DR ramt af dovenskab: Journalister interviewer kollega om coronakrisen

Danskerne betaler milliarder af licenskroner, så Danmarks Radio kan udføre vigtige samfundsopgaver under coronakrisen.

Licensjournalisterne virker imidlertid til at være blevet angrebet af en bacille, der medfører akut dovenskab.

Danmarks Radio sender 15. marts 2020 på ‘corona-nødkanalen’, hvor radiostationerne P1 og P4 er lagt sammen.

Licenslytterne aner intet, da DR’s nyhedsjournalister interviewer cykeludlejeren Yael Bassan om viruskrisen.

Yael Bassan har en fortid som journalist på Danmarks Radio.

Yael Bassan er uddannet journalist hos Danmarks Radio, hvor hun tilbringer sin praktiktid.

Den venstreorienterede journalistelev Yael Bassan drømmer om at fortælle “historier om minoriteter og integration” til danskerne.

Danmarks Radio og Yael Bassan er et perfekt match. Licensmediet er oversvømmet med positive historier om velfærdsmigranter og integration.

Efter uddannelsestiden arbejder Yael Bassan som vellønnet journalist i Danmarks Radio.

Da Yael Bassans far mister livet på grund af stress, arver hun familiens cykeludlejning, som hun i dag driver.

Sideløbende med cykelforretningen beholder Yael Bassan sin gode kontakt til Danmarks Radio. Her optræder Yael Bassan ofte som ‘iværksætter’ og ‘almindelig dansker’ i tv- og radioprogrammer.

Og Yael Bassan er klar over, at det kan betale sig at ‘råbe op’ og være flittig deltager i Danmarks Radios udsendelser:

“Jeg er skinger i debatten, men jeg owner (styrer, red.) det bare. Når man har været det tilstrækkeligt længe, så begynder folk at lytte,” siger Yael Bassan.

Den gode og tilbagevendende licensreklame er uvurderlig for den tidligere DR-medarbejder:

“Når du ser en lille krøllet ung cykeldirektørdame, der er rasende, så er det en god historie,” fortæller den medievante Yael Bassan, der kender til mediernes virkemåder.

De tidligere kollegaer i DR præsenterer ofte Yael Bassan som ‘iværksætter’ til trods for, at hun har arvet faderens cykelforretning og ikke har skabt et velfungerende firma fra bunden.

De færreste vil kalde Lars Larsen eller Lego-familiens arvinger for ‘iværksættere’. Men når det kommer til gode DR-kollegaer som Yael Bassan, så kan alt ske. Licensjournalisterne vil gerne ‘brande’ den unge cykeludlejer som innovativ.

For at få adgang til taletid på Danmarks Radio er det en fordel at tilhøre venstrefløjen.

Yael Bassan er åben om sit politiske tilhørsforhold, og hun fortæller offentligheden, at hun stemmer på Alternativet og den flyveglade fritidsdykker – Carolina Magdalene Maier – ved det seneste folketingsvalg.

Danmarks Radio har det bedst med at interviewe kollegaer og venner fra den yderste venstrefløj – selv under den største samfundskrise siden Anden Verdenskrig.

Det vides ikke, hvornår læger fremstiller en vaccine mod dovenskab hos licensbetalte journalister.


Se også
Aarhus: Jasser Yasser Ibrahim hostede mod betjente og råbte ‘Corona’, flygtede efter grundlovsforhør …

Coronakrisen: Dansker bevæbner sig til tænderne med haglgevær og knive

Det truende højdepunkt for coronakrisen nærmer sig dag for dag. Enkelte danskere er begyndt at forberede sig på en uventet måde.

Her er det en familiefar, der fremviser sin katastrofeudrustning, der tæller flere skydevåben, jagtbuer, gasmasker, økser og en større samling knive.

Familien tæller faren, en kone og parrets søn. Alle har de deres egen klargjorte oppakning og våben.

“Nu er min søn blevet syv og gammel nok til seriøse eventyr,” fortæller den coronaberedte familiefar.

Arsenalet tæller blandt anden en jagtriffel med kikkertsigte og en såkaldt ‘shotgun’. En ‘shotgun’ er et haglgevær, der affyrer en haglpatron, der spreder en sværm af stålhagl.

“Alt er gennemtænkt til worst case scenarie,” fortæller familiefaren.

Den sikkerhedsbevidste familiefar er et kendt ansigt i sportsgrenen thaiboksning og planlægger familiens eventuelle flugt i en Suzuki Ignis firhjulstrækker.

Se også
Venstreradikale Rasmus Kongshøj håner Anders Holch Povlsen, illustrerer med guillotine: “… er god for over 40 milliarder”

Fremmed fjende med corona-trusler


Nye Borgerliges folketingsmedlem Mette Thiesen bliver svinet til af indvandreren Ali Yousef Salman. Den hadske migrant ønsker død og sygdom over politikeren. Spørgsmålet er: Når coronakrisen er overstået, og den økonomiske nedtur for alvor sætter ind, skal danskerne så fortsat forsørge Ali Salman?

Se også
Horsens: Islamkritiker Kasper Floor fik politi-besøg efter Facebook-opslag, Rigsadvokaten har nu opgivet sigtelsen …

Sundhedsmyndighedernes fallit

Danske sundhedsmyndigheder og overlæger anbefalede for få uger siden at tage på skiferie og hygge sig i corona-ramte områder.

Et af de populære feriemål er skisportsstedet Ischgl, der ligger tæt på grænsen til Norditalien. Det er her coronakrisen begynder i Europa 20. februar 2020.

Alligevel lyder det sådan her 25. februar 2020 fra en dansk overlæge:

“Du skal ikke aflyse, hvis du skal på ferie i weekenden. Så udbredt er smitten ikke i Italien,” siger Svend Stenvang Pedersen, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Danskerne lytter til overlægen og sundhedsmyndighederne og valfarter til blandt andet Ischgl.

Her ligger drukstedet ‘Kitzloch’, hvor turisterne mødes efter en sjov dag på løjperne.

En tysk bartender i 20’erne er smittet med coronavirus. Den unge bartender har en fløjte, som han sender rundt blandt gæsterne for at sætte ekstra fut i drukfesten.

Det får fatale konsekvenser. Danske turister bliver smittet i hobetal af den fløjteglade corona-bartender.

Bartenderen er på arbejde fra 15. februar til 7. marts 2020. Det er angiveligt i denne periode, at de mange gæster bliver smittet.

139 danskere bringer efterfølgende coronavirusset med hjem fra deres skiferie i Østrig, fortæller de danske sundhedsmyndigheder.

Alt tyder på, at de danske sundhedsmyndigheder ikke tog virustruslen alvorligt. I dag står Danmark i den største krise siden Anden Verdenskrig.

Se også
Radio4-vært trodser Corona og vil have fokus på flygtninge: “De er skrøbelige og sårbare i Moria …”

Licenskammerater i sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

Kan danskerne være sikre på uafhængigheden mellem sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen midt i den voldsomme coronakrise?

Her ønsker Sundhedsstyrelsens magtfulde pressechef Tina Guldmann Gustavsen sin tidligere kollega på Danmarks Radio og TV Avisen tillykke med ministerjobbet efter folketingsvalget i 2019.

Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke blev uddannet i Danmarks Radio, og han arbejdede efterfølgende som journalist i Danmarks Radios nyhedsafdeling mellem 2001 og 2005.

Faktisk har sundhedsminister Magnus Heunicke kun taget orlov fra sit journalistjob i Danmarks Radio. Sundhedsministeren er stadig medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund.

Coronakrisen har kastet danskerne ud i den største samfundstumult siden Anden Verdenskrig. Det er af højeste vigtighed, at Sundhedstyrelsen og det politiske system kan handle uafhængigt.

Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed, og Sundhedsstyrelsen skal ikke nødvendigvis gøre som en socialdemokratisk journalist/sundhedsminister ønsker det.

Men her påvises et varmt venskabsbånd baseret på mange års samarbejde i Danmarks Radio mellem topledelsen i Sundhedsstyrelsen og den danske sundhedsminister.

Vil sundhedsministeren kunne bede sin tidligere DR-kollega om en tjeneste midt i sundhedskrisen? En tjeneste, der ikke nødvendigvis er i den danske befolknings interesse?

Det er stærkt bekymrende, at Magnus Heunicke og pressechef Tina Gustavsens journalistkollegaer i medierne er tavse om denne forbindelse mellem sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.

***

Mere om Sundhedsstyrelsens pressechef, der driver politisk hetz mod højrefløjen på Frihedens Stemme

Se også
‘Trump eller sandheden’, manipulerede Berlingske: Trump har ikke kaldt Coronavirussen for en ‘hoax’