Alle fordømmer jødehadet: Hvorfor trives had mod jøder i Danmark?

På årsdagen for den såkaldte ‘krystalnat’, hvor nazisterne i 1938 ødelagde tusindvis af jødiske gravpladser og butikker i Tyskland, er Danmark ramt af en bølge af jødehad.

Private hjem og gravpladser flere steder i Danmark har i weekenden været udsat for hærværk rettet mod jøder.

Statsminister Mette Frederiksen er én blandt en lang række af politikere, kunstnere, journalister med flere, der fordømmer hærværket.

“Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund,” erklærer Mette Frederiksen.

Men her stopper detektivarbejdet og den åbenlyse fornuft. For hovedparten af alle de politisk korrekte meningsdannere, kulturfolk og politikere adresserer nemlig ikke det åbenløse problem.

Hvorfor er det, at jøder har trange kår i Danmark? Er det på grund af nynazismens indtog i Danmark og opklæbning af klistermærker, at der står danske soldater med maskingeværer foran synagogen i København? Er det Hitlers etnisk danske sympatisører, der er skyld i bevogtningen af de små elever på en jødisk skole?

Ingen vil se sandheden i øjnene, for politikerne, kultureliten og journalisterne har en meget dårlig hukommelse.

I 2013 kan flere uafhængige kilder i Ekstra Bladet bekræfte, at palæstinensere og migranter i Danmark i årevis har lagt jødiske medborgere for had. Det bekræfter både arabiske migranter og jødiske borgere i Danmark.

“Jøder har ikke noget at gøre her (i Danmark, red.),” forklarer ‘Mohammed’ i Ekstra Bladet.

Den anonyme migrant er statsløs palæstinenser.

“Israel er ikke velanset i den muslimske verden, og der bliver ofte sat lighedstegn mellem jøder og staten Israel,” siger en anonym person fra det jødiske samfund i Danmark.

Jødehadet forplanter sig helt ind i klasseværelserne på en københavnsk folkeskole:

»Jeg har været nødt til at sige til nogle forældre, at det kan blive svært at have jødiske børn i det her område, fordi der er rigtig mange palæstinensere«, siger en skoleleder på Nørrebro i 2013.

Politikerne og kultureliten er lamslåede og rystede, og en socialdemokratisk politiker foreslår en ‘national handlingsplan’, der skal hjælpe de danske jøder.

Syv år senere oplever Danmark denne weekends voldsomme angreb på jødiske borgere.

(Det vides ikke p.t., hvem, der står bag hærværket. Det kan ikke udelukkes, at det er danske nynazister. Det ændrer ikke på, at truslen mod danske jøder primært skyldes den massive tilstedeværelse af muslimer i Danmark.)


Se også
Lars Andersen: “Politiet vil have DNA fra indvandringskritiker, der har postet billede på nettet”

Kampen om traditionerne: Julen er IGEN aflyst på Nørrebro

Danskerne må endnu engang se deres traditioner gå op i røg, så nytilkomne migranter ikke skal føle sig stødt over ældgamle danske traditioner.

Det ligger fast, at også julen 2019 er blevet aflyst på det stærkt islamiserede Nørrebro i København.

Trods en heftig kritik de seneste år har Københavns Kommunes kultur- og fritidstilbud på Nørrebro valgt – endnu engang – at gennemføre det tvivlsomme arrangement ‘24 dage med kultur’, som er en række kulturbegivenheder i december. En måned, der normalt betegnes ‘julemåneden’, men ikke på det multikulturelle Nørrebro.

Tidligere har et af tilbudene i ‘24 dage med kultur’ blandt andet været en rundvisning i den lokale Khayr el-Barriya-moske.

Den kommunale leder Besar Rakipi, der står bag 24 dage med kultur, havde i 2018 kun hovedrysten til overs for kritikken af det juleløse arrangement:

“Vi er en kulturinstitution og ikke en juleinstitution, og hvis det skulle hedde ’24 dage med jul’, så ville det kræve, at vi havde arrangementer med jul alle dage, og det har vi ikke,” siger Besar Rakipi, der er chef for et kulturhus og en sportshal i indvandrerbydelen Nørrebro.

I 2018 stod medarbejderne hos Københavns Kommune klar med den ene bortforklaring efter den anden. Alle som én hævdede de, at det aparte ‘24 dage med kultur’ intet havde med den stigende islamisering af Nørrebro at gøre.

Men en ærlig medarbejder i Københavns Kommunes kulturtilbud på Nørrebro lettede dog sit hjerte på Facebook:

“Eftersom ‘24 dage med kultur’ er for alle, så risikerer man at ekskludere dem, der ikke fejrer jul, hvis man kaldte det ‘24 dage med jul’, erklærede kulturmedarbejderen Madeleine von Warburg.

På sin Instagramprofil kalder Madeleine von Warburg sig i øvrigt hiphopmor. Man forstår at være ung med de unge blandt Københavns Kommunes mange islamofile kulturmedarbejdere.

Det hele handler om, at ingen må støde de mange muslimer på Nørrebro. Når det kommer til de islamiske højtider og traditioner, så er der INGEN berøringsangst. I juni kunne skatteyderne se til, da der blev afholdt muslimsk ‘eid-fest på Blågårds Plads’. Her blev den islamiske fest blandt andet støttet af det kommunalt finansierede Nørrebro Lokaludvalg.

Det juleløse ‘24 dage med kultur’ kører igen i 2019, og det er kommunens skatteborgere, der finansierer det islam-venlige arrangement.

Danskerne betaler selv for den stigende islamisering, og politikere, migranter og kommunalt ansatte står bag.

Se også
Rådhuspladsen, København, 3. november 2019: ‘Vi elsker Muhammed’

Prismodtager amok foran statsministeren: Danmark er racistisk!

Luften er tyk af racismeanklager og fokus på hudfarve, da en fornem kulturpris bliver uddelt til en dansker under et storladent arrangement i Stockholm.

Den venstreradikale forfatter Jonas Eika Rasmussen modtager Nordisk Råds Litteraturpris og hele 350.000 skattefri kroner. Salen er propfyldt med ministre, politikere og repræsentanter fra kultureliten, da Jonas Eika går amok i racebeskrivelser og anklager:

“Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed,” erklærer Jonas Eika fra scenen.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen sidder som forstenet og lytter til den radikaliserede forfatter, der slet ikke er færdig endnu:

“En forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed,” siger Jonas Eika, der er som besat af emnet ‘hudfarve’.

Herefter retter den venstreekstreme forfatter sine racismeanklager direkte mod statsminister Mette Frederiksen og bliver personlig:

“Jeg taler til den danske statsminister Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker.”

Jonas Eika fortsætter:

“I Danmark har vi statsracisme,” gjalder det ud i salen.

Den vigtigste litteraturpris i Norden er givet til en forfatter fra den yderste venstrefløj. 28-årige Jonas Eika bor i invandrerbydelen Nørrebro i København, og han kommer i miljøet omkring den yderste venstrefløj. Han er et kendt ansigt blandt folk fra venstrefløjens aggressive personkreds.

Når Jonas Eika skriver på sociale medier, får han blandt andet opmuntrende ‘likes’ fra den venstreekstreme voldsmand Erik Storrud, der har afsonet en fængselstraf for grov vold mod politiet.

Jonas Eika kalder ofte til politik kamp i nogle af arnestederne for den yderste venstrefløjs mest aggressive fraktioner. Det er for eksempel i ‘Solidaritetshuset’ på Nørrebro. Denne adresse er hjemsted for nogle af de mest hårdføre venstreradikale grupper og inkluderer Enhedslistens ‘ungdomsafdeling’ SUF – Socialistisk Ungdomsfront. Den aggressive ‘Socialistisk Ungdomsfront’ er en revolutionær socialistisk gruppe, der mener, at et opgør med den eksisterende samfundsorden er en nødvendighed.

Aarhusianske Jonas Eika Rasmussen blev student i 2010, og han dimitterede fra forfatterskolen i 2015. En stor del af hans hidtidige forfatterskab fokuserer blandt andet på kritik af kapitalismen. Men det afholder ikke den hykleriske forfatter fra at modtage de 350.000 skattefri kroner fra Nordisk Råd, der finansieres af danskernes skatteindbetalinger.

Statsminister Mette Frederiksen sidder på første række i koncertsalen sammen med den indvandrerglade svenske ministerkollega Stefan Löfven, da den danske forfatter Jonas Eika går amok i racismeanklager og den frastødende besættelse af hudfarve.

Mette Frederiksen sidder helt stille og klapper ikke, da Jonas Eikas fordømmende tale er færdig.

Endnu engang er en repræsentant fra kultureliten og den hadske venstrefløj blevet sat på en piedestal. Nordisk Råds samlede budget er på knap en milliard kroner, og de danske skatteydere betaler lidt over 20 procent af den ufattelige sum penge.

Jonas Eika fremturer mod Rasmus Paludan og Stram Kurs på sin Facebookprofil.


Se også
Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV 2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

Søren K. Villemoes om sammenfald mellem Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox

Søren K. Villemoes fra Weekendavisen har skrevet en interessant artikel (betaling) om Redox og AFA / Antifascistisk Aktion ‘s chikane af og overfald på medlemmer af Generation Identitær (i artiklen nævnes Jeppe Veibel Jensen, Daniel Beattie, Christoffer Skibild og Aurelija Aniulyte fra Generation Identitær) på Nørrebro i København. Artiklen er skæmmet af en fuldstændig uvedkommende, fejlagtig og politisk korrekt passus om Stram Kurs. Men læs den alligevel. Villemoes antyder meget kraftigt, at der er en direkte forbindelse mellem erklæret voldelige AFA og Redox, der udadtil giver indtryk af kun at være en venstreorienteret kreds af journalister.

Læs artiklen her.

(Illustration: Portræt af journalist Søren K. Villemoes med flere)

Se også
Den yderste venstrefløjs mytomani: Rosa Lund om Identitær, Laura Na Blankholm om ‘Stram Kurs-medlemmer’

Invitation til alle: Velkomstreception for stenkastende filmkonsulent

Hvis du skulle være i København i eftermiddag, så er det en oplagt mulighed at deltage i den pompøse velkomstreception for Det Danske Filminstituts ny kontroversielle filmkonsulent.

Det er den mangeårige autonome Frank Piasecki Poulsen, der fremover skal uddele over 50 millioner danske skattekroner hvert år til filmprojekter, der falder i hans smag.

Klokken 15.30 begynder en skatteyderbetalt reception i den fornemme restaurant SULT, der ligger i Filminstituttets bygning i det indre København. Der er udover gourmetmad en tilhørende panoramaudsigt udover den elegante Kongens Have og Rosenborg Slot.

Det vides ikke om Pia Kjærsgaard (DF) er inviteret til reception i Filmhusets restaurant. Dansk Folkepartis tidligere leder udpegede ellers den ny filmkonsulent som sin volds- og overfaldsmand i 1998, da hun var centrum for autonome uroligheder på Nørrebro. Frank Piasecki Poulsen blev sigtet for overfaldet på Pia Kjærsgaard, men på grund af manglende beviser blev han ikke dømt i retten. Nogen af disse beviser var forinden blevet destrueret af den venstreekstreme tv-station TV Stop.

Det Danske Filminstitut opfordrer eventuelle interesserede til at komme forbi torsdag eftermiddag og ‘gøre dagen festlig’. Samtidig er det en kærkommen lejlighed til at spørge den nyudnævnte filmkonsulent Frank Piasecki Poulsen om, han tager afstand fra sin voldelige fortid med gadekampe, stenkast, had til det danske politi og fysiske overfald på politiske modstandere.

Vel mødt torsdag 10. oktober 2019 klokken 15.30 til 17.00 i Restaurant SULT, Gothersgade 55, 1123 København K.


Se også
Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på NB-politiker Anahita Malakians ‘s arbejdsplads var taktisk uklogt, men …

Istanbul eller Ishøj? 22-årig tyrker dør i blodigt bandeopgør.

De sortklædte muslimske kvinder græder og klamrer sig til hinanden. Det ligner en af de kendte scener fra Gaza, Teheran eller Bagdad, når islamiske selvmordsterrorister skal lægges i graven.

Men vi er på Gildbrovej i Ishøj, hvor en tredjedel af kommunens indbyggerne er fra ikke-vestlige lande.

Sent søndag aften sidder den 22-årige tyrker Tayfun Kara sammen med flere venner i sin sorte muskelbil med brede dæk og sænket karosseri.

I løbet af et splitsekund bliver den sorte bil gennemboret af skud, fortæller et vidne, der overværer bandeopgøret.

En af gerningsmændene beskrives som af ‘anden etnisk oprindelse end dansk’. Han er maskeret med en klud for ansigtet.

Den 22-årige tyrkiske migrant Tayfun Kara dør, og to andre personer bliver såret i kugleregnen.

Flere hundrede migranter opsøger efterfølgende gerningsstedet. Det hele foregår overvejende i kønsopdelte grupper, som den muslimske shariakultur, som vi efterhånden kender så godt i Danmark, foreskriver.

Det er blevet en tvivlsom ‘dansk tradition’, at muslimske pårørende fortæller om uskyldige familiemedlemmer, når de er involveret i skuddramaer mellem indvandrerbander.

“Min søn har intet gjort forkert,” fortæller faren til den afdøde Tayfun Kara.

“Tayfun var uskyldig og var ikke indblandet i noget kriminelt,” erklærer den afdødes grandonkel.

I det hele taget bliver det 22-årige skudoffer beskrevet som en af indvandrerghettoens mest elskelige beboere.

“Han (skudofferet, red.) har sit eget transportfirma, kommer fra en god familie og var elsket af alle. Der er ikke nogen, der kender ham her i byen, som kan sige noget negativt om ham,” siger grandonklen Özkan Ekiz.

Politiet betragter dog skudepisoden og likvideringen som et opgør i det kriminelle miljø:

“Der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Den ene holder til omkring Indre Nørrebro og København NV, og den anden gruppering omkring Hundige i Greve, hvoraf personer med relation dertil bor i Ishøj,” erklærer politidirektøren i Københavns Politi.



Se også
Voldtægtsdømte Ambrose Makabala til kvinde: ‘Hvis jeg så dig. Så boxser jeg dig. So. Send dit nr’

Han ansatte autonom filmkonsulent: Stod bag byggesjusk for milliarder i Danmarks Radio

Skatteborgerne har i ugevis undret sig over, hvem, der har ansat en stenkastende autonom som magtfuld filmkonsulent.

Mød Anders Kronborg – formand for Det Danske Filminstitut – og tidligere økonomidirektør i Danmarks Radio.

Måske husker du Danmarks Radios prestigebyggeri DR Byen på Amager, der endte med en ekstraregning på 2,5 milliarder kroner til licensbetalerne.

Det Danske Filminstitut, der bliver finansieret af danskernes skattekroner, er kommet i vælten efter ansættelsen af filmkonsulenten Frank Piasecki Poulsen, der har en fortid på den voldelige yderste venstrefløj. Den nyudnævnte filmkonsulent har blandt andet deltaget i et voldsomt angreb på Pia Kjærsgaard, da hun besøgte bydelen Nørrebro i 1998.

Det er bestyrelsesformand Anders Kronborg, der står bag den kontroversielle ansættelse af den autonome filmkonsulent.

Anders Kronborg slæber et spor af pengeskandaler efter sig. Oftest er det skatteborgerne, der i sidste ende kommer til at betale for Anders Kronborgs tvivlsomme planer.

Anders Kronborgs skandaleombruste karriere i medieverdenen begynder som underdirektør i Danmarks Radio i 1996. Anders Kronborg er med til at starte tv-kanalen DR2. Men Anders Kronborg huskes bedst for i forbindelse med sin ansættelse som DR’s økonomidirektør at stå bag et håbløst budget for opførelsen af DR Byen på Amager.

Budgettet for DR Byen i København var på 3 milliarder kroner, men byggeriet endte med at koste 5,5 milliarder kroner.

Danskerne kom til at betale regningen over licensen. Økonomidirektør Anders Kronborg forlod DR i 2001, hvor han listede ud ad bagindgangen, mens milliardregningen blev større og større.

“Det er stadig min overbevisning, at jeg lagde et godt budget,” erklærer Anders Kronborg om licensskandalen, der betød en ekstraregning på 2,5 milliarder kroner.

Efterfølgende bliver Anders Kronborg ansat som direktør i det statsejede TV 2 og hos Berlingske. Her bliver skandalerne dog ikke mindre.

Den administrerende direktør Anders Kronborg laver en tvivlsom ejendomshandel, mens han er ansat hos Berlingske, og pludselig står 660 medarbejdere uden job.

Hos det statsejede TV 2 sidder pengene også løst, da Anders Kronborg bliver økonomidirektør i 2004.

Efter år med solide økonomiske overskud hos TV 2 går regnskabet i minus, mens Anders Kronborg er kassemester. Efterfølgende må 130 medarbejdere forlade deres job, og gælden hos TV 2 bliver opgjort til svimlende 637 millioner kroner.

“Jeg var økonomidirektør, og derfor har jeg i sidste ende ansvaret,” forklarer Anders Kronborg, der ved samme lejlighed skyder skylden for den fallerede økonomi på en anden chef fra det statsejede TV 2.

Ansvar og økonomisk sans er øjensynligt ikke Anders Kronborgs stærke side. Alligevel bliver Anders Kronborg udnævnt til bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut i 2017.

I efteråret 2019 ansætter Anders Kronborg en filmkonsulent fra den yderste radikaliserede venstrefløj, hvor man bruger gadevold og stenkast for at få sine budskaber igennem til offentligheden.

“Vi har været gennem en meget grundig ansættelsesproces … bestyrelsen har enstemmigt valgt at ansætte den (Frank Piasecki Poulsen, red.) vi fandt bedst kvalificeret,” forklarer Anders Kronborg i september 2019.

Tilbage i 1998 er Anders Kronborg stadig magtfuld direktør i Danmarks Radio, mens hans kommende filmkonsulent deltager i gadeoptøjer mod Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard:

“Hun (Pia Kjærsgaard, red.) skal bare fise af. Hun er racist, og hun har intet at gøre her,” raser Frank Piasecki Poulsen på Nørrebro i 1998.

21 år senere ansætter Anders Kronborg manden bag disse udtalelser som filmkonsulent. Nu skal Frank Piasecki Poulsen uddele millioner af skattekroner til filmproduktioner i Danmark.

Bestyrelsesformand Anders Kronborg er i dag ansvarlig for det samlede budget på 649 millioner skattekroner hos Det Danske Filminstitut.

***

Hvis du som skatteborger ønsker at udtrykke bekymring over ansættelsen af den tvivlsomme filmkonsulent, kan du kontakte bestyrelsesformand Anders Kronborg fra Det Danske Filminstitut.

Det Danske Filminstitut har offentliggjort denne email til bestyrelsesformand Anders Kronborg: anders.kronborg@leo-pharma.com

(Mere om Frank Piasecki Poulsens deltagelse i overfaldet på Pia Kjærsgaard her)

Se også
Georg Metz håber orkan smadrer Donald Trumps ‘grimme palads’, ‘de guldbelagte sale’, ‘de smagløse marmorsøjler’

Sagen om den skandaløse filmkonsulent havner hos kulturministeren

Det Danske Filminstitut har ansat en kontroversiel filmkonsulent, der har en fortid som autonom med anholdelser, retssager og gadeoptøjer på samvittigheden.

Sagen havner nu på den socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensen ‘s skrivebord. Ministeren skal svare på, hvorfor danskernes skattepenge går til tvivlsomme ansættelser af personer fra den voldelige yderste venstrefløj.

I 1998 beskriver Københavns Politi, hvordan den autonome Frank Piasecki Poulsen kaster med sten, da Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti besøger indvandrerbydelen Nørrebro.

1. oktober sætter Frank Piasecki Poulsen sig i chefstolen på Det Danske Filminstitut.

Det er Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der har bragt skandalen ind på ministerkontoret.

“Det virker som om, at man i det venstreorienterede miljø i Danmark har en meget lang snor overfor personer, der på en eller anden måde har været involveret i ekstreme aktiviteter eller lignende, mens man ikke har samme form for tilgivelse overfor andre udenfor det venstreorienterede miljø. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad kulturministeren siger til det,” udtaler Alex Ahrendtsen.

Hvert år får Det Danske Filminstitut 649 millioner skattekroner af danskerne.

Man kan følge Dansk Folkepartis spørgsmål og ministerens svar på dette link:

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S191/index.htm

(Mere om Frank Piasecki Poulsens overfald på Pia Kjærsgaard hos Document)

Se også KVAKSALVER NABEEH MOHAMAD QBEIA OMSKAR 2-ÅRIG I HELSINGØR-LEJLIGHED