Hadefuld og censurlystig skuespiller har ændret adfærd – måske

Af Esther Beatrice Frostholm Hjort 


En af de selvudnævnte godhedsapostle, skuespilleren Carsten Bjørnlund, erklærer i et interview i BT,  at han er blevet bedre til at tage ansvar for sit afgrundsdybe had mod andre, når han bliver krænket på sine (internet)følelser.


Carsten Bjørnlund ynder at give den som dydsignalerende, moralsk vogter i tæt kirsebærspisende Twitter-samspil med den frelste kulturelite. Eksempelvis bebuder Carsten Bjørnlund 14. Maj 2019, at han gerne så Rasmus Paludan fra Stram Kurs fjernet fra offentligheden (censureret), i et ekkokammer-svar på et tweet fra det omvandrende mindreværdskompleks Mads Brügger. (Se foto)


I et tweet fra 15. april 2019 – dagen efter Rasmus Paludan blev forsøgt overfaldet på “Fredens Plads” også kendt som storbyens islamiske røvhul: Blågårds Plads på Nørrebro – harcelerer Carsten Bjørnlund mod TV 2, fordi stationen ifølge Bjørnlund har begået den utilgivelige brøde at tildele Rasmus Paludan taletid og så endda i den bedste sendetid. (Se foto)

 
Man forstår tydeligt på Bjørnlunds foragt, at det er en skændsel, at Rasmus Paludan får lov at være en del af ytringsfriheden i vores samfund, når nu Bjørnlund personligt helst så Paludan fjernet fra jordens overflade.


I det hele taget er censur et magtmiddel som frihedsmodstanderen Carsten Bjørnlund er svært glad for. Således postede han 27. marts 2019 rævestolt et billede, som dokumenterede, at han havde anmeldt et Twitter-opslag fra Stram Kurs. (Se foto)


Uomtvisteligt med det formål at udrydde al tanke og tale fra de medmennesker, hvis ytringsfrihed han ønskede så virtuelt SOME-decimeret, at de risikerede at blive tvunget til at stå på en ølkasse på en kaj i Rødbyhavn. Bjørnlunds “Se hvor god jeg er-dokumentation” blev postet som et svar til Danmarks kedeligste komiker, den skaldede og småfede – men almindelige – Brian Mørk, i det idiosynkratiske spejlkabinet, som Bjørnlund ynder at få sine endorfinudløsende skulderklap / likes i.


Ikke overraskende er Carsten Bjørnlund et klasseeksempel på kulturparnassets selvretfærdighedsryttere, der gloriepudsende prædiker mangfoldighed, rummelighed, altomfavnende tolerance, forståelse, John Lennon-Imagine-kærlighed og plads til alle, bare ikke til dem, de ikke bryder sig om eller er politisk uenige med. For denne elitære klike, der anskuer verden så karikeret, at de ser sig selv som superhelte og dem, de ikke ejer kognitiv kapacitet til at forstå, som superskurke, er det  vigtigt at holde sig i de indspiste cirkler, som er: “De rigtige meningers klub” (de gode / The Cool Kids).

Samtidig med at det er alfa og omega for gruppetænkningen, at de tager kraftig afstand fra og udstøder/undertrykker/mobber dem, som DE kategoriserer som hjemmehørende i “De forkerte meningers klub” (de onde/nørderne). 


NOGET overraskende er det derfor, at Carsten Bjørnlund i et interview i BT 22. marts 2020 beretter, at en af de vigtigste ting, han har lært om sig selv, er, at han godt kan ændre på sig selv.

»Man kan gøre noget ved det hele! Der er masser af situationer, hvor det har været godt at vide. Alle steder, hvor der er reaktioner, har man nemlig muligheden for at reagere på sin egen måde.«


Denne åbenbarende selvindsigt uddyber Bjørnlund med udtalelsen:

»F.eks. hvis en anden person siger noget til én, som man kan mærke gør én ked af det, så er jeg nu blevet bedre til at tage ansvaret for den følelse og ikke sige til den anden, at det er vedkommende, som skal ændre adfærd.«


Umiddelbart er det jo en ultrabanal betragtning, som Carsten Bjørnlund har gjort sig. En betragtning som de fleste mennesker er bevidste om, allerede før de entrerer puberteten. Ikke desto mindre er det en kærkommen betragtning i tilfældet Carsten Bjørnlund – hans hadefulde, censurelskende ytringer in mente. “Bedre sent end aldrig”.


Carsten Bjørnlund lader til at have gjort sig den refleksion, at selvom han er et voldsomt følsomt gemyt, der let bliver påvirket af meninger og idéer, som ikke flugter hans eget blåøjede, dobbeltmoralske tunnelsyn, så vil han fremover være opmærksom på dissonansen i narrativet. Måske – eller rettere, sandsynligvis, er det et naivt håb. Men skal man tage Carsten Bjørnlunds ord for gode varer, så vil han fremover tage ansvar for sit eget afstumpede reaktionsmønster i stedet for at kræve censur og magtpåtvungen ændret adfærd for de mennesker, hvis eksistens han bliver tøsefornæmet over.

Mennesker,som han notorisk har forlangt retter ind i geleddet og spiser de samme venstrefløjsskovsnegle, som han selv mæsker sig i på rokokopuden – ellers…!
Kun tiden vil give os svaret på, om Carsten Bjørnlund vil efterleve sin ny prædiken om at reagere indad og at feje for egen dør i stedet for at diktere og aktivistisk hæmme andres frihed.


Skuespilleren Carsten Bjørnlund er 46 år og uddannet fra Statens Teaterskole i 2002.
Sidste gang Carsten Bjørnlund havde nogen form for nævneværdig relevans i offentlighedens søgelys var i 2013, da han formåede at drikke rødvin med indflydelsesrige folk og tiltuske sig en rolle i den ræverøde DR-serie “Arvingerne”.


LINK TIL INTERVIEW I BT

Se også
Aarhus Universitetshospital: ‘Mellemøstligt udseende’ stjal ’27 flasker håndsprit’, truede vagt med kniv

Danskernes frihedsrettigheder forsvinder

Danske journalister og meningsdannere stod i kø med kritik af Rasmus Paludan, der vovede at stille kritiske spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 17. marts 2020.

Rasmus Paludan spurgte til grundloven og danskernes basale rettigheder.

Journalisterne ønskede ikke, at Rasmus Paludan skulle få adgang til pressemødet, selvom han driver mediet Frihedens Stemme.

En uge senere tyder noget på, at Rasmus Paludans bekymring for danskernes demokratiske rettigheder var berettiget.

På få uger er der fremlagt politiske ideer fra Danmarks socialdemokratiske regering, som man end ikke ser i Nordkorea eller oplevede i det hedengangne DDR.

Årtiers kamp for rettigheder og frihed vakler i disse dage, mens Mette Frederiksen svinger sin magtfulde næve over danskerne.


Se også Malerier


21-årige Harald Toksværd vil ‘feste videre’: Corona truer ‘jeres helbred, jeres friværdi, jeres jobs, jeres økonomi’

Reklamemand Jesper Hellvik: Politisk vold mod Rasmus Paludan er velfortjent

Politisk motiveret vold hører ikke kun til blandt islamister og på den yderste venstrefløj.

Et voksende had spirer frem i den kreative klasse i Danmark. Her føler globalt orienterede reklame- og mediefolk sig mentalt overlegne overfor deres politiske modstandere.

Et af de ekstreme tilfælde er reklamemanden Jesper Hellvik Andersen, der er senior producer på det succesfulde reklamebureau Uncle Grey.

På Uncle Grey skummer man reklamekronerne fra kendte brands som byggemarkedet Jem & fix, bryggeriet Grimbergen og Canon.

Fredag eftermiddag bliver Rasmus Paludan fra Stram Kurs overfaldet af en indvandrer udenfor Islamisk Trossamfund ‘s moske på Dortheavej i København. Den politiske vold er så voldsom, at Rasmus Paludan efterfølgende må behandles på skadestuen.

Reklamemanden Jesper Hellvik er yderst tilfreds med den politisk motiverede vold i de københavnske gader.

“Tror hurtigt vi kan blive enige om, at eventuelle lussinger den mand (Rasmus Paludan, red.) måtte modtage, er velfortjente,” skriver Jesper Hellvik.

De voldsforherligende ytringer hører altså ingenlunde til på samfundets bund. Også blandt boblende champagneglas og fornemme reklamekunder trives voldens retorik.

Jesper Hellvik fortæller, at han principielt er imod vold, men reklameproduceren gør en undtagelse med Rasmus Paludan.

Jesper Hellvik Andersens antidemokratiske livsgrundlag stikker dybt. Reklamemanden anerkender ikke, at partilederen Rasmus Paludan er politiker. Dette til trods for at Rasmus Paludan fik i underkanten af 10.000 personlige stemmer ved seneste folketingsvalg.

Den kreative medieelites had er voldsomt.

Politisk motiveret vold er på fremmarch i Danmark. Takket være reklamefolk som Jesper Hellvik Andersen.

*


Mere om overfaldet på Rasmus Paludan her



Overfaldsmanden blev pacificeret af politiet, inden han nåede at gøre alvorlig skade på Rasmus Paludan.

Se også
Aarhus Universitetshospital: ‘Mellemøstligt udseende’ stjal ’27 flasker håndsprit’, truede vagt med kniv

Coronakunst – Peter Heydenreich ‘s politisk korrekte hykleri

Set på billedkunstneren Uwe Max Jensen ‘s Facebookprofil:

“En af de mange, der har udtrykt forargelse over mit koranovirus maleri, er coach Peter G. Heydenreich. Peter G. Heydenreich mener til gengæld, at det er helt i orden at lave sjov med Donald Trump og corona. Så bliver hykleriet ikke mere tykt.”


Se også Koranovirus: Henrik Clemens Majgaard kræver satiren sat ud af kraft

Sundhedsmyndighedernes fallit

Danske sundhedsmyndigheder og overlæger anbefalede for få uger siden at tage på skiferie og hygge sig i corona-ramte områder.

Et af de populære feriemål er skisportsstedet Ischgl, der ligger tæt på grænsen til Norditalien. Det er her coronakrisen begynder i Europa 20. februar 2020.

Alligevel lyder det sådan her 25. februar 2020 fra en dansk overlæge:

“Du skal ikke aflyse, hvis du skal på ferie i weekenden. Så udbredt er smitten ikke i Italien,” siger Svend Stenvang Pedersen, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Danskerne lytter til overlægen og sundhedsmyndighederne og valfarter til blandt andet Ischgl.

Her ligger drukstedet ‘Kitzloch’, hvor turisterne mødes efter en sjov dag på løjperne.

En tysk bartender i 20’erne er smittet med coronavirus. Den unge bartender har en fløjte, som han sender rundt blandt gæsterne for at sætte ekstra fut i drukfesten.

Det får fatale konsekvenser. Danske turister bliver smittet i hobetal af den fløjteglade corona-bartender.

Bartenderen er på arbejde fra 15. februar til 7. marts 2020. Det er angiveligt i denne periode, at de mange gæster bliver smittet.

139 danskere bringer efterfølgende coronavirusset med hjem fra deres skiferie i Østrig, fortæller de danske sundhedsmyndigheder.

Alt tyder på, at de danske sundhedsmyndigheder ikke tog virustruslen alvorligt. I dag står Danmark i den største krise siden Anden Verdenskrig.

Se også
Radio4-vært trodser Corona og vil have fokus på flygtninge: “De er skrøbelige og sårbare i Moria …”

Licenskammerater i sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

Kan danskerne være sikre på uafhængigheden mellem sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen midt i den voldsomme coronakrise?

Her ønsker Sundhedsstyrelsens magtfulde pressechef Tina Guldmann Gustavsen sin tidligere kollega på Danmarks Radio og TV Avisen tillykke med ministerjobbet efter folketingsvalget i 2019.

Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke blev uddannet i Danmarks Radio, og han arbejdede efterfølgende som journalist i Danmarks Radios nyhedsafdeling mellem 2001 og 2005.

Faktisk har sundhedsminister Magnus Heunicke kun taget orlov fra sit journalistjob i Danmarks Radio. Sundhedsministeren er stadig medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund.

Coronakrisen har kastet danskerne ud i den største samfundstumult siden Anden Verdenskrig. Det er af højeste vigtighed, at Sundhedstyrelsen og det politiske system kan handle uafhængigt.

Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed, og Sundhedsstyrelsen skal ikke nødvendigvis gøre som en socialdemokratisk journalist/sundhedsminister ønsker det.

Men her påvises et varmt venskabsbånd baseret på mange års samarbejde i Danmarks Radio mellem topledelsen i Sundhedsstyrelsen og den danske sundhedsminister.

Vil sundhedsministeren kunne bede sin tidligere DR-kollega om en tjeneste midt i sundhedskrisen? En tjeneste, der ikke nødvendigvis er i den danske befolknings interesse?

Det er stærkt bekymrende, at Magnus Heunicke og pressechef Tina Gustavsens journalistkollegaer i medierne er tavse om denne forbindelse mellem sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.

***

Mere om Sundhedsstyrelsens pressechef, der driver politisk hetz mod højrefløjen på Frihedens Stemme

Se også
‘Trump eller sandheden’, manipulerede Berlingske: Trump har ikke kaldt Coronavirussen for en ‘hoax’

Afrikaner død af coronavirus i Danmark

Nu bliver der for første gang sat ansigt på et af coronakrisens dødsofre i Danmark.

Klokken 00.35 natten til søndag mister den 66-årige ghaneser Kwabena Sarfo-Maanu livet på Herlev Hospital i Storkøbenhavn.

“Må Allah giver dig og din familie sabr enshallah,” lyder en af kondolencerne til coronaofferets muslimske familie på de sociale medier.

Kwabena Sarfo-Maanu er det tredje officielle dødsoffer for den frygtede COVID-19 virus i Danmark.

Lørdag dør en 81-årig stærkt sygdomssvækket mand, der også var indlagt på Herlev Hospital.

Torsdag dør en 80-årig mand af et hjerteanfald på Aalborg Universitetshospital. Hjertepatienten bliver efterfølgende undersøgt, og læger konstaterer, at den 80-årige er smittet med COVID-19. Efter flere dages uklarhed indgår denne patient nu også i statistikken over danske corona-dødsfald.

66-årige Kwabena Sarfo-Maanu, der har bopæl i en forstadskommune til København, bliver indlagt på Herlev Hospital efter at være blevet smittet med coronavirus.

En kilde fortæller, at Kwabena Sarfo-Maanu er blevet smittet med COVID-19 på et rehabiliteringscenter, hvor han opholdt sig efter et langt sygdomsforløb.

Kilder tæt på familien fortæller om det dramatiske forløb omkring Kwabena Sarfo-Maanus hospitalsindlæggelse. Blandt andet må Kwabena Sarfo-Maanus muslimske datter iføres fuld kropsbeskyttelse for at sige farvel til sin far.

Der tages ingen chancer i det danske hospitalsvæsen lige nu på grund af smittefaren ved coronavirus.

Forud for virus-dødsfaldet gennemgår afrikaneren Kwabena Sarfo-Maanu et sygdomsforløb med blandt andet luftvejssygdommen bronkitis, der strækker sig over flere måneder.

Midt i december 2019 ligger Kwabena Sarfo-Maanu i koma, og familien er allerede her dybt berørt:

“Pray for this beautiful man,” lyder det fra Kwabena Sarfo-Maanus datter. Mange af de afrikanere, som ghaneseren har hjulpet under sit ophold i Danmark, responderer:

“In shaa allah (om Allah vil, red.),” lyder det fra en gambiansk kvinde, som Kwabena Sarfo-Maanu hjælper, da hun kommer til Danmark i 1990’erne uden en krone på lommen.

Kwabena Sarfo-Maanu har været en velkendt figur i det afrikanske miljø i Danmark igennem flere årtier.

Den musikinteresserede Kwabena Sarfo-Maanu er kendt for at understøtte afrikansk kultur og kunstnere i Danmark. Han drev blandt andet en musikbutik og arrangerede koncerter med vestafrikanske musikere.

I 1980’erne instruerer Kwabena Sarfo-Maanu en dokumentarfilm, optaget i Ghana, som undersøger, hvorfor afrikanere flytter til de velstående vestlige lande.

Dokumentarfilmens klipper og lydmand er terrorofferet Finn Nørgaard, der omkommer ved kulturstedet Krudttønden i 2015, da en Islamisk Stat-terrorist åbner ild.

Det 66-årige coronaoffer Kwabena Sarfo-Maanu efterlader sig en datter og søn.

Kwabena Maanu var venner med musikerne Søren K. Villemoes og Jacob Graulund fra
reggae-kollektivet Firehouse.

Se også
Coronavirak: ”Four Meal Rule’ – “Hvilket signal sender det at have bevæbnede soldater på grænsen?”

Faktatjek: Danske medier misinformerer om “corona-dødsfald”

Fredag blev de danske medier oversvømmet af en voldsom historie om et dødsfald, der forbindes til coronavirus.

Det er statsejede medier som Danmarks Radio og TV 2 samt nyhedsmedier som Jyllands-Posten, Berlingske og Ekstra Bladet, der spreder historien til danskerne.

Historien kan karakteriseres som ‘falske nyheder’.

Fakta er, at en 80-årig nordjysk mand ganske rigtigt er død. Men det er IKKE på nogen måde bevist, at dødsfaldet er direkte relateret til coronavirus.

En 80-årig mand fra Nordjylland bliver natten mellem onsdag og torsdag i denne uge erklæret død efter et hjerteanfald.

Der bliver ikke lavet retslægeligt ligsyn efter dødsfaldet, da der er en naturlig forklaring på dødsfaldet.

Efter dødsfaldet testes den hjertesyge mand positiv for coronavirus, men der er INTET, der tyder på en sammenhæng til den igangværende coronakrise.

Den 80-årige mand dør ifølge sundhedsmyndighederne af sin hjertesygdom. Derfor er det ‘fake news’ at koble det til coronavirus.

Mediernes overskrifter efterlader helt andre indtryk:

“Coronasmittet 80-årig dansker er død af hjertestop,” skriver TV 2 Nyhederne.

De andre mediegiganter følger efter og benytter sig af voldsomme overskrifter om den hjertesyge mand.

Medierne slås om de nyhedshungrende danskere. Derfor laver pressen falske nyheder, der skal skabe angst og opmærksomhed.

Se også Koranovirus: Freelancejournalist Kevin Loumann Eienstrand fremturer mod den fri kunst

Brøndby: Fem AEH’er overfaldt 42-årig mand, filmede vold – “… sagde, at de ville have hans datter.”

DR lukker ned: Medarbejdere på værtshus med fuld løn

Flere licensbetalere har undret sig over, at Danmarks Radio har lukket radiokanalen P1 og nyhedsudsendelsen Deadline – midt i den omfangsrige coronakrise.

Her løftes en lille flig af baggrunden for Danmarks Radios begrænsede programudvalg.

“Sku alle os der er blevet sendt hjem ikke mødes på et lille værtshus?” lyder det fra DR-medarbejderen Ole Jensen, der er blevet sendt hjem med fuld licensløn.

Ole Jensen bestrider en central rolle som ‘teknisk koordinator’ hos Danmarks Radio. Her kæder Ole Jensen alle de tekniske funktioner sammen, og han har det overordnede tekniske ansvar, når danskerne er bænket foran tv-skærmene.

Senest har den øl-glade Ole Jensen været ‘teknisk koordinator’ på Dansk Melodi Grand Prix 2020, hvor de måbende licensbetalerne kunne se en islamist bede til Allah under sin sceneoptræden.

Hvis du genkender Ole Jensen, er det måske ikke helt tilfældigt. Ole Jensen er nemlig guitarist i det folkekære band MC Einar, der står bag det episke julenummer ‘Jul Det’ Cool’.

Danskerne må lytte forgæves efter radionyheder fra P1 Orientering og kigge i vejviseren efter folkeoplysning i ‘Debatten’ på tv-kanalen DR2 – midt i den største krise siden Anden Verdenskrig.

Imens skåler de højtlønnede DR-medarbejdere på det lokale værtshus.

Se også
Ankara: Recep Erdogan kalder migrationsbølge for ‘the Turkish horde’ – “… this is Islam’s last army”