Søren Grinderslev får støttegruppe på Facebook

Den fra Facebook forviste Søren Grinderslev har fået en støttegruppe på Facebook.

Rikke Jensen, der har grundlagt Facebookgruppen, skriver:

“Denne gruppe er blevet oprettet, fordi der stadig er forskel på folk. Og derfor gik det ud over Søren Grinderslev Hansen.

Hvordan kan folketingsmedlemmer have en større ytringsfrihed end alle andre.

Lars Hedegaard og Aia Fog kom tilbage på Facebook.

Men det gælder åbenbart ikke for alle andre?”

Søren Grinderslev er blandt andet kendt for sine YouTube-videoer med dukken Ejner.


Følg Søren Grinderslev på YouTube.



Skattekronerne ruller: Burkabegejstret højskoleforstander reklamerer for konens firma

Det er ikke kun den demokratiske dannelse og burkaklædte undervisere, der fylder på Krogerup Højskole. Også det private medie Zetland har en fremtrædende plads på skolen.

Krogerup Højskoles forstander Rasmus Meyer er gift med grundlæggeren af det digitale medie Zetland – chefredaktør Lea Korsgaard, der har en fortid på Politiken.

De offentligt finansierede højskolemidler bruges både til folkeoplysning og omtale af konens firma.

Højskolens klimafestival bliver arrangeret i fællesskab med Zetland, og højskoleeleverne giver en hjælpende hånd, når der skal skaffes nye abonnementer til hustruens skrantende medie.

Både Krogerup Højskole og Zetland modtager omfattende økonomisk statsstøtte.

I maj 2018 bliver Rasmus Meyer udnævnt til forstander på Krogerup Højskole. Det virker som det perfekte arbejdsmatch for ægteparret Rasmus Meyer og Lea Korsgaard, der har baggrund som henholdsvis kampagneleder i Socialistisk Folkeparti og journalist.

Rasmus Meyer, Lea Korsgaard og parrets to børn flytter ind i skolens tjenestebolig, der ligger i den nordsjællandske idyl – få hundrede meter fra de blå bølger i Øresund.

Allerede få dage efter Rasmus Meyers udnævnelse begynder hustruens firma at fylde i højskolens virke. Lea Korsgaard fortæller i foråret 2018 om ‘falske nyheder’ ved et arrangement. Firmanavnet ‘Zetland’ bliver straks nævnt på Krogerup Højskoles sociale medier:

“Kom til Krogerup Café i aften, når Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard viser rundt i landskabet af misinformation.”

Journalisten Lea Korsgaard er ansvarshavende chefredaktør og medstifter af Zetland, der ser dagens lys i 2012.

Indholdsmæssigt tilhører Zetland den ideologiske venstrefløj og kæmper klimakampen. I 2019 erklærer Alternativets partileder Uffe Elbæk, at han er ‘ambassadør’ for Zetland.

Det digitale medie Zetland blander ofte politisk aktivisme og journalistik sammen.

“Selvfølgelig kan medier sætte sig for at belyse en vigtig historie på en måde, der mobiliserer folk til at gøre verden bedre,” fortæller medieejeren Lea Korsgaard.

Andre medier og private erhvervsdrivende sender misundelige blikke, når højskoleparret jonglerer med deres private interesser – Krogerup Højskole og Zetland.

Da Zetland mangler abonnenter og kæmper for at overleve i sommeren 2019, træder en flok tidligere elever fra Krogerup Højskole til med en hjælpende hånd.

Højskoleeleverne møder op i Lea Korsgaards firma i Københavns Nordvestkvarter, hvor de pakker klistermærker, plakater og andre reklameprodukter. Zetland skal overleve som firma, og Krogerup Højskoles omfattende netværk hjælper til.

Men samarbejdet mellem Krogerup Højskole og Zetland stopper ikke her.

I foråret 2019 arrangeres en klimafestival på Krogerup Højskole. Zetland er medarrangør, og på scenen kan man opleve chefredaktør Lea Korsgaard holde en brandtale for klimaet.

Zetland nævnes i højskolens promovering af festivalen. Omvendt reklamerer Zetland også for den grønne klimafestival:

“Det kunne være fabelagtigt at samle en stor flok af de Zetland-medlemmer … Så vi ses forhåbentlig dér!” lyder opfordringen til Zetlands abonnenter.

Interessekonflikten i ægteparrets private forhold bryder ud i lys lue, når man ser den lige linje fra Zetlands redaktionelle beslutninger til Krogerup Højskoles kurser.

I efteråret 2019 udgiver Zetland en dybdegående artikel om en kvindelig naturformidler:

“Jeg har været så heldig at blive interviewet af Zetland … Det var en kæmpe fornøjelse. Jeg er fan af deres seriøse og professionelle journalistik,” jubler naturformidler Vicky Knudsen.

Få dage efter er samme Vicky Knudsen et af trækplastrene på et ugelangt naturkursus på Krogerup Højskole. Skolens PR-maskine kører på højtryk:

“Talks og debatter med … naturformidler Vicky Knudsen,” reklamerer højskolen.

Zetlands artikel virker som en ‘forsmag’ på højskolens kursus, og kursuslederen – Rasmus Meyer – er gift med Zetlands ejer. Statsstøttet nepotisme for fuld skrue.

Sammenblandingen af ægteparrets private interesser eskalerer, som tiden går.

Kommunikationsmedarbejderne på Krogerup Højskole deler artikler, der er forfattet af forstanderfruen og publiceret på Zetland:

“God læselyst – og god weekend! … Smæk fødderne op og und dig selv 14 minutters super velskreven kultur- og samtidshistorie,” lyder reklameomtalen på skolens sociale medier.

Selv fødselsdagsfejring af forstanderens hustru, der minder om afgudsdyrkelse, bliver offentliggjort:

“STORT TILLYKKE … i dag fejrer vi Lea i højskolens park med højskolesang, myter, leg og dans,” lyder det på Krogerups Facebookprofil.

Fødselsdagshilsenen ledsages af en avisartikel, der beskriver Lea Korsgaards iværksætterkarriere med mediet Zetland.

Til daglig er Lea Korsgaard med jævne mellemrum underviser og foredragsholder på højskolen. Og som altid nævnes Korsgaards private firma:

“Du møder Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, der fortæller dig om journalistikken som middel til at redde os ud af klimakrisen,” lyder det fra Krogerup Højskole.

Både Krogerup Højskole og Zetland støttes årligt med millioner af skattekroner.

Zetland modtager årligt 3,2 millioner kroner i mediestøtte og står i høj grad til at blive tilgodeset af statens nye regler for momsfritagelse.

Krogerup Højskole er en del af de danske folkehøjskoler, der i 2020 får 600 millioner skattekroner i støtte. Blandt andet får en højskole 2600 kroner per elev om ugen, når elever tilmeldes et længere kursus.

Mange private firmaer og medier ville give alt for den gensidige reklame og skamløse promovering, som højskoleparret Rasmus Meyer og Lea Korsgaard soler sig i.

Den ene hånd vasker den anden i en lind strøm af skatteborgernes penge.

*

Mere om den udbredte islampropaganda på Krogerup Højskole hos Document


Her arbejder elever fra Krogerup Højskole … i forstanderens kones private virksomhed, der ligger i Københavns Nordvestkvarter. De unge mennesker arbejder direkte for at støtte konens virksomhed, der er tæt på konkurs. 

Se også
Om Quentin Tarantino ‘s ‘Once upon a time in Hollywood’: “In its foundations, it’s so breathtakingly right-wing …”

Ny leder af terrorgruppen Islamisk Stat

De mange islamiske terrorsympatisører over hele verden har fået et nyt forbillede.

Manden, der nu leder Islamisk Stat, hedder Amir Mohammed Abdul Rahman al-Mawli al-Salbi, er islamisk lærd og en af terrorgruppens grundlæggere.

Den nyudnævnte terrorleder er af turkmensk afstemning. Han er født i byen Tal Afar i det nordvestlige Irak. Han var officer i diktatoren Saddam Husseins irakiske hær og fik tilnavnene: ‘Professoren’ og ‘Ødelæggeren’.

Amir al-Salbi er efter sigende en af de eneste ikke-arabere i Islamisk Stats ledelse.

Sunni-muslimen Amir al-Salbi er steget i graderne op gennem terrororganisationen qua sin baggrund som ‘islamisk lærd’. Han har en religiøs jurauddannelse i sharialov fra Mosul-universitetet i Irak.

Terrorlederen brugte sit kendskab til sharialovens paragraffer, da han uddelte de dødsdomme, der banede vejen for folkemordet på yazidierne i det nordlige Irak.

Yazidierne er et religiøst mindretal, som Islamisk Stat har forfulgt. Deres piger og kvinder blev taget som slaver og voldtaget af Islamisk Stat-jihadister, mens mændene blev dræbt i tusindvis.

Amir al-Salbi har, udover massemordet på yazidierne, haft ansvaret for Islamisk Stats terroraktioner over hele kloden.

Flere efterretningstjenester fortæller, at Amir al-Salbi lige nu bruger de fleste af sine kræfter på at genopbygge terrorbevægelsens magt og vinde de i dag noget yngre IS-jihadisters tillid.

Langt de fleste modne eller ældre IS-terrorister er i dag enten døde eller på flugt. Islamisk Stat bygger nu op fra bunden, og der er altid friske muslimske terroraspiranter.

Amir al-Salbi blev udråbt som islamisk terrorleder to døgn efter, at den forhadte og berygtede terrorleder Abu Bakr al-Baghdadi begik selvmord med amerikanske specialstyrker og en glubsk hund i hælene.

Abu Bakr al-Baghdadi detonerede i oktober 2019 efter islamisk forbillede en bombevest og tog livet af sig selv og sine børn i en tunnel under en terrorrede i Syrien.

Efterretningstjenesterne mener ikke, at Amir al-Salbi opholder sig i den syriske Idlib-provins, hvor hans terrorpartner al-Baghdadi mødte sine amerikanske banemænd.

Lige nu eftersøger man blandt andet terrorlederen i Tyrkiet, hvor Amir al-Salbis bror – Adel Salbi – er politisk aktiv i bevægelsen ‘Den Irakiske Turkmenske Front’. De to brødre menes at have haft nær kontakt indtil efteråret 2019.

Skulle du møde den morderiske muslim Amir Mohammed Abdul Rahman al-Mawli al-Salbi, så har du muligheden for at indkassere 33,6 millioner kroner. Det lyder den dusør på, som det amerikanske udenrigsministerium har udlovet til den, der finder terroristen.

Ironisk nok har det amerikanske militær haft fingrene i den eftersøgte terrorist før. I 2004 blev Amir al-Salbi fængslet på den amerikanske base Camp Bucca i Sydirak for sin tilknytning til Osama Bin Ladens al-Qaeda terrorgruppe. Her mødte Amir al-Salbi den senere leder af Islamisk Stat – Abu Bakr al-Baghdadi.

Det var under dette fængselsophold, at Abu Bakr al-Baghdadi planlagde og udviklede sit islamiske terror-kalifat.

De to islamister kom dog på fri fod og kunne fortsætte deres terrorregimente indenfor rammerne af det, der blev til Islamisk Stat.

Se også
Nørrebro-moské fik 4,9 millioner kroner fra Saudi-Arabien: “… en hjælp til samfundet og til danske muslimer”

Burkaklædt islamist underviser på Krogerup Højskole

Salen er fyldt med unge højskoleelever, mens en burkaklædt kvinde holder oplæg om islam.

Dette er et tilbagevendende syn på Krogerup Højskole i Nordsjælland, der jævnligt inviterer burkaklædte islamister, der går i ‘dialog’ om den kvindefornedrende burka.

“Disse oplæg er altid virkelig berigende for os og eleverne … Det tydeliggør, hvordan niqab ikke står i vejen for en god og berigende dialog,” fortæller den anonyme islamist på højskolen.

Der er ikke muligt at identificere den tildækkede islamist. Men tidligere har den 31-årige burkaklædte Sarah Ali holdt oplæg på den islamiserede højskole.

Sarah Ali har en fortid på det venstreorienterede Det Fri Gymnasium på Nørrebro, der har en tæt tilknytning til det venstreradikale miljø i København. Sarah Ali kalder sig ‘Sarah Lima’ på de sociale medier.

Licensbetalerne har kunnet opleve Sarah Ali i burka i tv-programmet ‘Sarahs niqab-fængsel – ramt af burka-forbuddet’, der blev sendt på Danmarks Radio i efteråret 2019.

Burkaen er på ingen måde et sjældent syn på Krogerup Højskole. I januar 2018 kan de unge højskoleelever opleve hele tre burkaklædte islamister, der spreder religiøs propaganda under dække af at være ‘dialogsøgende’.

Burkaen er et symbol, der bruges i en særlig radikaliseret del af islam, der kaldes salafisme.

Salafismens ideologi kendes fra Islamisk Stat og al-Qaeda, der har leveret størstedelen af de terrorister, der de seneste år har slået til i Europa.

Alligevel finder Krogerup Højskole det uproblematisk at huse salafistiske islamister.

Krogerup Højskole har i længere tid været involveret i promoveringen og kampen for burkaen i Danmark. I sommeren 2018 deltager mindst fem kvinder fra højskolen i en demonstration på Bornholm, hvor de iklæder sig den salafistiske burka.

“Vi har hørt, at der kun er tale om 250 kvinder, som bærer burka, og hvor det er en lille del, som er underlagt social kontrol, så det er ikke et spørgsmål om undertrykkelse,” fortæller Sofie Jespersen fra Krogerup Højskole.

Den danske højskoletradition bliver altså ikke bare brugt til at informere om den salafistiske burka. Der drives en aktivistisk kamp til fordel for tildækning af kvinder.

Især de venstreorienterede dele af det politiske spektrum omfavner islam. Og der er tydeligvis aftryk af ræverøde politiske holdninger overalt på Krogerup Højskole.

Højskoleforstanderen Rasmus Meyer har en fortid som kampagneleder og politisk rådgiver for SF – Socialistisk Folkeparti. Rasmus Meyer har desuden arbejdet som koordinator, da USA’s præsident Barack Obama stormede ind i Det Hvide Hus i 2008.

Rasmus Meyer er gift med journalisten Lea Korsgaard, der er kendt som grundlægger af det politisk korrekte medie Zetland – der nærmest er Det Radikale Venstres partipolitik i skreven form.

Journalisten Lea Korsgaard har en fortid på Politiken, der er kendt for sit juridiske forlig med efterkommerne til den islamiske profet Muhammed. Politiken giver i 2010 de mange muslimer en undskyldning for de satiriske Muhammedtegninger.

Højskolelederen Rasmus Meyer bor med Lea Korsgaard på Krogerup Højskole, og han bruger sin hustru som underviser på den islamglade institution. Desuden findes flere journalister med mangeårig baggrund fra Danmarks Radio på højskolens medarbejderliste.

Som altid er det de danske skatteydere, der får regningen, når den venstreorienterede elite spreder islams værdier og den hadske salafisme.

Danske folkehøjskoler modtager enorme økonomiske tilskud fra staten. I 2020 beløber det sig til cirka 600 millioner kroner.

Det er altså danskerne, der betaler for, at Krogerup Højskole kan udbrede den mest ekstreme form for islam.

Siden sommeren 2018 har det været forbudt at bære burka i det offentlige rum. Lovens ord bekymrer tydeligvis ikke den statsstøttede elite i Nordsjælland.

Allah er stor på Krogerup Højskole.


Se også
Tommy Robinson om Deadline-postulater: “Det er ren løgn. Hvis det var sandt, ville der være beviser på det.”