Bertel Haarder digter pikant voldtægtssang til Enhedslisten ‘s borgmester

Folketingets hidsigprop har taget grødskeen i den anden hånd og har digtet en julesang, der har Enhedslistens skandaleramte borgmester Ninna Hedeager Olsen i hovedrollen.

Den muntre julesang skildrer voldtægtsdramaet hjemme i Nina Hedeager Olsens dobbeltseng en sen nattetime. Et centralt bestyrelsesmedlem fra Enhedslisten i København ender i borgmestersengen sammen med tre kvinder, hvor han tager for sig af bare bryster, og det hele kulminerer, da det mandlige bestyrelsesmedlem i løbet af natten voldtager borgmesterens lesbiske veninde.

Bertel Haarders versefødder har gjort Enhedslistens partileder Pernille Skipper ræverød i hovedet af arrigskab, og hun har skældt folketingets nestor huden fuld.

Så nu har Bertel Haarder gået bodsgang, og han har måttet se sig banket på plads af den politiske korrektheds jernnæve.

Her er Bertel Haarders julesang, der synges på tonerne fra ‘Nu har vi altså altså jul igen’, der er blevet udødeliggjort af blandt andet skuespillerne Poul Reichhardt og Erik Paaske.

***

“Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen:

Én var ej nok, han vill´ ha´ to med i borgmestersengen!

Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget!

Han tro´de, at i Enhedslisten var der fælleseje!

M E N hvorfor skal de vær´ så striks´

og hindre Enhedsliste-sex,

lad ham dog få en dejlig heks

med hjem til jul!”

(En rekonstruktion af den hede nat i borgmesterens seng kan ses her)

Se også
Jacob Holdt om sin voldtægtsmand: “… bare et slags menneske, jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før”