Fremmed fjende med corona-trusler


Nye Borgerliges folketingsmedlem Mette Thiesen bliver svinet til af indvandreren Ali Yousef Salman. Den hadske migrant ønsker død og sygdom over politikeren. Spørgsmålet er: Når coronakrisen er overstået, og den økonomiske nedtur for alvor sætter ind, skal danskerne så fortsat forsørge Ali Salman?

Se også
Horsens: Islamkritiker Kasper Floor fik politi-besøg efter Facebook-opslag, Rigsadvokaten har nu opgivet sigtelsen …

Arabisk vanvidsbilist fik taget kortet efter dødskørsel: Sidder bag rattet igen

Vanvidsbilisten Sakerr Hamzeh Ahmad kører over 100 km/t – ind over en spærreflade – og laver flere livsfarlige overhalinger, før det går grusomt galt.

Sakerr Ahmad torpederer en bil i et lyskryds og dræber 89-årige Jens og 85-årige Inger på stedet. Politiets teknikere vurderer, at farten i dødsøjeblikket kan have været op til 125 km/t.

Politiet finder narko i indvandrerens bil, og Sakerr Ahmad bliver dømt for uagtsomt manddrab og hensynsløs kørsel i sommeren 2016.

Sakerr Ahmad mister kørekortet, og han må først køre bil igen i 2022. En gennemgang af vanvidsbilistens Facebookprofil (vedkommende kalder sig Sakker Ahmad på Facebook, red.) afslører, at Sakerr Hamzeh Ahmad allerede sidder bag rattet igen.

I juli 2018 uploader Sakerr Ahmad et billede, hvor han sidder på førersædet. På passagersædet sidder et barn. Billedet er taget på en benzintank.

I november 2018 deler Sakerr Ahmad et billede, hvor han tilsyneladende sidder alene i en bil.

Det kan ikke afgøres om, Sakerr Ahmad kører bilen, og vanvidsbilisten indrømmer kun at have været passager:

“Jeg har siddet i en bil, ja, men jeg har ikke ligget og kørt og sådan noget. Jeg har bare siddet ved siden af,” fortæller Sakerr Ahmad.

Dødsbilistens udsagn falmer noget, når man ser hans livsfarlige historik på de danske veje.

Allerede inden Sakerr Ahmad fik sit kørekort som 18-årig, var han blevet standset mere en 10 gange. I 2013 mistede Sakerr Ahmad kørekortet i et halvt år på grund af en stribe uhyrlige trafikforseelser.

“Det er helt horribelt. Han er jo et løst missil, der kører rundt, og næste gang er det jo måske børn, det går ud over,” siger familien til den ældre danske mand, som Sakerr Ahmad dræbte i en rus af vanvidskørsel.

Sakerr Hamzeh Ahmad er livsfarlig, og han burde være udvist af Danmark.

Politikerne sidder på hænderne, mens migranters hverdagsterror og hverdagsjihad koster menneskeliv.

***

Foto nummer to viser den bil, som Jens og Inger kørte i, da de blev torpederet af den arabiske vanvidsbilist.

Læs mere om Sakerr Ahmads dødskørsel her

Se også
Manden der brandbombede Folketinget

Skræmmende indblik: Hvornår bruger politiet overvågningsbilleder?

To kriminalsager afslører en del om, hvordan politiet handler, når det kommer til danskernes sikkerhed.

For hvor lang tid går der, før politiet deler fotos og oplysninger i offentligheden, så gerningsmænd kan blive pågrebet?

***

– 7. februar 2020 klokken 23.51 . En brandbombe bliver kastet mod Christiansborg i København. Ilden brænder foran en port, men går ud af sig selv.

Politiet viser overvågningsbilleder og efterlyser en gerningsmand efter 16 timer.

– 15. september 2019 klokken 01.30 . En syrisk migrant overfalder og forsøger at voldtage en 16-årig dansk pige i Nordsjælland.

Politiet venter med efterlysningen og viser først overvågningsbilleder af den syriske sexforbryder efter 45 dage.

(Nordsjællands Politis efterlysning af den 27-årige migrant medfører syv henvendelser fra borgerne, hvoraf én af henvendelserne fører politiet til den mellemøstlige gerningsmand)

***

Forbrydelserne afslører en skræmmende tendens i dansk politis efterforskning og prioritering.

Ordensmagten er meget opsat på at opklare hærværk mod materielle ting, der er knyttet til de politiske magthavere. I forbindelse med brandbomben mod Christiansborg gik der kun få timer, før politiet handlede.

Derimod er der en nedprioritering i brug af overvågningsbilleder, når politiet skal opklare et sexovergreb mod en dansk teenagepige, der er begået af en syrisk migrant.

I det tilfælde venter politiet i halvanden måned, før politiet bruger overvågningsbilleder og efterfølgende pågriber sexkrænkeren.

Dansk politi har et kæmpe forklaringsproblem.

Se også
Yasser Ghanbari: Venstreradikale bruger indvandrere som brosten i deres kamp mod det bestående

Krudttønden: Ole Christian Madsen ‘s film om Omar El-Hussein ‘s terrorangreb i København

I foråret har de danske biografer premiere på filmen ‘Krudttønden’, der viser Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein ‘s drab og hærgen i februar 2015.

Filmen fortæller også om terrorofrerne Dan Uzan og Finn Nørgaards liv op til deres tragiske død.

I filmen bliver Finn Nørgaard skildret af skuespilleren Lars Brygmann. Biografpublikummet kommer både til at opleve Finn Nørgaard i erotiske scener og som den islamkritiske tvivler, han udviklede sig til i sine sidste leveår, hvor Finn Nørgaard blandt andet deltog i møder i Lars Vilks Komiteen og Trykkefrihedsselskabet.

“Hvorfor må vi ikke sige, hvad vi mener, eller hvad vi synes er sjovt,” lyder det fra Finn Nørgaard i filmen. Mens han debatterer med politisk korrekte mennesker.

Filmscenen, hvor Omar El-Hussein dræber den heltemodige Finn Nørgaard, er optaget ved det originale gerningssted – kulturhuset Krudttønden – på Østerbro i København, hvor El-Hussein angreb Lars Vilks Komiteens møde om kunst og ytringsfrihed.

Rollen som Omar El-Hussein bliver spillet af den armenske migrant Albert Arthur Amiryan, der har en uddannelse som tømrer. Det er hans første filmrolle.

I 2011 fastslog man antallet af muslimer i Armenien som værende 812 – ud af en befolkning på over tre millioner mennesker.

Verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau vender hjem til filmrollen som betjent i politiets aktionsstyrke. Det var netop politiets aktionsstyrke, der skød og dræbte Omar El-Hussein en tidlig søndag morgen i Københavns Nordvestkvarter.

Det er filmmanden Ole Christian Madsen, der har instrueret filmen. Han har blandt andet stået bag krigsdramaet ‘Flammen og Citronen’ og tv-serien ‘Edderkoppen’.

Det er endnu ikke offentliggjort om, Omar El-Husseins begravelse også bliver skildret i filmen.

I virkelighedens verden deltog mange hundrede muslimer i Omar El-Husseins mindehøjtidlighed kort tid efter terrorangrebet. Det vanvittige optrin foregik både i en moske i København og på en begravelsesplads i Brøndby.

En af muslimerne i terroristens begravelsesoptog er senere afsløret som værende et familiemedlem til folketingsmedlemmet Naser Khader.

‘Krudttønden’ får premiere 5. marts 2020.

*

Læs om Omar El-Husseins allahsidste minutter hos Document


Se også Terror: 9/11 kan ses som et sublimt modernistisk kunstværk (hvis man ser bort fra det etiske aspekt)
Rotherham-rapport: Pakistanere voldtog ‘under-age white girls’, passivt politi frygtede ‘racial tensions’

Forsvarets libanesiske sexbombe var en fuser

I forgårs fortalte undertegnede den potente historie om den arabiske premierløjtnant Malak Karnib, der skulle indsættes i Irak 1. februar.

Nu meddeler forsvarsminister Trine Bramsen, at alt er aflyst.

Den 25-årige libanesiske migrant og de danske soldater, der skal træne sikkerhedsstyrker i Irak, skal foreløbig blive i Danmark.

“Det vigtigste for mig er soldaternes sikkerhed,” siger den socialdemokratiske forsvarsminister.

Den arabiskkyndige officer og soldaterkammeraterne vil dog med kort varsel være klar til at tage til Irak.

*

Mere om Malak Karnib her


Se også
Journalista: Hærværk mod kommunalt prestigebyggeri i Gellerup gav ‘en udgift på 1.409.325 kroner’”

Syrisk voldtægtsmigrant slipper for udvisning

Syreren Mohammed Bako er blevet dømt for forsøg på voldtægt af en 16-årig dansk pige, men slipper for udvisning. Mohammeds storebror er i øvrigt mediedarlingen Ali Bako. For hver rollemodel følger der åbenbart voldtægtsforbrydere, kriminelle, islamister og terrorister med.


Voldtægtforbryderens venner. Marokkaneren Adam El Ajiri, somalieren Abdi Ali Hassan og albaneren Altin Dina.

Kilde: Syrienblog.

Se også
16-årig somalier fra Gullestrup anholdt for voldtægt af 10-årig pige – flere detaljer

Livsfarlige kanonslag mod Rasmus Paludan: ‘En skam han ikke blev ramt og lam’

Politikeren Rasmus Paludan fra Stram Kurs blev søndag eftermiddag udsat for et brutalt angreb i indvandrerghettoen Tingbjerg ved København. Tre livsfarlige kanonslag eksploderede tæt på partilederen, der efterfølgende måtte evakueres af myndighederne.

Det voldsomme optrin er ikke noget, der bekymrer Jane Møller Jacobsen, der er uddannet social- og sundhedsassistent.

“En skam han (Rasmus Paludan, red.) ikke blev ramt og lam,” erklærer Jane Møller Jacobsen fra Randers.

Men den sundhedsuddannede kvinde er langt fra alene. Der findes et rædselsvækkende heppekor af migranter og danske borgere, der ønsker det værste for deres politiske modstandere og som gladeligt tramper på basale og grundlovssikrede rettigheder.

“Prøv lige at sigte for at ramme plet næste gang,” erklærer migranten Hadi Houdroj, der kommer fra Libanon.

“Thumbs up til dem, der var skyld i, at han blev evakueret,” lyder de opmuntrende ord fra Jens Andersen, der er erklæret anarkist og som støtter den voldelige organisation Antifascistisk Aktion / AFA, der er kendt som Enhedslistens tæskehold.

“Fryd over præmiegrisen på flugt,” jubler den somaliske migrant Ahmed Mohammud Hassan. Muslimske migranter anvender ofte betegnelsen gris om danskere, de ikke bryder sig om.

Der tegner sig et mere og mere tydeligt billede af personer i Danmark, der bakker op om vold og aggression, hvis blot det rammer mennesker, de ikke er enige med politisk. Og flere af de personer, der forherliger vold, kommer desværre fra nøglepositioner i samfundet.

“Så slipper vi forhåbentligt for ham (Rasmus Paludan, red.) i et stykke tid,” skriver Susanne Kirstine Poulsen, der er leder på et plejecenter i Silkeborg Kommune.

Kan man være leder på ældreområdet i Danmark, hvis man ligefrem glæder sig over politisk motiveret vold?

De danske politikere har svigtet i stor stil, når de tier, hver gang politikere som Rasmus Paludan bliver overfaldet og truet på livet.

Politikerne har sået et frø hos mange migranter og danskere, der dermed tror, at politiske angreb og rå vold er helt i orden – blot det rammer mennesker, de ikke er enige med politisk.

“Så rejs dog selv ud,” erklærer Jonna Ottesen. Hun mener, at Rasmus Paludan må forlade Danmark, hvis utilpassede migranter overfalder ham med kanonslag.

Der er noget galt i Danmark. Der er noget skævt i toppen. Noget, der trænger til at skiftes ud.


Ahmed Mohammud Hassan Fayax fryder sig over præmiegrisen (Rasmus Paludan, red.) på flugt.
Hadi Houdroj
Almir Basaric
AFA-sympatisør Jens Andersen
Pia Cramer Hansson
Susanne Kirstine Poulsen – plejehjemsleder i Funder – ser frem til at slippe for Rasmus Paludan i en tid.
Inger Rebsdorf håber, at Rasmus Paludan bliver udsat for vold.
Jonna Ottesen mener, at Rasmus Paludan skal beskytte sig selv.
Carsten Holbeck mener, at Rasmus Paludan skal straffes på pengepungen for at forstyrre den offentlige orden.
Bjarne Schmidt: “Ytringsfrihed ja. Men …”
Birgitte Krickau
Jens Aage Hølvig Mikkelsen
Sabina Berisha ærgrer sig over, at Rasmus Paludan ikke blev ramt af kanonslag og undgik en tur på hospitalet.
Axel Fruensgaard Meilholm håber, at Rasmus Paludans hoved sprænger i luften en dag.



Se også
33-årig muslim fængslet: “… alle danskere tilhører satan”, “… jeg vil ikke lade en eneste vantro slippe”

Er Mohamad Alnabhan politisk forfulgt? Faren rejste til Danmark lang tid før familien.

Den syriske migrant Mohamad Alnabhan er blevet et kendt ansigt på sociale medier og avisernes debatsider. Her belærer den unge muslim danskerne om integration, islam og Danmarks fremtid. Og journalisterne eksploderer af glæde, når de interviewer Mohamad Alnabhan.

Mediernes ny multikulturelle favorit fortæller, at han er flygtet til Danmark, fordi han er ‘politisk forfulgt’ i hjemlandet Syrien. Passer det? Bedøm selv.

Danskerne har lugtet lunten. Mange af de såkaldte ‘flygtninge’, der rejser tusindvis af kilometer til Danmark, er slet ikke flygtningne, men velfærdsmigranter, der ønsker et nyt og bedre liv betalt af de danske skatteydere. Den syriske migrant Mohamad Alnabhan er et lysende eksempel på denne problematik.

Mohamad Alnabhan og hans syv personer store muslimske familie får øje på overfloden af gratis ydelser i Danmark. Gratis uddannelse, integrationsydelse og børnepenge lokker i velfærdsstaten mod nord.

“Jeg vil have, at folk indser, at ens baggrund kan ikke være afgørende for ens permanente opholdssted,” erklærer Mohamad Alnabhan.

Dermed har den unge muslim et fromt ønske, som han deler med en stor del af venstrefløjen. Et globalt verdenssamfund, hvor man kan bosætte sig, hvor man vil og lade andre betale regningen.

Mohamad Alnabhans syriske hjemstavn ligger 4000 kilometer væk fra Danmark. Migranter skal krydse syv-otte sikre vestlige lande for at nå den danske grænse. Men det er ingen hindring for Alnabhan-klanen, der ender i det vantro Danmark.

I 2014 rejser Mohamad Alnabhans far den lange vej til Danmark – helt alene. Den muslimske far er imam, og senere udnytter han genvejen ‘familiesammenføring’, så han kan få de resterende seks familiemedlemmer til Danmark.

Mohamad Alnabhans far efterlader i første omgang de fem børn og konen i det konfliktfyldte Syrien og sætter kursen mod den gyldne velfærd. Først året efter – i november 2015 – ankommer Mohamad Alnabhan, moren og de fire søskende til Danmark.

Nu starter et underlødigt spil med flere forskellige opholdstilladelser og forklaringer på, at Mohamad Alnabhan er rejst tusindvis af kilometer til Danmark.

Mohamad Alnabhans første opholdstilladelse er udstedt på baggrund af farens rejse til Danmark og bliver begrundet med behovet for familiesammenføring.

Nummer to opholdstilladelse gives af en helt anden grund. Nu er Mohamad Alnabhan blevet ‘politisk flygtning’, og den unge mand fortæller myndighederne, at han slet ikke kan vende hjem til Syrien.

Giver dette mening? Hvorfor tager Mohamad Alnahans far ikke sin søn med til Danmark allerede i 2014, hvis sønnen er ‘politisk forfulgt’ i hjemlandet Syrien? En far ville næppe forlade sin søn, hvis denne er i overhængende livsfare.

Mohamad Alnabhan er 13-14 år, da hans far rejser i forvejen mod Danmark. Det virker ikke sandsynligt, at en så ung dreng skulle være forfulgt på grund af sine politiske eller samfundsmæssige holdninger.

Hvorfor venter Mohamad Alnabhan med at fortælle de danske myndigheder, at han er ‘politisk forfulgt’? Hvis politisk forfølgelse er grunden til ‘flugten’ fra Syrien, så burde Mohamad Alnabhan fortælle det til de danske myndigheder ved førstkommende lejlighed. Men det sker først ved søgningen om opholdstilladelse nummer to.

Mohamad Alnabhans nuværende opholdstilladelse udløber i januar 2021.

“Selv hvis krigen slutter, så kan jeg ikke sendes ud, fordi jeg flygtede ikke bare fra krig, men også fra politisk forfølgelse,” triumferer Mohamad Alnabhan.

Det virker til, at velfærdsmigranten Mohamad Alnabhan har fået hvisket de magiske ord ‘politisk forfulgt’ i øret.

Der er ikke meget, der tyder på, at Mohamad Alnabhan er politisk forfulgt. Han kommer fra en velstående syrisk familie efter mellemøstlig standard. Det kræver store økonomiske midler at organisere rejser for syv personer til Danmark. Mohamad Alnabhans far er imam, og islamiske forkyndere er ofte respekterede i Mellemøsten.

Mohamad Alnabhan giver da også selv det største bevis på, at han IKKE er ‘politisk forfulgt’, da han i Politiken fortæller om bevæggrundene for at rejse til Danmark:

“Når syrerne opdager, at der findes nogle steder i verden, hvor de kan skabe en bedre fremtid og et mere attraktivt liv for deres børn, er de villige til at risikere deres liv for at opnå denne bedre fremtid for deres børn. Og de bedste muligheder for at skabe en bedre fremtid er i de europæiske lande,” erklærer Mohamad Alnabhan.

Det er en ren tilståelsessag fra Mohamad Alnabhans side, der ønsker en ‘bedre fremtid’ som velfærdsmigrant i Danmark fremfor et liv i Syrien.

Mohamad Alnabhan har taget godt for sig af det skatteyderbetalte uddannelsessystem i Danmark. Den unge syrer har gået på sprogskole og i folkeskolen, og han tager derefter en HF-uddannelse.

“Vi kan rumme mennesker med meget forskellige baggrunde,” fortæller Mohamad Alnabhans smilende studievejleder og kigger stolt på den syriske migrant, som var det hendes egen søn.

Mohamad Alnabhan er netop begyndt på endnu en skattefinansieret uddannelse på professionshøjskolen Absalon i Næstved.

Derfor mener Mohamad Alnabhan heller ikke, at danskerne skal overveje at sende ham retur til hjemlandet Syrien:

“Jeg har ikke lært at tale, skrive og læse dansk blot for at arbejde i Danmark midlertidigt for derefter at vende tilbage til Syrien ufrivilligt,” erklærer Mohamad Alnabhan i efteråret 2018.

Mohamad Alnabhan bruger sine skattefinansierede uddannelser som argument for, at han IKKE skal rejse hjem. Hvis det er sådan velfærdsmigranter tænker, så bortfalder alle argumenterne for at stille en gratis uddannelse til rådighed for andre migranter.

Der er heller ikke meget, der tyder på, at muslimske Mohamad Alnabhan har tænkt sig at lade sig integrere på danskernes præmisser:

“Ved I hvad, kære danskere? Vi syrere rejste ikke villigt til Danmark … Vi vil tilpasse os det danske samfund, som vi lever i, men med påpasselighed, så vi ikke glemmer vores syriske værdier og vores religion,” siger Mohamad Alnabhan.

Den 20-årige Mohamad Alnabhan er dybt dedikeret til islam. Han prædiker i den lokale moske, og han beder fem gange i døgnet. Ifølge Mohamad Alnabhan skal mellemøstlige migranter ikke glemme de syriske værdier og islam, når de ender som velfærdsmigranter i Danmark.

“Jeg er et af de religiøse mennesker, der i høj grad praktiserer religionen og sørger for, at de religiøse forpligtelser bliver overholdt,” fortæller muslimen Mohamad Alnabhan.

Den syriske migrant viser med stor tydelighed, at man ikke nødvendigvis bliver velintegreret, fordi man lærer dansk og får en uddannelse. Islam fylder stadig alt.

Mohamad Alnabhan leverer selv de bedste grunde til, at danskerne skal være forbeholdne overfor ikke-vestlig masseindvandring og familiesammenføring.

“Så drøm videre. Jeg er her 😘,” lyder det hånligt fra Mohamad Alnabhan til danskerne.

(Mere om velfærdsmigranten Mohamad Alnabhan her)


Se også Iranske Jens Philip Yazdani om højreradikale, der mobiliserer og gør sig ‘klar til kamp’, ‘træner kampsport ‘

Syrisk migrant belærer danskerne: Grundloven og politiets beskyttelse er ikke for Stram Kurs

Den muslimske migrant Mohamad Alnabhan begræder ikke, at det opstillingsberettigede parti Stram Kurs har fået politiforbud mod at afholde sit årlige landsmøde.

“Jeg sagde, at Stram Kurs ikke skal spilde politiets ressourcer,” erklærer Mohamad Alnabhan på Facebook.

Mohamad Alnabhan er knap kommet til Danmark, før han opdrager danskerne i mellemøstlig opfattelse af demokratiske rettigheder.

“Jeg mener, at politiet skal være der for os allesammen … men Stram Kurs bør finde på andre initiativer, de bør finde en anden måde at drive udlændingepolitikken på,” erklærer Mohamad Alnabhan.

Den 20-årige muslim kommer til Danmark i 2015 med sin mor og fire søskende. De seks syrere skal ‘familiesammenføres’ med faren, der er islamisk imam. Faren har allerede valgt at rejse til velfærdsdanmark året inden, og han venter nu på konen og de fem børn, der skal rejse den lange vej fra Syrien alene. Mohamad Alnabhan er som imamsøn stærkt troende, og han beder fem gange om dagen til Allah:

“Islam har fremmet min integration i Danmark,” erklærer Mohamad Alnabhan.

Men Mohamad Alnabhan er kun integreret i Danmark efter islamiske standarder. Den syriske migrant ønsker at knægte ytringfriheden for politiske modstandere efter mellemøstligt forbillede.

Grundloven og politibeskyttelse er fin nok, så længe du respekterer islam og Mohamad Alnabhans religiøse menneskesyn.

Jo flere migranter fra muslimske lande. Jo mere vil grundlovens basale rettigheder komme under pres.

(Mere om udanske Mohamad Alnabhan her)

Se også
‘Stop Scandza’, KFUM-huset, Amager, 12. oktober 2019

Tyrkiske Harun Demirtas erklærer, at han er flygtning, men tager på ferie i hjemlandet Tyrkiet

‘Flygtning’ og ‘sygeplejerske’ – sådan beskriver tyrkiske Harun Demirtas sig selv på sociale medier.

Men er man flygtning, hvis man samtidig tager på sommerferie i hjemlandet Tyrkiet og solbader under det tyrkiske flag?

Alt tyder på, at samfundsdebattøren og sygeplejersken Harun Demirtas har solgt en falsk ‘flygtninge-historie’ til danskerne. Og medierne er hoppet på den tyrkiske velfærdsmigrants limpind.

Historien er kommet op til overfladen, fordi Harun Demirtas har kastet sig ind i den danske samfundsdebat. Harun Demirtas har blandt andet udtalt, at danske borgere må flytte til et andet land, hvis de ikke tåler islamisk påklædning hos personalet på danske hospitaler.

Harun Demirtas bliver bakket op af en stor gruppe danske journalister, meningsdannere og politikere. Derfor er det relevant at se på, om Harun Demirtas nu også er en ‘forfulgt flygtning’, der skal have asyl og statsborgerskab i Danmark.

I september 2019 skriver Berlingske følgende om Harun Demirtas: “I 2009 flygtede han (Harun Demirtas, red.) fra sit hjemland Tyrkiet.”

Den homoseksuelle Harun Demirtas fortæller en tårevædet historie om, at det ikke er muligt at være homoseksuel i Tyrkiet. Mediedarlingen Harun Demirtas understreger, at Tyrkiet er et land, hvor man “skal skjule sin seksualitet og ikke bliver accepteret af samfundet”.

To måneder før dette interview bliver bragt – i august 2019 – er samme Harun Demirtas på ferie i Tyrkiet. Det land som han højt og helligt har erklæret, at han er flygtet fra.

Harun Demirtas ligger på en solseng i den tyrkiske by Konya, der er hans hjemstavn. Harun Demirtas ligger og nyder solen i stråhat og røde badebukser – under et blafrende tyrkisk flag.

Alt tyder på, at Harun Demirtas IKKE er flygtet af nød fra Tyrkiet. Velfærdsmigranten kan frit rejse hjem og opholde sig i den tyrkiske by, hvor han er vokset op. Hjembyen Konya er endda et sted, hvor Tyrkiets diktator Erdogan står meget stærkt.

Harun Demirtas er en velfærdsmigrant, der i virkeligheden har snydt danskerne og broderfolket i Sverige. Som 20-årig tropper Harun Demirtas op i Sverige, hvor han fortæller, at han er flygtet fra Tyrkiet.

Efter at have fået opholdstilladelse i Sverige bosætter Harun Demirtas sig i det multikulturelle paradis Malmø, hvor migranternes håndgranater og våben er en del af dagligdagen.

Med bopæl i Sverige søger Harun Demirtas dog hurtigt over Øresund, hvor han får arbejde som ufaglært medhjælper på et plejehjem i Danmark.

Tyrkiske Harun Demirtas nyder den skandinaviske velfærd, og han vælter sig i gratis uddannelser som henholdsvis SOSU-assistent og sygeplejerske. Den svenske naivitet fornægter sig ikke, og Harun Demirtas får hurtigt et svensk pas og svensk statsborgerskab.

I dag er Harun Demirtas’ øjne rettet mod Danmark, hvor velfærdsmigranten lige nu søger om et rødbedefarvet pas og dansk statsborgerskab.

En skræmmende tanke, når man læser følgende ord:

“Det afgørende var, at jeg følte mig som tyrker, og at jeg følte gåsehud og hjertebanken, når det tyrkiske flag blafrede i vinden,” skriver Harun Demirtas i 2016.

(Mere om det hemmelige og islamofile netværk, som Harun Demirtas er en del af, her)

Se også
Århus: 20-årig mand truet af østafrikaner med ‘en stor slagterkniv’: Krævede ‘dankort’… og ‘oralsex’