Når virkeligheden overhaler den politiske korrekte journalistik indenom

Hvad skulle danskerne gøre uden statsmedierne? Her to dage efter en storstilet antiterroraktion, der angiveligt forhindrede mindst to islamiske terrorangreb, bringer Berlingske en stor artikel – ved avisens undersøgende journalister Henrik Jensen og Ida Nyegård Espersen – om radikaliseringen på den danske højrefløj. Samtidig kan netmediet POV International ‘s venstreekstreme og islamofile skribent Freddy Hagen fortælle om “Militant Black Metal: I denne weekend samles højreekstremister fra hele verden i Kiev”.

Det er ikke nemt, når virkeligheden overhaler den politisk korrekte journalistik indenom.

Se også
Mikkel Andersson: Den yderste venstrefløj har ingen problemer med Blekingegadebandens ‘tavse kujoner’

Bertel Haarder digter pikant voldtægtssang til Enhedslisten ‘s borgmester

Folketingets hidsigprop har taget grødskeen i den anden hånd og har digtet en julesang, der har Enhedslistens skandaleramte borgmester Ninna Hedeager Olsen i hovedrollen.

Den muntre julesang skildrer voldtægtsdramaet hjemme i Nina Hedeager Olsens dobbeltseng en sen nattetime. Et centralt bestyrelsesmedlem fra Enhedslisten i København ender i borgmestersengen sammen med tre kvinder, hvor han tager for sig af bare bryster, og det hele kulminerer, da det mandlige bestyrelsesmedlem i løbet af natten voldtager borgmesterens lesbiske veninde.

Bertel Haarders versefødder har gjort Enhedslistens partileder Pernille Skipper ræverød i hovedet af arrigskab, og hun har skældt folketingets nestor huden fuld.

Så nu har Bertel Haarder gået bodsgang, og han har måttet se sig banket på plads af den politiske korrektheds jernnæve.

Her er Bertel Haarders julesang, der synges på tonerne fra ‘Nu har vi altså altså jul igen’, der er blevet udødeliggjort af blandt andet skuespillerne Poul Reichhardt og Erik Paaske.

***

“Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen:

Én var ej nok, han vill´ ha´ to med i borgmestersengen!

Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget!

Han tro´de, at i Enhedslisten var der fælleseje!

M E N hvorfor skal de vær´ så striks´

og hindre Enhedsliste-sex,

lad ham dog få en dejlig heks

med hjem til jul!”

(En rekonstruktion af den hede nat i borgmesterens seng kan ses her)

Se også
Jacob Holdt om sin voldtægtsmand: “… bare et slags menneske, jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før”

Islamist bakker op om Føtex ‘s vinterboller

Hvis man vil vurdere om, Føtex er i gang med et knæfald for islam, når supermarkedet i stigende grad bruger ordet ‘vinter’ i stedet for jul, så skal man se på dem, der roser og bakker op om Føtex’ politisk korrekte linje.

Her er det islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der også er fan af sharia-råd i ghettoerne og koranens fasttømrede lovord.

Familien Abdol-Hamid har en lang historik med Føtex. I 2013 opfordrede Asmaa Abdol-Hamids lillesøster Alaa Abdol-Hamid til islamisk boykot af Føtex, fordi Dansk Supermarked ikke tillod ansatte at bære shariatørklæde. Islamismen vandt, og i dag er det helt naturligt at blive betjent af muslimske Føtex-ansatte, der er klædt på efter islamisk sharialov.

Føtex er endda gået så langt, at kædens butikker bortviser en dansk kunde i 2019, da vedkommende påpeger, at han ikke er glad for at modtage betjening af en shariaklædt somalisk kvinde.

Føtex gjorde kort proces, og den danske kunde blev bortvist og sparket ud fra supermarkedets arealer. Hos Føtex har kun de muslimske kunder altid ret.

Islam vinder hver gang – specielt i Føtex.

(Mere om Føtex’ vinterboller her)


Se også
Slagelse: Chokoladenisser, der taler ind i ‘en højreorienteret dagsorden’, og en væbnet befrielsesaktion



Jyllands-Posten om jødehad på Nørrebro: De kristne og internettet bærer skylden

Det statsstøttede medie Jyllands-Posten udkommer i dag med en artikel om jødehad og antisemitisme i Danmark. En artikel, der vil gå over i historien.

En 20-årig jødisk dreng fortæller, hvordan han i 2019 må skjule sit jødiske tilhørsforhold, når han bevæger sig på det ‘multikulturelle’ Nørrebro – midt i København.

»Jeg ligner ikke en jøde, men jeg går med en halskæde med en davidsstjerne, og den bærer jeg normalt synligt. Dog er der steder som Nørrebro, hvor jeg tager den under tøjet, så den ikke er synlig,« forklarer Jonathan Schustin.

Nu tænker de fleste nok, at svaret på Nørrebros jødehad ligger lige til højrebenet. Men nej.

Jyllands-Postens to politisk korrekte journalister – Morten Vestergaard og Mads Bonde Broberg – nævner ikke ordene islam, muslimer, indvandrere eller Mellemøsten med ét eneste ord.

Derimod påpeger Jyllands-Posten en masse historiske grunde til, at man ikke kan bære davidsstjerne og kalot i København anno 2019.

Man tror næsten ikke sin egne øjne, da Jyllands-Posten peger på kristendommen som den store synder:

“Splittelsen mellem kristne og jøder udspringer af det faktum, at jøderne ikke anerkendte Jesus som Messias,” forklarer Jyllands-Posten.

Avisen spoler tiden lidt frem og sætter spotlyset på jødehadet i middelalderen:

“Forfølgelser, diskriminering og antisemitisme fortsatte op gennem Middelalderen og derefter,” skriver journalisterne.

De grundige journalister fortsætter deres jagt på jødehadet. Nu skal perioden sidst i 1800-tallet belyses, og her påpeger avisen, at jødehadet udspringer af et ‘racehad’:

“Den germanske race var den fineste, og i bunden var den semitiske race, som både tæller jøder og arabere,” formidler Jyllands-Posten.

Læg mærke til at Jyllands-Posten faktisk påpeger, at både ‘jøder og arabere’ er at anse som ofre for den hadske stemning.

Jyllands-Postens ihærdige forsøg på en afdækning af jødehadet i Danmark fortsætter, og avisen beskriver forfærdelighederne med nazismen under Anden Verdenskrig. Der trækkes også tråde til det nylige nazi-hærværk på en jødisk kirkegård i Randers.

Men da avisen når frem til nutidens Danmark og skal belyse årsagen til, at en 20-årige jødisk mand ikke kan gå i fred i indvandrerkvarteret Nørrebro, så er årsagen yderst overraskende:

“Internettet gør, at det er blevet langt lettere at sprede fordomme og misinformation,” forklarer en forsker som Jyllands-Posten har interviewet omkring jødehadet i nutidens Danmark.

Det er simpelthen ‘internettet’ og den teknologiske udvikling, der er årsagen til det moderne jødehad i Danmark.

Jyllands-Posten skriver INTET om den muslimske masseindvandring, der har ramt Danmark de seneste 30-40 år. Og den antisemitisme og bølge af hadforbrydelser som migranterne og efterkommerne har taget med sig.

Sandheden om det moderne jødehad er nemlig grufuld læsning.

En muslimsk Imam på Nørrebro er for kort tid siden blevet dømt for at opfordre til drab på jøder. For få år siden måtte en skoleleder på Nørrebro råbe vagt i gevær og opfordre forældre med jødiske børn til at finde andre skoler end skolerne på Nørrebro. De små jødiske børn bliver forfulgt af palæstinensiske børn, fortæller skolelederen de rystede forældre. Dette er blot nogle få eksempler af mange.

Kunne dette have været interessant at afdække for Jyllands-Posten?

Det er skræmmende, at de danske skatteydere må slippe 17,5 millioner kroner i mediestøtte til Jyllands-Postens værdiløse journalistik hvert år.

Se også
Højre/velorienteret: DR-ungdomsvært Mahmoud Loubani kalder i Københavns Byret nærværende blog for ‘Urinposten’ …