Fyns Politi går amok: Muslimsk betjent vil have Naser Khader sendt hjem til Syrien

Det er ikke nemt at være Naser Khader. Først blev det afsløret, at Naser Khader har løjet om sin stærkt radikaliserede familie, der omfatter to terrorister med forbindelse til Islamisk Stat og en terrorsympatisør, der hyldede “martyren” Omar El-Hussein.

Nu opfordrer en migrant, der arbejder som politibetjent i ghettoen Vollsmose, til, at Naser Khader bliver sendt retur til sit hjemland Syrien.

Politiassistenten Elvir Abaz, der er kendt i offentligheden for sin støtte til Det Radikale Venstre og sit anstrengte forhold til danskernes ytringsfrihed, har taget sit iltre temperament med på jobbet og opfordrer i klare vendinger den konservative Naser Khader til at rejse hjem til Syrien.

Naser Khader har syrisk-palæstinensisk baggrund, men er indehaver af dansk pas og statsborgerskab og har boet i Danmark siden 1974. Derfor er det mærkværdigt, at en politibetjent ønsker Naser Khader smidt ud af Danmark.

Uagtet Naser Khaders familieforhold, der altså tæller to kvindelige medlemmer af Islamisk Stat og mindst en terrorsympatisør, så skal danske statsborgere kunne stole på, at dansk politi overholder dansk lovgivning.

Naser Khader kan med god grund være i tvivl om, hvordan Fyns Politi og i særdeleshed betjenten Elvir Abaz vil behandle ham i fremtiden. Vil Naser Khader få en retfærdig behandling hos politiet, hvis en navngiven betjent ønsker ham sendt til Mellemøsten?

Fyns Politis Elvir Abaz arbejder i det kriminelle indvandrermiljø hos lokalpolitiet i Vollsmose. Indvandrerbetjenten Elvir Abaz er nær kollega til islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der er ansat hos Fyns Politi som ‘brobygger’ mellem den problematiske muslimske befolkning og myndighederne.

“Og så oplever jeg Asmaa Abdol-Hamid som en ildsjæl i Vollsmose, en person som er dybt engageret i integrationen af andengenerationsindvandrere i det danske samfund,” siger Elvir Abaz i 2013.

Den islamofile politibetjent – Elvir Abaz – er kendt som en aktiv stemme i indvandrerdebatten, og han er stor tilhænger af Det Radikale Venstre. Da politikeren Morten Østergaard gæster Vollsmose kort tid før folketingsvalget, får han en personlig rundvisning af Elvir Abaz.

“Kære Elvir Abaz. Hils også dine gode kolleger på stationen i Vollmose. Glæder mig allerede til næste gang,” erklærer Morten Østergaard på Facebook.

Magtmisbruget og de islamofile tiltag hos Fyns Politi er nu så fremskredne, at spørgsmålet melder sig: Kan de danske borgere stole på politiet?

Når politibetjente helt åbent truer et folketingsmedlem med at blive udvist. Så er der et kæmpe problem med retssikkerheden i Danmark.

Dansk politi har ansat migranter, der ikke aner, hvad demokrati og rettigheder indebærer. Indvandreren Elvir Abaz burde aldrig have fået denne magt i Danmark.

(Mere om Elvir Abaz her)


Se også
Endnu et dødeligt terrorangreb på London Bridge: 28-årige Usman Khan, terrordømt pakistaner på udgang

Sharialoven eller Grundloven: Hvem holder Fyns Politi med?

“Hun har det samme demokratiske sindelag som mig,” erklærer Fyns Politis daværende politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde i 2013.

De varme ord er rettet mod den kontroversielle islamist Asmaa Abdol-Hamid lige efter, at politidirektøren har ansat sharialovens varme fortaler hos Fyns Politi.

Det løber koldt ned ad ryggen, når man tænker på, at Fyns Politi for få dage siden knægter en grundlovsikret rettighed og forbyder et lovligt dansk parti at afholde sit årsmøde.

63.114 danskere satte på valgdagen kryds ved Stram Kurs.

Spørgsmålet er, hvorvidt Fyns Politi har samme demokratiske sindelag eller mangel på samme som islamisten Asmaa Abdol-Hamid?

– Asmaa Abdol-Hamid bevæger sig ud på gyngende landsforræderisk grund, da hun bifalder, at islamiske soldater nedkæmper danske soldater, der er udsendt i tjeneste af Danmark.

– Samme Asmaa Abdol-Hamid undrer sig også over, at muslimske lande ikke bruger deres militære kræfter og udsletter jøderne i Israel.

– Asmaa Abdol-Hamid lever efter koranens ord – uden håndtryk – og hun mener, at et sharia-råd af ældre muslimske mænd kan fungere i de islamiske parallelsamfund i Danmark:

“Rådet fremstår også som mæglere i bandekonflikter, skilsmissesager, slåskampe og så videre. Det er i sig selv godt,” erklærer Asmaa Abdol-Hamid til Politiken.

Det er den slags ‘demokratisk sindelag’, som Fyns Politis Poul Bjørnholdt Løhde kan genkende hos sig selv. Derfor melder spørgsmålet sig: Lever Poul Bjørnholdt Løhdes tvivlsomme arv videre hos Fyns Politi den dag i dag?

Det er den nuværende politidirektør Arne Gram, der har forbudt Stram Kurs at afholde sit årsmøde.

Fyns Politis Arne Gram er vicepolitidirektør, stabschef og Poul Bjørnholdt Løhdes næstkommanderende, da Asmaa Abdol-Hamid for seks år siden bliver ansat hos Fyns Politi som særdeles vellønnet muslimsk ‘brobygger’.

I dag er Poul Bjørnholdt Løhde politiker og tillidsvalgt bestyrelsesmedlem hos Det Radikale Venstre. Da Poul Løhde træder ned fra de magtfulde tinder hos Fyns Politi, fortsætter han sit tætte politiarbejde i ghettoen Vollsmose sammen med Asmaa Abdol-Hamid. “Fra direktør til konsulent,” kan danskerne læse i Fyens Stiftstidende.

Trækker den radikale politiker Poul Bjørnholdt Løhde stadig i de islamiske tråde hos Fyns Politi?

(Mere om Poul Bjørnholdt Løhde her)

Se også Politiske hooligans