Lars Villemoes er død

Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”

Se også At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)

DR gør det igen igen: Bruger tidligere journalistkollega som ‘dagens gæst’

Licensbetalerne kunne i dag konstatere, at Danmarks Radio har det bedst med at lade tidligere kollegaer komme til mikrofonen.

Den ‘almindelige dansker’ Yael Bassan var endnu engang udvalgt som dagens gæst i P1 radioprogrammet Public Service.

Der er dog den lille detalje, at den “almindelige dansker” Yael Bassan / Yael Michelle Elbaum Bassan er uddannet journalist hos DR og efterfølgende har arbejdet som freelancejournalist i DR. Blandt andet hos afdelingen DR Debat, som laver debatprogrammer til radio og tv.

Det er ret mærkværdigt, at et debatprogram i radioen vælger en tidligere kollega som ‘dagens gæst’ og som repræsentant for den helt “almindelige dansker”.

Hvorfor kan DR ikke finde ud af at interviewe andre end tidligere journalistkollegaer?

Det er langt fra første gang, at den tidligere DR-journalist Yael Bassan deltager i det omtalte radioprogram. Følgende datoer er blot et udpluk:

8. marts 2019, 8. november 2018, 12. november 2018, 20. november 2018, 29. oktober 2018, 22. oktober 2018, 15. oktober 2018, 24. september 2018, 10. september 2018, 23. august 2018, 8. august 2018, 18. juni 2018, 14. juni 2018, 10. april 2018, 6. marts 2018, 22. februar 2018, 23. januar 2018, 10. januar 2018.

Taletid er noget, DR giver til tidligere kollegaer.

Se også Københavns Kommune: Lokalformand med millionbudget omfavner islamiske voldsmænd