Licenskammerater i sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

Kan danskerne være sikre på uafhængigheden mellem sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen midt i den voldsomme coronakrise?

Her ønsker Sundhedsstyrelsens magtfulde pressechef Tina Guldmann Gustavsen sin tidligere kollega på Danmarks Radio og TV Avisen tillykke med ministerjobbet efter folketingsvalget i 2019.

Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke blev uddannet i Danmarks Radio, og han arbejdede efterfølgende som journalist i Danmarks Radios nyhedsafdeling mellem 2001 og 2005.

Faktisk har sundhedsminister Magnus Heunicke kun taget orlov fra sit journalistjob i Danmarks Radio. Sundhedsministeren er stadig medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund.

Coronakrisen har kastet danskerne ud i den største samfundstumult siden Anden Verdenskrig. Det er af højeste vigtighed, at Sundhedstyrelsen og det politiske system kan handle uafhængigt.

Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed, og Sundhedsstyrelsen skal ikke nødvendigvis gøre som en socialdemokratisk journalist/sundhedsminister ønsker det.

Men her påvises et varmt venskabsbånd baseret på mange års samarbejde i Danmarks Radio mellem topledelsen i Sundhedsstyrelsen og den danske sundhedsminister.

Vil sundhedsministeren kunne bede sin tidligere DR-kollega om en tjeneste midt i sundhedskrisen? En tjeneste, der ikke nødvendigvis er i den danske befolknings interesse?

Det er stærkt bekymrende, at Magnus Heunicke og pressechef Tina Gustavsens journalistkollegaer i medierne er tavse om denne forbindelse mellem sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.

***

Mere om Sundhedsstyrelsens pressechef, der driver politisk hetz mod højrefløjen på Frihedens Stemme

Se også
‘Trump eller sandheden’, manipulerede Berlingske: Trump har ikke kaldt Coronavirussen for en ‘hoax’

Afrikaner død af coronavirus i Danmark

Nu bliver der for første gang sat ansigt på et af coronakrisens dødsofre i Danmark.

Klokken 00.35 natten til søndag mister den 66-årige ghaneser Kwabena Sarfo-Maanu livet på Herlev Hospital i Storkøbenhavn.

“Må Allah giver dig og din familie sabr enshallah,” lyder en af kondolencerne til coronaofferets muslimske familie på de sociale medier.

Kwabena Sarfo-Maanu er det tredje officielle dødsoffer for den frygtede COVID-19 virus i Danmark.

Lørdag dør en 81-årig stærkt sygdomssvækket mand, der også var indlagt på Herlev Hospital.

Torsdag dør en 80-årig mand af et hjerteanfald på Aalborg Universitetshospital. Hjertepatienten bliver efterfølgende undersøgt, og læger konstaterer, at den 80-årige er smittet med COVID-19. Efter flere dages uklarhed indgår denne patient nu også i statistikken over danske corona-dødsfald.

66-årige Kwabena Sarfo-Maanu, der har bopæl i en forstadskommune til København, bliver indlagt på Herlev Hospital efter at være blevet smittet med coronavirus.

En kilde fortæller, at Kwabena Sarfo-Maanu er blevet smittet med COVID-19 på et rehabiliteringscenter, hvor han opholdt sig efter et langt sygdomsforløb.

Kilder tæt på familien fortæller om det dramatiske forløb omkring Kwabena Sarfo-Maanus hospitalsindlæggelse. Blandt andet må Kwabena Sarfo-Maanus muslimske datter iføres fuld kropsbeskyttelse for at sige farvel til sin far.

Der tages ingen chancer i det danske hospitalsvæsen lige nu på grund af smittefaren ved coronavirus.

Forud for virus-dødsfaldet gennemgår afrikaneren Kwabena Sarfo-Maanu et sygdomsforløb med blandt andet luftvejssygdommen bronkitis, der strækker sig over flere måneder.

Midt i december 2019 ligger Kwabena Sarfo-Maanu i koma, og familien er allerede her dybt berørt:

“Pray for this beautiful man,” lyder det fra Kwabena Sarfo-Maanus datter. Mange af de afrikanere, som ghaneseren har hjulpet under sit ophold i Danmark, responderer:

“In shaa allah (om Allah vil, red.),” lyder det fra en gambiansk kvinde, som Kwabena Sarfo-Maanu hjælper, da hun kommer til Danmark i 1990’erne uden en krone på lommen.

Kwabena Sarfo-Maanu har været en velkendt figur i det afrikanske miljø i Danmark igennem flere årtier.

Den musikinteresserede Kwabena Sarfo-Maanu er kendt for at understøtte afrikansk kultur og kunstnere i Danmark. Han drev blandt andet en musikbutik og arrangerede koncerter med vestafrikanske musikere.

I 1980’erne instruerer Kwabena Sarfo-Maanu en dokumentarfilm, optaget i Ghana, som undersøger, hvorfor afrikanere flytter til de velstående vestlige lande.

Dokumentarfilmens klipper og lydmand er terrorofferet Finn Nørgaard, der omkommer ved kulturstedet Krudttønden i 2015, da en Islamisk Stat-terrorist åbner ild.

Det 66-årige coronaoffer Kwabena Sarfo-Maanu efterlader sig en datter og søn.

Kwabena Maanu var venner med musikerne Søren K. Villemoes og Jacob Graulund fra
reggae-kollektivet Firehouse.

Se også
Coronavirak: ”Four Meal Rule’ – “Hvilket signal sender det at have bevæbnede soldater på grænsen?”