Hvem hader julen? Københavnsk juletræ udsat for hærværk.

Juletræet på Brønshøj Torv fik lov at funkle i sin strålende juleglans mindre end et døgn.

Fredag aften blev julelysene tændt i københavnerbydelen akkompagneret af slikposer til børnene og liflige juletoner fra den lokale kirkes børnekor. Sognepræsten Peter Nejsum fra Brønshøj Kirke holdt en inkluderende tale til de fremmødte borgere – men det var ikke nok.

Mindre end et døgn efter julehyggen på byens torv kunne arrangørerne melde, at juletræets lyskæder er klippet over. Dermed ser det sort ud for julen i Brønshøj.

Brønshøj Torv ligger tæt på indvandrerghettoerne Tingbjerg og Bellahøjhusene, og flere butikker i området oplever jævnligt uhensigtsmæssig adfærd, trusler og tyverier.

Det lokale torv kom i mediernes søgelys i foråret 2019, da en lokal pølsevogn måtte lukke på grund af chikane og trusler fra en gruppe unge mænd med anden etnisk herkomst end dansk.

»Til sidst følte jeg mig nærmest truet og turde ikke fortsætte. De smed kanonslag ind under pølsevognen og startede motoren, og sådan blev det ved,« sagde den skrækslagne ejer af pølsevognen.

Indehaveren af pølsevognen på Brønshøj Torv kunne også berette om tilråb, der gik på, at ejeren »kunne proppe grisene op et vist sted«.

Ejeren af pølsevognen opgav at politianmelde chikanen fra de lokale migranter, der ikke tolererer svinekød på Brønshøj Torv:

»Det er de ligeglade med. De har ingen respekt for politiet. Det er der ingen, der fatter. Det er jo det, der er så forfærdeligt. De står bare og griner ad dig. Det er ingen trussel at true med politiet … Politiet ved godt, at de bare griner ad dem,« sagde pølsevognsejeren.

I december sidst år besluttede det lokale Fakta-supermarked at ændre lukketiden fra 21 til 18 efter, at butikken over længere tid havde døjet med tyverier, uro og trusler mod de ansatte.

I februar 2019 blev Netto i Brønshøj udsat for et tyveri, hvor tre maskerede mænd greb en cola hver og råbte »i dag er det gratis« på vejen ud. Det er ikke første gang, at noget lignende sker i Netto.

I dag har Netto indført den sikkerhedsforanstaltning at hyre vagter, når det er nødvendigt for at sikre kunder og medarbejdernes tryghed.

Men utrygheden i den plagede københavnerbydel stopper ikke her.

På Brønshøj Bibliotek, der ligger lige ud til Brønshøj Torv, har man oplevet større grupper af unge mænd, der opholder sig i lokalerne og skaber en utryg stemning.

Biblioteket har flere gange over de seneste par år været nødt til at ændre i åbningstiderne. Borgerne i Københavns Kommune har kunnet læse følgende, når de besøgte Brønshøj Bibliotek:

»Vi har midlertidigt indskrænket den selvbetjente åbningstid om aftenen på grund af uhensigtsmæssig brug af biblioteket.«

Københavns Politi har ikke fundet gerningsmændene til det målrettede hærværk på det københavnske juletræ på Brønshøj Torv. Tidligere har det politisk korrekte politi haft svært ved at erkende problemerne i bydelen.

»Mig bekendt er der ikke et generelt problem med chikanerier i Brønshøj og omkring Brønshøj Torv,« udtaler en sektionsleder fra Københavns Politi.

Lige nu er det uvist om, der igen kommer julelys på grantræet på Brønshøj Torv. Organisationen bag julebelysningen melder om en tom pengekasse, men borgerne samler ind til nye funklende lyskæder.

Spørgsmålet er, hvor længe en eventuel ny julebelysning får lov at hænge på byens juletræ.

(Mere om den lukkede pølsevogn på Brønshøj Torv her)

Se også
Endnu et dødeligt terrorangreb på London Bridge: 28-årige Usman Khan, terrordømt pakistaner på udgang

Jyllands-Posten om jødehad på Nørrebro: De kristne og internettet bærer skylden

Det statsstøttede medie Jyllands-Posten udkommer i dag med en artikel om jødehad og antisemitisme i Danmark. En artikel, der vil gå over i historien.

En 20-årig jødisk dreng fortæller, hvordan han i 2019 må skjule sit jødiske tilhørsforhold, når han bevæger sig på det ‘multikulturelle’ Nørrebro – midt i København.

»Jeg ligner ikke en jøde, men jeg går med en halskæde med en davidsstjerne, og den bærer jeg normalt synligt. Dog er der steder som Nørrebro, hvor jeg tager den under tøjet, så den ikke er synlig,« forklarer Jonathan Schustin.

Nu tænker de fleste nok, at svaret på Nørrebros jødehad ligger lige til højrebenet. Men nej.

Jyllands-Postens to politisk korrekte journalister – Morten Vestergaard og Mads Bonde Broberg – nævner ikke ordene islam, muslimer, indvandrere eller Mellemøsten med ét eneste ord.

Derimod påpeger Jyllands-Posten en masse historiske grunde til, at man ikke kan bære davidsstjerne og kalot i København anno 2019.

Man tror næsten ikke sin egne øjne, da Jyllands-Posten peger på kristendommen som den store synder:

“Splittelsen mellem kristne og jøder udspringer af det faktum, at jøderne ikke anerkendte Jesus som Messias,” forklarer Jyllands-Posten.

Avisen spoler tiden lidt frem og sætter spotlyset på jødehadet i middelalderen:

“Forfølgelser, diskriminering og antisemitisme fortsatte op gennem Middelalderen og derefter,” skriver journalisterne.

De grundige journalister fortsætter deres jagt på jødehadet. Nu skal perioden sidst i 1800-tallet belyses, og her påpeger avisen, at jødehadet udspringer af et ‘racehad’:

“Den germanske race var den fineste, og i bunden var den semitiske race, som både tæller jøder og arabere,” formidler Jyllands-Posten.

Læg mærke til at Jyllands-Posten faktisk påpeger, at både ‘jøder og arabere’ er at anse som ofre for den hadske stemning.

Jyllands-Postens ihærdige forsøg på en afdækning af jødehadet i Danmark fortsætter, og avisen beskriver forfærdelighederne med nazismen under Anden Verdenskrig. Der trækkes også tråde til det nylige nazi-hærværk på en jødisk kirkegård i Randers.

Men da avisen når frem til nutidens Danmark og skal belyse årsagen til, at en 20-årige jødisk mand ikke kan gå i fred i indvandrerkvarteret Nørrebro, så er årsagen yderst overraskende:

“Internettet gør, at det er blevet langt lettere at sprede fordomme og misinformation,” forklarer en forsker som Jyllands-Posten har interviewet omkring jødehadet i nutidens Danmark.

Det er simpelthen ‘internettet’ og den teknologiske udvikling, der er årsagen til det moderne jødehad i Danmark.

Jyllands-Posten skriver INTET om den muslimske masseindvandring, der har ramt Danmark de seneste 30-40 år. Og den antisemitisme og bølge af hadforbrydelser som migranterne og efterkommerne har taget med sig.

Sandheden om det moderne jødehad er nemlig grufuld læsning.

En muslimsk Imam på Nørrebro er for kort tid siden blevet dømt for at opfordre til drab på jøder. For få år siden måtte en skoleleder på Nørrebro råbe vagt i gevær og opfordre forældre med jødiske børn til at finde andre skoler end skolerne på Nørrebro. De små jødiske børn bliver forfulgt af palæstinensiske børn, fortæller skolelederen de rystede forældre. Dette er blot nogle få eksempler af mange.

Kunne dette have været interessant at afdække for Jyllands-Posten?

Det er skræmmende, at de danske skatteydere må slippe 17,5 millioner kroner i mediestøtte til Jyllands-Postens værdiløse journalistik hvert år.

Se også
Højre/velorienteret: DR-ungdomsvært Mahmoud Loubani kalder i Københavns Byret nærværende blog for ‘Urinposten’ …

Alle fordømmer jødehadet: Hvorfor trives had mod jøder i Danmark?

På årsdagen for den såkaldte ‘krystalnat’, hvor nazisterne i 1938 ødelagde tusindvis af jødiske gravpladser og butikker i Tyskland, er Danmark ramt af en bølge af jødehad.

Private hjem og gravpladser flere steder i Danmark har i weekenden været udsat for hærværk rettet mod jøder.

Statsminister Mette Frederiksen er én blandt en lang række af politikere, kunstnere, journalister med flere, der fordømmer hærværket.

“Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund,” erklærer Mette Frederiksen.

Men her stopper detektivarbejdet og den åbenlyse fornuft. For hovedparten af alle de politisk korrekte meningsdannere, kulturfolk og politikere adresserer nemlig ikke det åbenløse problem.

Hvorfor er det, at jøder har trange kår i Danmark? Er det på grund af nynazismens indtog i Danmark og opklæbning af klistermærker, at der står danske soldater med maskingeværer foran synagogen i København? Er det Hitlers etnisk danske sympatisører, der er skyld i bevogtningen af de små elever på en jødisk skole?

Ingen vil se sandheden i øjnene, for politikerne, kultureliten og journalisterne har en meget dårlig hukommelse.

I 2013 kan flere uafhængige kilder i Ekstra Bladet bekræfte, at palæstinensere og migranter i Danmark i årevis har lagt jødiske medborgere for had. Det bekræfter både arabiske migranter og jødiske borgere i Danmark.

“Jøder har ikke noget at gøre her (i Danmark, red.),” forklarer ‘Mohammed’ i Ekstra Bladet.

Den anonyme migrant er statsløs palæstinenser.

“Israel er ikke velanset i den muslimske verden, og der bliver ofte sat lighedstegn mellem jøder og staten Israel,” siger en anonym person fra det jødiske samfund i Danmark.

Jødehadet forplanter sig helt ind i klasseværelserne på en københavnsk folkeskole:

»Jeg har været nødt til at sige til nogle forældre, at det kan blive svært at have jødiske børn i det her område, fordi der er rigtig mange palæstinensere«, siger en skoleleder på Nørrebro i 2013.

Politikerne og kultureliten er lamslåede og rystede, og en socialdemokratisk politiker foreslår en ‘national handlingsplan’, der skal hjælpe de danske jøder.

Syv år senere oplever Danmark denne weekends voldsomme angreb på jødiske borgere.

(Det vides ikke p.t., hvem, der står bag hærværket. Det kan ikke udelukkes, at det er danske nynazister. Det ændrer ikke på, at truslen mod danske jøder primært skyldes den massive tilstedeværelse af muslimer i Danmark.)


Se også
Lars Andersen: “Politiet vil have DNA fra indvandringskritiker, der har postet billede på nettet”

Politisk chikane: Enhedslistens lokalpolitker tvinger enlig mor ud i arbejdsløshed

Luften er tyk af racismeanklager, da en af Enhedslistens kandidater – lokalpolitikeren Marcus Irritum Rigenstrup – går amok i politisk chikane og tvinger en kvinde med indvandrerbaggrund ud i arbejdsløshed.

Den hadske aktion koster politikeren Anahita Malakians fra Nye Borgerlige sit arbejde. Og det hele ender med stenkast og knuste ruder hos Anahita Malakians’ arbejdsplads – burgerrestauranten The Barn. Enhedslistens Marcus Rigenstrup deltager i den grove chikane, der ikke hører hjemme i et demokrati.

I dag er den enlige mor Anahita Malakians arbejdsløs, og alle fingre peger mod Enhedslisten og partiets antidemokratiske metoder.

Enhedslistens Marcus Rigenstrup opdager i efteråret 2019, at Nye Borgerliges folketingskandidat Anahita Malakians har landet et job som bestyrer på en burgerbar i Københavns Nordvestkvarter.

Det vil Enhedslistens byrådskandidat Marcus Rigenstrup ikke finde sig i. Politiske modstandere af Enhedslisten må ikke have et job og tjene til dagen og vejen. De skal helst kunne udskammes som sociale tabere.

“Ingen platform for racisme. Heller ikke i restaurationsbranchen!”, skriver Marcus Rigenstrup. Marcus Rigenstrup sender en falsk anmeldelse om burgerbaren ‘The Barn’, hvor Anahiata Malakians arbejder. Målet er at lukke spisestedet eller tvinge Anahita Malakians ud i arbejdsløshed.

Marcus Irritum Rigenstrup er kandidat i Enhedslistens afdeling i københavnerforstaden Glostrup. Her bliver Marcus Rigenstrup valgt til at repræsentere Enhedslisten ved kommunalvalget i 2017. Det bliver dog ikke til en plads i byrådet i 2017, da den unge politiker får knap tre procent af Enhedslistens stemmer.

Den chikaneglade Marcus Rigenstrup er et højt værdsat partimedlem, der også har fået ansvaret for de økonomiske midler i Enhedslistens lokalafdeling.

I foråret 2018 kalder Marcus Rigenstrup Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen for en ‘klasseforæder’. Revolutionen og opgøret med partiets modstandere er en stor del af Enhedslistens værdisæt.

Marcus Rigenstrup er aktiv i Enhedslistens ungdomsafdeling SUF (Socialistisk Ungdomsfront), der ofte er blevet forbundet med anarkisme, revolutionstanker og udemokratiske metoder. SUF har også tætte forbindelser til Antifascistisk Aktion / AFA – der i daglig tale omtales som Enhedslistens tæskehold.

Et af Marcus Rigenstrups politiske forbilleder er partikollegaen Johanne Schmidt-Nielsen, der ligeledes har trådt sine politiske barnesko i SUF – Socialistisk Ungdomsfront. I 2006 var Johanne Schmidt-Nielsen indblandet i grov chikane, da ‘dronningen af Enhedslisten’ hældte 200 kilo pasta og 40 liter ketchup ud over trappen til Finansministeriet. Få dage efter gentager Johanne Schmidt-Nielsen hærværksaktionen foran endnu en offentligt bygning.

Johanne Schmidt-Nielsen bliver anholdt og fængslet i forbindelse med hærværket på Finansministeriet, og hun straffes efterfølgende for brud på den offentlige orden. Året efter bliver Johanne Schmidt-Nielsen valgt ind i folketinget for Enhedslisten.

Hærværk og udemokratiske metoder betaler sig på venstrefløjen. I sommeren 2015 tager Marcus Rigenstrup en selfie med Enhedslistens daværende partileder Johanne Schmidt-Nielsen. De to røde partikammerater står sammen på den omstridte Blågårds Plads midt i indvandrerghettoen Nørrebro.

Marcus Rigenstrup er åbenlyst inspireret af Johanne Scmidt-Nielsen, der blev fængslet og straffet for udemokratiske metoder. I dag viderefører Marcus Irritum Rigenstrup den tvivlsomme tradition med politisk chikane, der er et kendetegn for Enhedslistens politikere.

Enhedslistens toppolitikere har været tavse i sagen om hærværk og chikane mod Nye Borgerliges Anahita Malakians. Det er der måske en god grund til, når Enhedslistens lokalpolitiker deltager aktivt i chikanen.

(Mere om hetzen mod The Barn og Anahita Malakians her)


Se også VESTENS SIDSTE ALLIEREDE I SYRIEN KASTET I ARMENE PÅ ASSAD OG PUTIN



Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på politiker Anahita Malakians’ arbejdsplads var taktisk uklogt, men …

Anahita Malakians / The Barn sagen fik en interessant udløber, da Enhedslisten ‘s Poya Pakzad kom for skade at sige, at han kun tog afstand fra hærværket på The Barn af taktiske årsager. Derimod blev det endnu engang dokumenteret, at der i Enhedslistens inderkreds findes personer, der støtter vold, hærværk og chikane mod politiske modstandere. Dette er alt andet lige unikt for Enhedslisten. Uriasposten har historien:

“Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på NB-politikers arbejdsplads var taktisk uklogt, men …

Onsdagens P1 Debat havde Anahita Malakians’ erfaringer med Nørrebro som emne, og det blev interessant efter godt tyve minutter, da en lytter ringede ind og fortalte, at en bekendt af ham var blevet chikaneret af Redox. Gæsterne var på den ene side Enhedslistens Rosa Lund (der tidl. delte adresse med Redox’ Tue Jakobsen) og den tidligere Radio24syv-vært Poya Pakzad, der fornyligt blev ansat som politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Han er også redaktør for Eftertryk, et magasin, der har ‘en samarbejdsaftale’ med Konfront, der indledte hetzen. På den anden side af retsstaten var Nye Borgerliges Pernille Vermund og Weekendavisens Søren K. Villemoes.

Jeg har tidligere blogget om Poya Pakzad, der typisk forsøger at dække sit venstreekstreme udgangspunkt med akademisk udenomssnak. Han mente denne gang, at Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox formentligt har ‘ærbare hensigter’ og tog kun afstand fra hærværket mod The Barn af taktiske årsager. Det var en tabersag for anti-racismen, men kunne i princippet forsvares etisk og moralsk. Flere tvetydige formuleringer, der nu diskuteres på sociale medier, men ikke af Pakzad selv – han lukkede sine profiler onsdag aften.”

Se også
Århus: 20-årig mand truet af østafrikaner med ‘en stor slagterkniv’: Krævede ‘dankort’ … og ‘oralsex’

Københavns Kommune: Lokalformand med millionbudget omfavner islamiske voldsmænd

Hykleriet omkring den islamiske og ventreorienterede vold i København blev udstillet i fuld offentlighed i tv-udsendelsen Deadline på DR2.

Studieværten spørger om, det er Rasmus Paludan eller andre (læs: muslimer), der har ansvaret for vold og hærværk i forbindelse med optøjerne på Blågårds Plads.

En lokalformand i Københavns Kommune svarer: “Jeg siger, det er Rasmus Paludan.”

Mogens Pedersen er lokalformand for bydelen Nørrebro, og han mener simpelthen, at ansvaret for den seneste uges grove vold og ildspåsættelser er Rasmus Paludans. Ifølge Mogens Pedersen er det altså Paludans skyld, at flere hundrede religiøse muslimer smadrer og afbrænder Nørrebro (og andre områder i Danmark).

Mogens Pedersen er lokalformand for bydelsrådet i bydelen Nørrebro. Københavns Kommune giver hvert år Mogens Pedersen millioner af skattekroner, som han skal fordele til ‘gode projekter’ på Nørrebro. Ikke overraskende går pengene ofte til venstreorienterede og muslimske arrangementer. Købehavns Kommunes borgere finansierer kort sagt Mogens Pedersens ekstreme politiske holdninger.

Mogens Pedersen har en fortid som talsmand for det såkaldte ‘Ungdomshuset’ på Nørrebro. En samling dybt venstreorienterede, der i perioder smadrer Nørrebro samt truer politi og naboer med vold og hærværk. Det er den gruppe, som Mogens Pedersen tidligere har været et meget centralt medlem af.

I dag er Mogens Pedersen professionel gøgler med firmaet ‘Øgle Gøglerne’.

Det vides ikke, hvad overborgmesteren – den socialdemokratiske Frank Jensen – siger til alt dette. Hvordan kan man have en mand som Mogens Pedersen til at administrere millioner af kommunens skattekroner hvert år?

På Nørrebro kan formand Mogens Pedersen sagtens tolerere hadske muslimer fra Hizb ut-Tahrir, der vil omstyrte demokratiet og dræbe homoseksuelle og jøder. Men den hykleriske formand vil ikke acceptere en dansk politiker, der krænker Hizb ut-Tahrirs koran.

Mogens Pedersen bøjer sig for Allah – og Københavns Kommunes borgere betaler millionregningen.

Se også
MF’er forulempet af autonome: “Kaare Dybvad Bek sympatiserer med Extinction Rebellions sag, men..”