randers Kommune vil spare 15,1 millioner kroner på ‘omsorg’ overfor blandt andet kommunens ældre borgere. De ældre får ikke længere støtte til en lang række ting, og prisen på de ældres mad stiger.

Men Danmarks Radios folkekære tv-vært skal have sin kæmpeløn.

Familien Friis Degn koster skatteyderne mange penge. Det er ikke kun Christian Friis Degn, der hæver licensløn fra danskerne og i sin fritid plukker Randers-borgerne. Lillebror Simon Friis Degn er til daglig redaktør på Danmarks Radios redaktion på Christiansborg. Det hele bliver i familien, når man taler Danmarks Radio.

Historien om den dyre Sankt Hans tale er frembragt af det undersøgende medie Journalista.

Se også
350 deltog i Mosbjerg Folkefest 2019 eksklusiv truende drukpunker, nysgerrige Redox-fotografer …