Muslimsk migrant hæver sharia-pegefingeren: Tvivler på Ida Aukens ansvarlighed og politik

Den indvandringsglade politiker Ida Auken er ramt af en islamisk shitstorm i disse dage. Tidligere nære muslimske støtter vender nu den radikale politiker ryggen.

Årsagen er enkel. Ida Auken har sagt fra overfor en muslimsk imam, der ikke ville røre ved hende, fordi han anser hende som mindre værd og uren ifølge sharialoven.

Ida Auken kaldte imamen for ‘idiot’ – men det slipper man ikke ustraffet fra, når man er blandt muslimer.

“Det er den elendigste udmelding, som Ida Auken indtil videre er kommet med,” erklærer den syriske migrant Mohamad Alnabhan (hvis rigtige navn er Mohamad Abd Almonam, red.).

På billedet kan man se Ida Auken og den muslimske Mohamad Alnabhan, mens alting stadig var idyl. Fotoet er fra september 2018, da syriske Mohamad Alnabhan møder Ida Auken til det radikale landsmøde i Nyborg. I dag et luften noget køligere mellem de to.

“Jeg kan godt lide at snakke om politik med Ida Auken, når jeg møder hende, men med den udmelding er jeg i tvivl om, hun har styr på den rigtige og ansvarlige form for politik,” siger Mohamad Alnabhan.

Den “rigtige og ansvarlige form for politik” skal forstås som en politisk kurs, hvor man respekterer sharialovens værdier og åbner grænserne for migranter, der ønsker en bid af den danske velfærdskage.

Mohamad Alnabhan kommer til Danmark i november 2015, da han bliver ‘familiesammenført’ med andre syriske migranter. Mohamad Alnabhan erklærer, at han er politisk forfulgt. Men i 2018 løfter den syriske indvandrer lidt af sløret for, hvorfor de muslimske velfærdsmigranter tager den lange rejse fra Mellemøsten:

“Når syrerne opdager, at der findes nogle steder i verden, hvor de kan skabe en bedre fremtid og et mere attraktivt liv for deres børn, er de villige til at risikere deres liv for at opnå denne bedre fremtid for deres børn. Og de bedste muligheder for at skabe en bedre fremtid er i de europæiske lande,” erklærer Mohamad Alnabhan.

Syriske Mohamad Alnabhan er søn af en muslimsk imam, og hen beder selv til Allah fem gange om dagen:

“Islam har fremmet min integration i Danmark,” erklærer Mohamad Alnabhan i foråret 2019.

Derfor vil den stærkt religiøse migrant heller ikke findes sig i, at Ida Auken irettesætter en imam i fuld offentlighed. Mohamad Alnabhan mener ikke, “at det er nødvendigt at offentliggøre noget, der er med til at hjælpe islamofobiske politikere med at samle ammunition til deres kamp mod den muslimske minoritet.”

Med andre ord. Den multikulturelle og tolerante Ida Auken burde tie og holde mund. Hun må ikke skade islams sag.

Sharialoven og det islamiske kvindesyn har ramt den radikale Ida Auken som en boomerang. Den kvindelige politiker har ikke fremvist den respekt, som islam kræver overfor muslimske mænd. Vinden er vendt, og imamsønnen Mohamad Alnabhan har bortdømt den vantro Ida Auken.

Ida Auken har fået en lektion i sharialoven, som hun sent glemmer.


Se også
Sofie Jacobi: “Jeg støtter vold i modstanden mod fascisme. … forandring kommer ikke af dialogkaffe.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *