Licenskammerater i sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

Kan danskerne være sikre på uafhængigheden mellem sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen midt i den voldsomme coronakrise?

Her ønsker Sundhedsstyrelsens magtfulde pressechef Tina Guldmann Gustavsen sin tidligere kollega på Danmarks Radio og TV Avisen tillykke med ministerjobbet efter folketingsvalget i 2019.

Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke blev uddannet i Danmarks Radio, og han arbejdede efterfølgende som journalist i Danmarks Radios nyhedsafdeling mellem 2001 og 2005.

Faktisk har sundhedsminister Magnus Heunicke kun taget orlov fra sit journalistjob i Danmarks Radio. Sundhedsministeren er stadig medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund.

Coronakrisen har kastet danskerne ud i den største samfundstumult siden Anden Verdenskrig. Det er af højeste vigtighed, at Sundhedstyrelsen og det politiske system kan handle uafhængigt.

Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed, og Sundhedsstyrelsen skal ikke nødvendigvis gøre som en socialdemokratisk journalist/sundhedsminister ønsker det.

Men her påvises et varmt venskabsbånd baseret på mange års samarbejde i Danmarks Radio mellem topledelsen i Sundhedsstyrelsen og den danske sundhedsminister.

Vil sundhedsministeren kunne bede sin tidligere DR-kollega om en tjeneste midt i sundhedskrisen? En tjeneste, der ikke nødvendigvis er i den danske befolknings interesse?

Det er stærkt bekymrende, at Magnus Heunicke og pressechef Tina Gustavsens journalistkollegaer i medierne er tavse om denne forbindelse mellem sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.

***

Mere om Sundhedsstyrelsens pressechef, der driver politisk hetz mod højrefløjen på Frihedens Stemme

Se også
‘Trump eller sandheden’, manipulerede Berlingske: Trump har ikke kaldt Coronavirussen for en ‘hoax’

3F afsløret som klimasvin: Medlemmernes penge gik til diesel og biltur til Afrika

Fagforeningen 3F svinede både med CO2 og medlemmernes penge, da fagforeningen vinkede farvel til otte ældre varevogne og en lastbil, der skulle køre ruten ‘Danmark – Gambia’.

3F’s osende projekt ender med klimasvineri i både europæiske og afrikanske lande.

Det lyder næsten ufatteligt, men 3F-medlemmernes penge går til at tanke klimasvinsk diesel-brændstof undervejs. Og bag rattet sidder den nu tidligere 3F næstformand fra Københavns Lufthavn – Michael Marstrand – der er berygtet i offentligheden for sine trusler mod ansatte i lufthavnen, der ikke er organiserede i 3F.

“Føj for satan, hvor er du klam,” truer 3F’s næstformand Michael Marstrand, da han opsøger en chokeret kollega, der ikke retter ind under de røde faner.

Få år tidligere er samme Michael Marstrand en af hovedkræfterne bag et godgørende projekt, der vil sende tonsvis af blandt andet brugt tøj til Afrika. Køreturen til Gambia bliver tilbagelagt i otte varevogne, autocampere og en enkelt lastbil.

I efteråret 2013 er den klimasvinske bilkaravane på vej fra Danmark. Med på turen er mange nuværende og tidligere medlemmer af 3F.

Michael Marstrand har via sin lokalafdeling 3F Kastrup modtaget en ‘pæn donation’ af medlemmernes kontingentpenge til diesel. Turen til Gambia er nemlig MEGET lang

De otte ældre Mercedes-vogne er på grund af deres alder særligt forurenende. Et af kravene til de svinske dieselvogne er, at de enkeltvis ikke må overstige en værdi af cirka 8000 kroner. Så der er frit udsyn til CO2 og kulsorte partikler, da de mange 3F’ere træder på speederen i køretøjerne, der alle har set bedre dage.

De mange tusind kilometer går gennem lande som Holland, Frankrig, Marokko, Vestsahara, Mauretanien og Senegal.

Humøret er højt undervejs, da de mange tons aflagte tøj bliver fragtet ned til de fattige afrikanere:

“Tænk sig, at man kan gøre en forskel for så mange ved at køre aflagte ting ned til dem (afrikanerne, red.),” fortæller Michael Marstrand fra 3F.

Med på den kulsorte køretur er også nogle folk med tilknytning til fristaden Christiania, der er kendt for sine enorme mængder af hash og turister.

“Så gør vi det, fordi det bliver den største oplevelse nogensinde,” erklærer 3F’s klimagris Michael Marstrand.

Den store oplevelse bliver desværre forvandlet til et vaskeægte klimamareridt for de europæiske og afrikanske befolkninger, da fagbevægelsens folk sætter tryk på den osende udstødning.

Det er i dag uklart om de otte ældre dieselvogne blev efterladt i Gambia, og 3F dermed påførte det afrikanske kontinent en større miljøbelastning med skrotklare køretøjer fra det rige Skandinavien.

3F’s medlemmer må undre sig over, at deres penge bliver brugt til klimafjendsk dieselbrændstof og en køretur til Afrika.

En vaskeægte molbohistorie fortalt af fagbevægelsen.

(Mere om Michael Marstrand og 3F Kastrup her)


Se også REGERINGEN GIVER YDERLIGERE 180 MILLIONER TIL SYRIENS FJENDER