Michel Schnell om Aalborg Øst

Michel Schnell skriver om Aalborg Øst på sin Facebookprofil:


“Jeg har skrevet en ting. Den er lang og tvær og aalborgensisk.

Aalborg Øst. Sebbersundvej mv. De kalder det en ghetto. Der har i hele min levetid altid været en koncentration af ressourcesvage familier i Aalborg Øst. Mørke stisystemer, scootere og containerbrande.
Det var nu aldrig specielt meget en Sebbersundvej-ting. Og der lå altså helt almindelige middelklasse-rækkehuse lige på den anden side af vejen. Det gør der stadigvæk. Men nogle trælst byggede områder derude, mørke tunneller under brede indfaldsveje og dyre boliger i Aalborg midtby og de andre forstæder som Hasseris, Gug, Skalborg og Kærby koncentrerede folk på overførselsindkomst derude.

Aalborg Universitet bor hovedsageligt i Aalborg Øst. Det tiltrækker tilflyttere fra hele Aalborgs opland, hele Nordjylland og en hel del internationale studerende. Det gav mening at bygge små, relativt billige ungdomsboliger i området. Fyldt med aktive unge mennesker –der dog aldrig havde nogen intention om at blive boende og stifte familie i området. Men på den anden side af dén vej var der stadig fyldt med helt almindelige middelklasse-børnefamilier.

Aalborg Øst har måske været en økonomisk ghetto. Fordi der er indfaldsveje, motorveje og et Universitet var det et perfekt område for midlertidige boliger. Og selv permanente indbyggere opførte sig som midlertidige –man hang lagner op fremfor gardiner, for man skulle jo alligevel snart flytte videre. Det fik man så ikke gjort og lagnerne i vinduet blev et symbol og en selvforstærkende effekt for områdets dårlige ry.

Men forstå dette om Aalborg Øst: det er en relativ historie. Lagnerne i de små lejligheders to vinduer var omringet af og blandet med helt almindelige blomstrede rullegardiner i de mange vinduer der nu engang er plads til i sådan et rækkehus-kvarter på den anden side af vejen. Allerede i 1983 fik to korpiger fra Mellervang-skolen en 3. plads i Dansk Melodi Grand Prix med ’Gi’r du et Knus’. Det er sgu egentlig en meget god sang. Den handler om at gi et knus.

Aalborg Øst var aldrig –og er ikke- en ’etnisk ghetto’ som (lad os være ærlige) er dét regeringen er ude på at stemple det som. Borgmestre og rådmænd fra København, Odense og Århus har i årtier spurgt Aalborgensere –’ hvor er jeres Vollsmose, jeres Gelleruppark, hvor er al balladen med indvandrere? ’ Og svaret er at det findes ikke. Det må du citere mig for og hvis du betaler får jeg det gerne tatoveret. Balladen jovist. Den socialt uheldige sammenklumpning af ressourcesvage familier findes da i Aalborg –og traditionelt set i Øst og på grund af diverse fejlslagen indvandringspolitik er ’etniske familier’ også i Aalborg havnet i ressourcesvage miljøer. Men scooterne og containerbrandene –det er altså også helt almindelige Aalborgensere der står for det.
Slåskampene i Jomfru Ane Gade hver eneste weekend og de tragisk traditionelle voldtægter til Nordeuropas største Karneval klarer de indfødte nordjyder desværre fint selv (det er en sandhed med modifikationer, som Michel Schnell leverer her – se denne kilde, red.).

Der var ingen somaliere i nærheden af stadion den aften du ved nok. Det var ikke en bådflygtning fra Syrien der trak liget hen under lampen; det var ikke en kvinde i burka der filmede det.

Aalborg blomstrer i disse år som aldrig før –og Aalborg Øst især! Aalborg har i sin del af udkants-Danmark forstået at tilflyttere skal omklamres og krammes til de aldrig har lyst til at tage af sted igen. Alle de virkelig mange internationale studerende som ikke blot universitetet men en hel række reelle uddannelses- og erhvervstilbud tiltrækker. Dem fra Grønland, dem fra Litauen, dem fra Bangladesh –selv dem fra Hjørring og endda Københavnerne! De har en plads i Aalborg og i disse dage har Aalborg brug for hver og een tilflytter.

Det så Aalborgenserne for længst. Sådan har det måske altid været siden den første købmandsdisk blev planket op nede omkring Østerå og skibene for alvor begyndte at lægge til. Da de holdt op med det og værfterne og fabrikkerne lukkede fandt Aalborg en ny ressource –mennesker. Det bygges der ihærdigt på i disse år og af ren og skær pladsmangel er denne vækst og opblomstring i allerhøjeste grad til stede i Aalborg Øst i disse år. For i Aalborg Øst er der helt konkret god plads. Det kræver da at man lige skal kunne enes om nogle ting; men vis mig et sted i landet hvor det ikke er tilfældet. Vi bor i et land med kriminelle korrupte ministre –skal de aldrig udvises og Christiansborg erklæres som ghetto og visitationszone?

Derfor bliver jeg træt når de kalder Sebbersundvej mv. for en ghetto uden at have været der. Derfor bliver jeg træt når en jord- og betonarbejder der har knoklet for at få resten af landet til at forstå hvilke vigtige ressourcer der ligger i arbejdere og i Aalborgensere* bliver sparket til hjørne til fordel for en partiformand der har forladt Aalborg, klassebevidsthed og medmenneskelighed og kalder det for ’gode takter’ at regeringen stempler Aalborg Øst som parallelsamfund på et tidspunkt hvor området blomstrer som aldrig før.

*(Bemærk: alle tilflyttere er Aalborgensere; der er ingen sprogprøve (udover ork satme og prøliåhørher) eller starthjælp (vi er alle sammen lige maje på røven); bare kom så er du med i klubben. Det tar højst lidt længere tid hvis du er fra Brønderslev)

Regeringen skal lukke røven om Aalborg Øst. Og Mette skal holde sig væk. Fra Aalborg Øst, fra regeringen og fra DF. I hvert fald indtil hun har haft en lang pause fra det parallelsamfund hun lever i. Det grådige, menneskefjendtlige væsen har ikke noget at gøre i Aalborg Øst eller hele kommunen. I Aalborg lærer man at se folk i øjnene. Det er vi sgu nødt til. Mette har lært at se ned på alle andre end sig selv og sine egne. Det er ikke nødvendigvis hendes egen skyld; sådan er jo kapitalismen.

Men hvad faen gik der galt, Mette? Du var sguda fra Aalborg af!

Kom tilbage når du har droppet dine dårlige venner. Især ham der Joachim fra Nørresundby Gymnasium. Ham med kuglerne -kan det passe jeg så ham i Vild med Dans? Fandt han egentlig nogensinde et rigtigt arbejde?”


Se også Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget

Muslimske Mahmoud Loubani ærekrænket: Sendte hilsen til Omar El-Hussein på årsdagen for terrorangreb

En af de mere opsigtsvækkende domme i en dansk retssal er netop blevet afsagt.

Den muslimske migrant Mahmoud Loubani vinder en retssag om ærekrænkelse mod Nye Borgerlige ‘s folketingsmedlem Mette Thiesen.

Mahmoud Loubanis ære har lidt et knæk, fordi MF’eren Mette Thiesen beskriver Loubani som ‘terroristsympatisør’. Ordvekslingen opstår efter, at Mahmoud Loubani beskylder Mette Thiesen for at lyve og iscenesætte trusler mod hende selv.

Men hvad er op og ned i den kontroversielle retssag?

Vi skal tilbage til 14. februar 2018, hvor islamisten AbdelRahman Bin Mohammad skriver et Facebookopslag, hvor han hylder Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein.

AbdelRahman Bin Mohammad opfordrer Facebookvennerne til at lave “dua” for “vores bror” – Omar El-Hussein. Det betyder, at man skal bede en muslimsk bøn for den morderiske IS-terrorist.

Den palæstinensiske fitnessinstruktør Mahmoud Loubani er Facebookven med islamisten AbdelRahman Bin Mohammad.

AbdelRahman Bin Mohammad skriver: “Tar’ stadig ikke afstand fra ham (Omar El-Hussein, red.) som min bror i islam.”

Forfatteren til ordene er svigersøn til Danmarks Radios kendte studievært Mette Vibe Utzon. Den licensansatte journalist sender ‘smileyer’ på Facebook, og Mette Vibe Utzon modtager et ‘hjerte’ tilbage fra AbdelRahman Bin Mohammad.

AbdelRahman Bin Mohammads sympatitilkendegivelse til terroristen Omar El-Hussein falder på selve treårs dagen for terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København, der koster to uskyldige mennesker livet og sårer seks politibetjente.

De varme ord til terroristen Omar El-Hussein på Facebook ledsages af et foto af den afdøde muslimske dobbeltmorder.

Det mærkværdige sammenfald af ord, foto og årsdagen for terrorangrebet får ikke alarmlamperne til at blinke hos Mahmoud Loubani.

Mahmoud Loubani læser sin Facebooksvens omsorgsfulde ord til drabsmanden Omar El-Hussein – og skriver “Allah yerhamu”.

Den islamiske lovprisning kan oversættes til “Må Allah se i nåde til hans sjæl”.

Altså et håb om at ‘Allah’ – ifølge Mahmoud Loubani – vil tilgive og ophøje en terrorist fra Islamisk Stat, der har dræbt filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan.

Udover de to drab har Omar El-Hussein under terroranslaget planer om at angribe et stort antal jødiske festdeltagere i synagogen i København. Dette mislykkes dog.

Da Mahmoud Loubani sidder overfor Nye Borgerliges Mette Thiesen i retssalen et år og ni måneder efter Facebookskriverierne opstår et vigtigt øjeblik.

Mahmoud Loubani nægter overfor dommeren, at han kunne genkende terroristen Omar El-Hussein, der figurerer i det Facebookopslag, hvor Loubani skriver sin islamiske hilsen.

“Jeg kondolerer uden at vide, hvem (Omar El-Hussein, red.) det er,” forklarer Mahmoud Loubani og bedyrer sin uskyld.

Det samme foto af Omar El-Hussein er blevet brugt utallige gange af danske og udenlandske medier og er nærmest blevet en ikonisk gengivelse af morderen Omar El-Hussein.

Både Omar El-Hussein og fitnessinstruktøren Mahmoud Loubani har palæstinensisk baggrund, og flere kilder påpeger, at terroristen Omar El-Hussein var indigneret over den palæstinensiske situation i Mellemøsten.

En gennemgang af Mahmoud Loubanis sociale medier afslører ligeledes et intensivt fokus på den palæstinensiske sag.

“Må Allah beskytte folket i det hellige land imod den zionistiske terror,” skriver Mahmoud Loubani på Facebook.

Mahmoud Loubani nægter at kunne genkende en terrorist med palæstinensiske rødder, der har udført terror i Danmark – med blandet andet afsæt i palæstinensernes sag.

I dommerens ører lyder det troværdigt, og Mette Thiesen bliver idømt en bødestraf.

Mahmoud Loubani har boet i den nordsjællandske ghetto Kokkedal i en årrække. Men Loubani er et kendt ansigt og kommer i bydelen Nørrebro – tæt på ghettoen Mjølnerparken. Det er i dette område Omar El-Hussein vokser op og begynder sin kriminelle løbebane.

Der er ikke tvivl om, at Mahmoud Loubani er opmærksom på terrorangrebet i København tilbage i februar 2015.

I dagene efter Omar El-Husseins morderiske angreb på uskyldige danskere er Mahmoud Loubani aktiv på de sociale medier.

Mahmoud Loubani går på Facebook, hvor han anklager Danmarks statsminister – Helle Thorning-Schmidt – for at være en “fiasko” og for at ville “hamstre stemmer”, da hun fælder en tåre for de danske terrorofre.

Statminister Helle Thorning-Schmidt – der ledsages af nuværende statminister Mette Frederiksen – er tydeligt berørt, da hun deltager i Dan Uzans begravelse på en jødisk begravelsesplads. Det får palæstinenseren Mahmoud Loubani op i det røde felt.

Mahmoud Loubani signalerer dermed ikke overvældende omsorg for terrorofrene Finn Nørgaard og Dan Uzan på sin Facebookprofil.

Tværtimod uploader Mahmoud Loubani et foto på Facebook, hvor blandt andet ordlyden “jeg elsker muslimer” indgår. Det sker kun tre dage efter angrebet på Krudttønden og synagogen.

Tilbage står, at palæstinenseren Mahmoud Loubani – overfor en dommer – hævder, at han ikke kunne genkende fotoet af en palæstinensisk terrorist, der angreb Danmark og danskerne i 2015.

Mahmoud Loubani lader ordene “Allah Yerhamo” ledsage et Facebookopslag, der udviser sympati for terroristen Omar El-Hussein – “Må Allah se i nåde til hans sjæl”.

Bedøm selv. Er Nye Borgerliges Mette Thiesen blevet retfærdigt behandlet i retten?

(Mere om sagen mod Mette Thiesen hos Document)


Se også
Byretten: Mette Thiesen skal betale ‘godtgørelse på 15.000 kroner’ til ekstremisten Mahmoud Loubani

Alle fordømmer jødehadet: Hvorfor trives had mod jøder i Danmark?

På årsdagen for den såkaldte ‘krystalnat’, hvor nazisterne i 1938 ødelagde tusindvis af jødiske gravpladser og butikker i Tyskland, er Danmark ramt af en bølge af jødehad.

Private hjem og gravpladser flere steder i Danmark har i weekenden været udsat for hærværk rettet mod jøder.

Statsminister Mette Frederiksen er én blandt en lang række af politikere, kunstnere, journalister med flere, der fordømmer hærværket.

“Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund,” erklærer Mette Frederiksen.

Men her stopper detektivarbejdet og den åbenlyse fornuft. For hovedparten af alle de politisk korrekte meningsdannere, kulturfolk og politikere adresserer nemlig ikke det åbenløse problem.

Hvorfor er det, at jøder har trange kår i Danmark? Er det på grund af nynazismens indtog i Danmark og opklæbning af klistermærker, at der står danske soldater med maskingeværer foran synagogen i København? Er det Hitlers etnisk danske sympatisører, der er skyld i bevogtningen af de små elever på en jødisk skole?

Ingen vil se sandheden i øjnene, for politikerne, kultureliten og journalisterne har en meget dårlig hukommelse.

I 2013 kan flere uafhængige kilder i Ekstra Bladet bekræfte, at palæstinensere og migranter i Danmark i årevis har lagt jødiske medborgere for had. Det bekræfter både arabiske migranter og jødiske borgere i Danmark.

“Jøder har ikke noget at gøre her (i Danmark, red.),” forklarer ‘Mohammed’ i Ekstra Bladet.

Den anonyme migrant er statsløs palæstinenser.

“Israel er ikke velanset i den muslimske verden, og der bliver ofte sat lighedstegn mellem jøder og staten Israel,” siger en anonym person fra det jødiske samfund i Danmark.

Jødehadet forplanter sig helt ind i klasseværelserne på en københavnsk folkeskole:

»Jeg har været nødt til at sige til nogle forældre, at det kan blive svært at have jødiske børn i det her område, fordi der er rigtig mange palæstinensere«, siger en skoleleder på Nørrebro i 2013.

Politikerne og kultureliten er lamslåede og rystede, og en socialdemokratisk politiker foreslår en ‘national handlingsplan’, der skal hjælpe de danske jøder.

Syv år senere oplever Danmark denne weekends voldsomme angreb på jødiske borgere.

(Det vides ikke p.t., hvem, der står bag hærværket. Det kan ikke udelukkes, at det er danske nynazister. Det ændrer ikke på, at truslen mod danske jøder primært skyldes den massive tilstedeværelse af muslimer i Danmark.)


Se også
Lars Andersen: “Politiet vil have DNA fra indvandringskritiker, der har postet billede på nettet”

Barnebrudenes statsminister

Mette Frederiksen og hendes børneglade regering har nu startet den undersøgelse, der skal kaste lys over sagen, hvor Inger Støjberg havde den frækhed at instruere asylcentrene om at adskille gifte migranter, hvis bruden ikke var myndig.

En sådan opførsel vil børnenes statsminister selvfølgelig ikke finde sig. Muslimske mænd skal kunne have deres islamiske barnebrude i fred i Danmark.

Mette Frederiksen har ikke villet oplyse, hvor mange penge hendes undersøgelse kommer til at koste. Til sammenligning har lignende undersøgelser kostet et sted mellem 20 og 300 millioner skattekroner.

Det er dyrt at være islamisternes statsminister.

(Mere om barnebrudene her)


Se også
Pernille Vermund (NB): “Bwalya Sørensen er åbenlyst ikke så optaget af tonen i debatten.”

Prismodtager amok foran statsministeren: Danmark er racistisk!

Luften er tyk af racismeanklager og fokus på hudfarve, da en fornem kulturpris bliver uddelt til en dansker under et storladent arrangement i Stockholm.

Den venstreradikale forfatter Jonas Eika Rasmussen modtager Nordisk Råds Litteraturpris og hele 350.000 skattefri kroner. Salen er propfyldt med ministre, politikere og repræsentanter fra kultureliten, da Jonas Eika går amok i racebeskrivelser og anklager:

“Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed,” erklærer Jonas Eika fra scenen.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen sidder som forstenet og lytter til den radikaliserede forfatter, der slet ikke er færdig endnu:

“En forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed,” siger Jonas Eika, der er som besat af emnet ‘hudfarve’.

Herefter retter den venstreekstreme forfatter sine racismeanklager direkte mod statsminister Mette Frederiksen og bliver personlig:

“Jeg taler til den danske statsminister Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker.”

Jonas Eika fortsætter:

“I Danmark har vi statsracisme,” gjalder det ud i salen.

Den vigtigste litteraturpris i Norden er givet til en forfatter fra den yderste venstrefløj. 28-årige Jonas Eika bor i invandrerbydelen Nørrebro i København, og han kommer i miljøet omkring den yderste venstrefløj. Han er et kendt ansigt blandt folk fra venstrefløjens aggressive personkreds.

Når Jonas Eika skriver på sociale medier, får han blandt andet opmuntrende ‘likes’ fra den venstreekstreme voldsmand Erik Storrud, der har afsonet en fængselstraf for grov vold mod politiet.

Jonas Eika kalder ofte til politik kamp i nogle af arnestederne for den yderste venstrefløjs mest aggressive fraktioner. Det er for eksempel i ‘Solidaritetshuset’ på Nørrebro. Denne adresse er hjemsted for nogle af de mest hårdføre venstreradikale grupper og inkluderer Enhedslistens ‘ungdomsafdeling’ SUF – Socialistisk Ungdomsfront. Den aggressive ‘Socialistisk Ungdomsfront’ er en revolutionær socialistisk gruppe, der mener, at et opgør med den eksisterende samfundsorden er en nødvendighed.

Aarhusianske Jonas Eika Rasmussen blev student i 2010, og han dimitterede fra forfatterskolen i 2015. En stor del af hans hidtidige forfatterskab fokuserer blandt andet på kritik af kapitalismen. Men det afholder ikke den hykleriske forfatter fra at modtage de 350.000 skattefri kroner fra Nordisk Råd, der finansieres af danskernes skatteindbetalinger.

Statsminister Mette Frederiksen sidder på første række i koncertsalen sammen med den indvandrerglade svenske ministerkollega Stefan Löfven, da den danske forfatter Jonas Eika går amok i racismeanklager og den frastødende besættelse af hudfarve.

Mette Frederiksen sidder helt stille og klapper ikke, da Jonas Eikas fordømmende tale er færdig.

Endnu engang er en repræsentant fra kultureliten og den hadske venstrefløj blevet sat på en piedestal. Nordisk Råds samlede budget er på knap en milliard kroner, og de danske skatteydere betaler lidt over 20 procent af den ufattelige sum penge.

Jonas Eika fremturer mod Rasmus Paludan og Stram Kurs på sin Facebookprofil.


Se også
Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV 2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

Danmarks ny regering: Somalisk storfamilie får lov til at blive

Den somaliske migrant Said Abdullahi ånder lettet op, fordi Danmark har fået en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.

Den somaliske mand, hans kone og de syv børn havde fået at vide, at de skulle rejse hjem til Somalia. Men det nægtede den afrikanske storfamilie.

Said Abdullahi får lov at blive, fordi han arbejder som buschauffør i Viborg.

Overvej regnestykket et kort øjeblik.

En buschauffør tjener i omegnen af 23.000 kroner før skat. En somalisk storfamilie med forældre og syv børn koster danskerne store summer i børnepenge, uddannelse, tilskud, hospital og læge med mere.

Et godt bud er, at somaliske Said Abdullahi betaler omtrent 8000-9000 kroner i skat hver måned. Nogle skal betale regningen for den afrikanske familie på ni personer, og de få tusinde skattekroner fra busjobbet dækker kun en brøkdel.

Efter nogle år som buschauffør kan Said Abdullahi søge om permanent ophold i Danmark til sin store familie. Og så ligger det danske pas og vinker i horisonten.

Mette Frederiksen og Morten Østergaard byder Somalia indenfor – men regningen? Den får danskerne.

Se også Aarhus: 18-årige Malik Obeid dømt for voldtægt af 12-årig pige, der efterfølgende forsøgte selvmord