DR lukker ned: Medarbejdere på værtshus med fuld løn

Flere licensbetalere har undret sig over, at Danmarks Radio har lukket radiokanalen P1 og nyhedsudsendelsen Deadline – midt i den omfangsrige coronakrise.

Her løftes en lille flig af baggrunden for Danmarks Radios begrænsede programudvalg.

“Sku alle os der er blevet sendt hjem ikke mødes på et lille værtshus?” lyder det fra DR-medarbejderen Ole Jensen, der er blevet sendt hjem med fuld licensløn.

Ole Jensen bestrider en central rolle som ‘teknisk koordinator’ hos Danmarks Radio. Her kæder Ole Jensen alle de tekniske funktioner sammen, og han har det overordnede tekniske ansvar, når danskerne er bænket foran tv-skærmene.

Senest har den øl-glade Ole Jensen været ‘teknisk koordinator’ på Dansk Melodi Grand Prix 2020, hvor de måbende licensbetalerne kunne se en islamist bede til Allah under sin sceneoptræden.

Hvis du genkender Ole Jensen, er det måske ikke helt tilfældigt. Ole Jensen er nemlig guitarist i det folkekære band MC Einar, der står bag det episke julenummer ‘Jul Det’ Cool’.

Danskerne må lytte forgæves efter radionyheder fra P1 Orientering og kigge i vejviseren efter folkeoplysning i ‘Debatten’ på tv-kanalen DR2 – midt i den største krise siden Anden Verdenskrig.

Imens skåler de højtlønnede DR-medarbejdere på det lokale værtshus.

Se også
Ankara: Recep Erdogan kalder migrationsbølge for ‘the Turkish horde’ – “… this is Islam’s last army”

Krudttønden: Ole Christian Madsen ‘s film om Omar El-Hussein ‘s terrorangreb i København

I foråret har de danske biografer premiere på filmen ‘Krudttønden’, der viser Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein ‘s drab og hærgen i februar 2015.

Filmen fortæller også om terrorofrerne Dan Uzan og Finn Nørgaards liv op til deres tragiske død.

I filmen bliver Finn Nørgaard skildret af skuespilleren Lars Brygmann. Biografpublikummet kommer både til at opleve Finn Nørgaard i erotiske scener og som den islamkritiske tvivler, han udviklede sig til i sine sidste leveår, hvor Finn Nørgaard blandt andet deltog i møder i Lars Vilks Komiteen og Trykkefrihedsselskabet.

“Hvorfor må vi ikke sige, hvad vi mener, eller hvad vi synes er sjovt,” lyder det fra Finn Nørgaard i filmen. Mens han debatterer med politisk korrekte mennesker.

Filmscenen, hvor Omar El-Hussein dræber den heltemodige Finn Nørgaard, er optaget ved det originale gerningssted – kulturhuset Krudttønden – på Østerbro i København, hvor El-Hussein angreb Lars Vilks Komiteens møde om kunst og ytringsfrihed.

Rollen som Omar El-Hussein bliver spillet af den armenske migrant Albert Arthur Amiryan, der har en uddannelse som tømrer. Det er hans første filmrolle.

I 2011 fastslog man antallet af muslimer i Armenien som værende 812 – ud af en befolkning på over tre millioner mennesker.

Verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau vender hjem til filmrollen som betjent i politiets aktionsstyrke. Det var netop politiets aktionsstyrke, der skød og dræbte Omar El-Hussein en tidlig søndag morgen i Københavns Nordvestkvarter.

Det er filmmanden Ole Christian Madsen, der har instrueret filmen. Han har blandt andet stået bag krigsdramaet ‘Flammen og Citronen’ og tv-serien ‘Edderkoppen’.

Det er endnu ikke offentliggjort om, Omar El-Husseins begravelse også bliver skildret i filmen.

I virkelighedens verden deltog mange hundrede muslimer i Omar El-Husseins mindehøjtidlighed kort tid efter terrorangrebet. Det vanvittige optrin foregik både i en moske i København og på en begravelsesplads i Brøndby.

En af muslimerne i terroristens begravelsesoptog er senere afsløret som værende et familiemedlem til folketingsmedlemmet Naser Khader.

‘Krudttønden’ får premiere 5. marts 2020.

*

Læs om Omar El-Husseins allahsidste minutter hos Document


Se også Terror: 9/11 kan ses som et sublimt modernistisk kunstværk (hvis man ser bort fra det etiske aspekt)
Rotherham-rapport: Pakistanere voldtog ‘under-age white girls’, passivt politi frygtede ‘racial tensions’