Har politiet tabt magten? Rasmus Paludan evakueret efter angreb med kanonslag.

Flere livsfarlige kanonslag eksploderer tæt på partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs under en demonstration i et Københavns mest belastede ghettoområder.

Rasmus Paludan og deltagerne i den politiske manifestation bliver øjeblikkeligt evakueret af livvagter fra PET under stor dramatik.

Spørgsmålet, der runger sammen med ekkoet fra de voldsomme brag, er:

Har de danske myndigheder kontrol over de mange parallelsamfund og ghettoområder med utilpassede migranter?

Faktum er, at politiet og politikere fra den islamkritiske højrefløj ikke kan opholde sig i de såkaldte ‘no-go zoner’ uden at udsætte sig selv for stor fare.

Rasmus Paludan opholder sig søndag eftermiddag i den berygtede københavnerghetto Tingbjerg. Området er kendt for alt fra bilbrande til adskillige drab og skuddramaer, der er relateret til indvandrerbanderne, der hærger området.

Kort tid efter, at Rasmus Paludan er ankommet til boligområdet, flænges luften af tre kanonslag. Eksplosiverne sprænger faretruende tæt på partilederen, der står midt i et afspærret område. Livvagter og politifolk må reagere omgående.

Lige bagved Rasmus Paludan får et af kanonslagene en rude til at gå i stykker.

Betjente fører i al hast Rasmus Paludan væk fra stedet og ind i en ventende sort BMW-firehjulstrækker. Tilhørere og kamerafolk, der filmer begivenheden, trækker væk fra stedet i stor hast.

I den lovløse indvandrerbydel er det ikke unormalt, at de kriminelle migranter slipper ud af politiets greb:

“Vi har ikke fået fat i dem, der gjorde det,” fortæller en vagtleder ved Københavns Politi.

Følgerne af den voldsomme masseindvandring sætter lige nu den danske grundlov under pres.

Grundlovens paragraf 79 sikrer, at alle personer, der opholder sig i Danmark, har ret til at holde møder eller demonstrere.

Disse basale rettigheder kan ikke længere opretholdes i Danmark. Rasmus Paludan er flere gange blevet evakueret, og han har fået adskillige forbud mod at opholde sig i indvandrertunge boligområder over hele landet.

Islams magtfulde næve får bedre og bedre greb om Danmark for hver dag, der går.

Se også
Anti-racisten ‘Zanka’ en del af Erdogans anti-kurdiske kampagne: ‘Fædrelandet er jer taknemmlig’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *