Spansk alfons arresteret: Bordel skiftede navn til ‘apotek’ for at holde åbent

Coronakrisen kradser nu også i de nedre regioner.

I Spanien har den frygtede coronavirus ramt særligt hårdt, og myndighederne har indført udgangsforbud og butikslukninger.

Det har ramt en bordelejer i den spanske by Cadiz, der imidlertid straks fik en lys ide, så han fortsat kunne servicere sine lystne kunder.

Bordellet fik simpelthen nyt navn, og der blev opsat et nyt facadeskilt med teksten ‘Apotek’. Det skriver den spanske avis El Diario Montañés.

En nabo undrede sig over de mange mandlige ‘apotek-kunder’, der handlede i det tidligere bordel, og ringede til politiet.

En politipatrulje kørte straks til ‘apoteket’, hvor betjentene fandt et større antal halvnøgne kvinder og en masse mandlige kunder i baren.

Det spanske sex-apotek blev omgående lukket, og bordelejeren måtte forklare sig overfor en dommer. Her fortalte bordelejeren, at han valgte at ændre navnet af ren samfundssind overfor sine kunder:

“Mændene er stressede derhjemme,” forklarer bordelejer og beretter om de mange sikkerhedsforanstaltninger for glædespigerne:

“Pigerne tager deres temperatur for at se, hvordan de har det. De vasker sig og passer meget på,” fortæller bordelejeren i retten.

Coronakrisen har angiveligt ikke dæmpet libidoen hos de varmblodede spaniolere.

*

Læs om Danmarks største corona-bordel her


Se også
RUC-afhandling: Stine Bøgelund Elbinger Kjærgaard, ‘Det Nationalkonservative Felt’ (2013)

Lars Villemoes er død

Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”

Se også At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)