Sundhedsmyndighedernes fallit

Danske sundhedsmyndigheder og overlæger anbefalede for få uger siden at tage på skiferie og hygge sig i corona-ramte områder.

Et af de populære feriemål er skisportsstedet Ischgl, der ligger tæt på grænsen til Norditalien. Det er her coronakrisen begynder i Europa 20. februar 2020.

Alligevel lyder det sådan her 25. februar 2020 fra en dansk overlæge:

“Du skal ikke aflyse, hvis du skal på ferie i weekenden. Så udbredt er smitten ikke i Italien,” siger Svend Stenvang Pedersen, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Danskerne lytter til overlægen og sundhedsmyndighederne og valfarter til blandt andet Ischgl.

Her ligger drukstedet ‘Kitzloch’, hvor turisterne mødes efter en sjov dag på løjperne.

En tysk bartender i 20’erne er smittet med coronavirus. Den unge bartender har en fløjte, som han sender rundt blandt gæsterne for at sætte ekstra fut i drukfesten.

Det får fatale konsekvenser. Danske turister bliver smittet i hobetal af den fløjteglade corona-bartender.

Bartenderen er på arbejde fra 15. februar til 7. marts 2020. Det er angiveligt i denne periode, at de mange gæster bliver smittet.

139 danskere bringer efterfølgende coronavirusset med hjem fra deres skiferie i Østrig, fortæller de danske sundhedsmyndigheder.

Alt tyder på, at de danske sundhedsmyndigheder ikke tog virustruslen alvorligt. I dag står Danmark i den største krise siden Anden Verdenskrig.

Se også
Radio4-vært trodser Corona og vil have fokus på flygtninge: “De er skrøbelige og sårbare i Moria …”

Migranter afsløret: Slavehandel og illegal arbejdskraft på Nørrebro

Det skulle have været begyndelsen på et nyt liv, men en ung kinesisk mand endte med at leve under kummerlige forhold på en restaurant, mens han måtte arbejde i op til 14 timer i døgnet.

Et smalt lagerrum på fire kvadratmeter med en madras på gulvet gør det ud for et usselt hjem. Her bor en kinesisk mand i 180 dage, mens han knokler for sin sulteløn på restauranten Bao & Bar.

Det hele kan bedst beskrives som moderne slavehandel, og det foregår midt i København.

Spisestedet Bao & Bar er ejet af iraneren Said Kiaei, og den kontroversielle restaurant drives ifølge kilder af afghaneren Mohammad Ali Ismaeli.

Den chokerende historie tager sin begyndelse i december 2018, da kineseren Huashan Hong lander i Københavns Lufthavn. Her bliver han hentet af en asiatisk mand, der i dag hævder, at han bare hjalp til på spisestedet.

Den nyankomne kinesiske migrant har søgt arbejde via et agentbureau. Prisen er 50.000 kroner for at skaffe et arbejde. Dertil kommer udgifter til visa, dokumenter og flybilletter. Totalt koster rejsen til Velfærdsdanmark omkring 100.000 kroner.

Efter et stop i Letland får kineseren adgang til det illegale job på Nørrebro. En aftale, der minder om ren menneskehandel.

Kineseren bliver overrasket, da han opdager, at han skal bo i restaurantens dunkle baglokale. Han får at vide, at der er tale om et midlertidigt arrangement.

Nætterne skal tilbringes på en hjemmelavet seng i et lille lagerrum på fire kvadratmeter bagerst i restauranten. Stålreoler med mad og konserves tårner sig op. Sengen er lavet af to træpaller, nogle fladmaste papkasser og et persisk tæppe.

Der ligger en larmende natklub ved siden af restauranten, og derfor bliver den illegale arbejder holdt vågen, når de festglade gæster råber, pisser og slås.

Den kinesiske migrant er blevet lovet en dansk arbejds- og opholdstilladelse. Derfor knokler asiaten i hårde 14 timers vagter – uden pause.

Den illegale migrant er både kok, tjener og kører restauranten alene i dagtimerne. Et umenneskeligt hårdt slid til en lille timeløn. Lønnen udbetales i hvide kuverter.

Og som om det ikke er slemt nok. En dag bliver den kinesiske arbejdsslave bestålet, da hele hans sammensparede formue på 70.000 kroner bliver stjålet fra hans kummerlige ‘hjem’ i baglokalet.

Den unge mand er endt som illegal arbejder i Danmark – udnyttet og bestjålet.

Efterfølgende opdager kineseren, at han er blevet snydt,så det driver, for der er ikke udsigt til en opholdstilladelse i Danmark. Hans arbejdskraft er blevet udnyttet på grov og ulovlig vis.

Det er fagforeningen 3F, der opdager den uhørte slavehandel og de indvandrere, der mistænkes for at stå bag.

Restaurant Bao & Bar, der ligger på Nørrebrogade, er ejet af den iranske revisor Said Kiaei. Men iraneren nægter ethvert kendskab til de ulovlige forhold.

Iraneren forklarer til fagforeningen 3F, at han rigtignok ejer Bao & Bar på papiret, men ikke drev restauranten, da den illegale indvandrer boede i baglokalet.

Said Kiaei erklærer, at han intet ved om, hvad der foregår på hans egen restaurant.

Said Kiaei har tidligere forpagtet en strandkro syd for København. I foråret 2018 rammes den iranske restaurantchef af et pludseligt uheld, da kroen går op i flammer. Efterfølgende må det kombinerede pizzeria og sushi-sted delvist nedrives.

Ejeren Said Kiaei vil ikke fortælle, hvem, der driver hans nuværende restaurant. Men ifølge den illegale kinesiske migrant og flere andre kilder er det den afghanske Mohammed Ali Ismaeli, der driver Bao & Bar.

Mohammed Ali Ismaeli har tidligere drevet en kebab-restaurant, der lå på samme adresse som Bao & Bar.

Den afghanske indvandrer nægter også al kendskab til de slavelignende forhold med ulovlig arbejdskraft på restauranten.

I dag er den unge mand fra baglokalet rejst hjem til Kina, men han drømmer stadig om en fremtid i Europa.

“Jeg er ved at spare op, så jeg kan prøve igen,” siger den illegale migrant, der blev udnyttet og snydt af andre indvandrere på Nørrebro.


Se også
Venstreradikal voldtægtskultur: “Ungdomshuset … har også haft sin fair share af overgrebssager”

Beach Party All Year: Her er tequilabaren, hvor Søren Papes spritdømte forlovede blev afvist af slovak

‘Aloha priser’, tequila til en tier og beach party 365 dage om året. Velkommen til LA Bar – stedet hvor justitsminister Søren Pape Poulsen ‘s forlovede kom i håndgemæng en helt almindelig hverdagsnat.

Sagen om den voldsomme konfrontation mellem Søren Papes latino-kæreste og en slovakisk mand, der ikke ønskede kurtisering klokken 03.30 en onsdag nat, skal nu prøves i højesteret.

Justitsministerens kommende ægtemand Josue Medina Vasquez er født i kommunisthimlen Venezuela, og hans onkel er præsident i Den Dominikanske Republik. En magtfuld onkel, der regnes som en af landets mest korrupte og kriminelle mænd. I Danmark er justitsministerens udkårne mest kendt for en køretur til Burger King i Viborg, hvor han var så fuld, at de burger-ansatte straks ringede til politiet, da Josue vaklede ud mod sin bil med en promille, der ville få både Bendtner og Lars Løkke til at være dybt misundelige.

Den 34-årige advokat fra Slovakiet, der stødte sammen med Josue Medina Vasquez, skal nu have sin værtshussag afprøvet i højesteret. Slovakken endte med at sidde fængslet i 50 dage og er dømt til udvisning af Danmark.

Til sammenligning blev den muslimske imam Monzer Abdullah fra Hizb ut-Tahrir dømt for en uge siden. Han havde opfordret til at dræbe jøder foran en forsamling af hadske islamister i Hizb ut-Tahrir-moskeen Masjid al-Faruq i Heimdalsgade i København. Monzer Abdullah fik en betinget dom, hvor han slipper for fængsel … OG han bliver selvfølgelig ikke udvist af Danmark, men kan fortsætte sin imamgerning her i landet – senest ved Hizb ut-Tahrirs demonstration foran Christiansborg.

Til de nysgerrige, der ikke går i byen på tequilabar om natten på hverdag, så er her lidt billeder af den ‘Aloha-bar’, hvor Søren Papes forlovede var i det kærlige hjørne i maj 2018.