Lars Villemoes er død

Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”

Se også At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)

Den voldelige filmkonsulent og BZ-kæresten fra Enhedslisten

Her er et billede fra den nyudnævnte filmkonsulent Frank Piasecki Poulsen ‘s tv-serie ‘Frank ser rødt’, der blev sendt på Danmarks Radios DR2.

På DR2 laver venstreekstreme Frank Poulsen tv om emner, der tager udgangspunkt i hans røde verdensbillede. Det sker naturligvis for skatteydernes licensmidler.

Her handler det for eksempel om legalisering af hash, og han interviewer sin kæreste Gyda Heding i tv-programmet.

Gyda Heding er ligesom kæresten Frank Piasecki Poulsen et kendt navn på den venstreekstreme fløj

Gyda Heding har været en af de bærende og meget magtfulde kræfter i den voldelige BZ-bevægelse, der har stået bag omfattende uroligheder og aggressiv adfærd mod politiske modstandere og politiet i København i årtier. Gyda Hedings rolle i BZ-miljøet er indgående beskrevet i Peter Øvig Knudsen ‘s bog om BZ-bevægelsen.

Gyda Heding er i dag lokalpolitiker for Enhedslisten i København.

Da autonome voldsmænd smadrer Nørrebro i marts 2017, er dette svaret fra politikeren Gyda Heding:

“Men jeg forstår de unge mennesker, der er pissefrustrerede og forleden dag smadrede en bank,” erklærer Gyda Heding.

“Men jeg tager ikke afstand fra nogen af de unge, som jeg også arbejder med. Jeg tager ikke afstand fra dem,” siger Gyda Heding til Ekstra Bladet.

Der er kritik af Gyda Heding og Enhedslisten i København, fordi flere af Enhedslistens kandidater til kommunalvalget ikke tager afstand fra volden på Nørrebro. Men Gyda Hedings partikollega Ninna Hedeager Olsen synes, at alt er fint:

“Jeg er super stolt af at stå i toppen af listen, og jeg kan stå inde for alle 20 mennesker på den liste,” siger Ninna Hedeager Olsen, der er kandidat sammen med Gyda Heding. Ninna Hedeager Olsen bliver senere borgmester i Københavns Kommune, men er mest kendt i den brede offentlighed for at have været involveret i en spektakulær voldtægtssag.

Frank Piasecki Poulsen har fået lov at gøre lige, hvad han vil hele sit liv. Først var han stenkastende autonom på Nørrebro, hvor man angreb Pia Kjærsgaard, hvis hun kom på besøg.

Så blev han uddannet på Den Danske Filmskole, hvorefter han lavede poltiske propagandafilm og fik en ‘fredspris’.

Siden fik Frank Piasecki Poulsen lov at lave ræverøde politiske programmer på Danmarks Radio med sin BZ-kæreste fra Enhedslisten

Og nu er han magtfuld filmkonsulent i Det Danske Filminstitut.

Frank Piasecki Poulsen har aldrig fået et nej. Måske er det problemet.

(Mere om Frank Piasecki Poulsen her)

Se også Borgmester og bolleven i hedt opgør: Ninna Hedeager Olsen kræver 15.000 kroner i erstatning for sexoplevelse