Gyldne tider på Radio24syv: Sådan kanaliserede Mads Brügger licenspenge til vennen

Licensfesten på Radio24syv ebbede ud i nat, da klokken ramte midnat.

Undertegnede afslørede i går den pengestrøm af licensmidler, der har været mellem programchef Mads Brügger fra Radio24syv og Brüggers nære ven Peter Engel – der også er en tidligere kollega fra Brüggers tid på Danmarks Radio.

Millioner af licenskroner er overført fra Radio24syv til firmaet Wingman Media ApS, der ejes af Mads Brüggers gode ven Peter Engel.

Mads Brügger og Peter Engel opbygger et nært forforhold og arbejdsfællesskab i 00’erne på Danmarks Radio. Her er Peter Engel chef for DR’s ungdomsafdeling, og Mads Brügger er en feteret tv-vært.

Da Mads Brügger bliver programchef på Radio24syv opretter Peter Engel sit eget firma Wingman Media i 2011 – og ender med at blive Radio24syvs primære leverandør af radioprogrammer. Alene i 2014 tjener Peter Engel syv millioner kroner på at levere radio til vennen Mads Brügger.

Samtidig fortsætter Mads Brügger og Peter Engel deres arbejdsfællesskab ved siden af aktiviteterne på Radio24syv. Peter Engel producerer nemlig også Mads Brüggers biograffilm, når Brügger skifter kasket fra ‘programchef’ til ‘filminstruktør’.

Mads Brügger kan – trods sit fuldtidsjob som chef på Radio24syv – også finde rigelig tid til at arbejde som filminstruktør sammen med vennen Peter Engel.

Det er et sindrigt system af dobbeltroller, hvor der er licensmidler og støttekroner indblandet. Det kan være svært at overskue. Men her er et diagram, der viser trådene mellem Radio24syv og firmaet Wingman Media.

Læg specielt mærke til at Mads Brügger som programchef for Radio24syv køber programmer af Peter Engels firma Wingman Media. Men samtidig har Mads Brügger en dobbeltrolle, da Peter Engels firma producerer Mads Brüggers biograffilm.

Når Mads Brügger betaler sin ven Peter Engel, er det med licensmidler fra Radio24syv

Når Peter Engel (Wingman Media) betaler sin ven Mads Brügger, er det med skattekroner fra støtteordninger fra blandt andet Det Danske Filminstitut, Danmarks Radio og udenlandske tv-stationer.

Der er tale om en gylden pengestrøm til og fra de to venner – Mads Brügger og Peter Engel. En uklædelig dobbeltrolle som danske journalister har valgt ikke at belyse midt i deres begejstring for Radio24syv.

Mere om sagen med Mads Brügger, Peter Engel og de mange licensmillioner her.

Se også
24syv-panel imod DFs ‘ondskabsfulde retorik’ – Lykketoft om Enhedslisten: “De er ikke ekstremister.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *