Radikalt folketingsmedlem i tvivlsomt selskab: Bandekriminel muslim dræbt i skudopgør

Det nyvalgte folketingsmedlem Kristian Hegaard fra Det Radikale Venstre forbindes nu med en koranskolelærer, hvis kriminelle søn blev skuddræbt i et bandeopgør.

Det viser sig, at den radikale Kristian Heegaard har et fællesskab med koranskolelæreren Ibrahim Awad Rashdan, der blev ramt af en tragedie i foråret, da hans søn Mustafa Rashdan blev skuddræbt under et opgør mellem rivaliserende bander. Skudopgøret foregik på Strandvejen i Nordsjælland, hvor nogle af Danmarks rigeste mennesker bor.

Den afdøde 20-årige Mustafa Ibrahim Rashdan har tidligere – overfor en dommer – bekræftet sit tilhørsforhold til banden Loyal To Familia / LTF. Alligevel benægter hans far – Ibrahim Rashdan – alt efter bandeskyderiet på Strandvejen:

“Han (Mustafa Rashdan, red.) var en rigtig sød dreng, der ikke har noget med bander at gøre,” erklærer Ibrahim Rashdan.

Koranskolelæreren Ibrahim Rashdan og den radikale folketingspolitiker Kristian Hegaard demonstrerer ofte deres nære bekendtskab gennem hjertelige hilsner:

“Stort tillykke … og tak for sidst,” hilser den radikale Kristian Hegaard til Ibrahim Rashdan på sociale medier.

Lige efter folketingvalget i juni er det Ibrahim Rashdans tur til at finde de varme ord frem.

“Så er det bekræftet (efterfulgt af tre ‘hjerte-smileys’, red.),” skriver Ibrahim Rashdan. Glæden vil ingen ende tage, da det står klart, at den radikale kandidat Kristian Hegaard er valgt ind i folketinget.

Ibrahim Rashdan arrangerer også valgmøde i sin muslimske ‘kulturforening’ op til kommunalvalget i 2017. Her har den radikale politiker Kristian Hegaard en plads i panelet.

Ibrahim Rashdan er lærer på koranskolen Al-Irchad Skolen i Nordsjælland, og han har tidligere arbejdet i et såkaldt ‘ungeteam’ i Fredensborg Kommune. Her var Ibrahim Rashdans arbejde målrettet kriminelle og utilpassede unge i de lokale ghettoområder.

Den radikale politiker Kristian Hegaard har været valgt til byrådet i samme kommune – Fredensborg Kommune – i tre perioder. Den kommune, der ansætter Ibrahim Rashdan til arbejdet med de kriminelle unge, selvom hans egen søn ender som bandekriminel.

Daværende byrådsmedlem Kristian Hegaard får denne besked fra ‘ungearbejderen’ Ibrahim Rashdan, da de begge er tilknyttet Fredensborg Kommune:

“Håber det bedste til jer i RADIKALE VENSTRE,” skriver koranskolelæreren Ibrahim Rashdan.

“Er meget glad for din besked,” svarer byrådsmedlemmet Kristian Hegaard tilbage.

Politikerne fra Det Radikale Venstre tiltrækkes på mærkværdig vis af indvandrerproblemer og kriminalitet. Kristian Hegaard er ingen undtagelse.

Rashdan-klanen fra Nordsjælland har dokumenteret forbindelse til Loyal To Familia indvandrerbanden. Det koster den unge Mustafa livet i april. Tre dage efter det fatale bandeopgør skulle Mustafa Rashdan være mødt i retten – anklaget i en sag om bandekriminalitet.

Hvad laver en radikal folketingspolitiker med en muslimsk familie, der har forbindelse til både koranskole og bandeskyderi?

Se også


Vollsmose: Skød søsterens ekskæreste og flygtede – “På sig havde han en flybillet … til Somalia.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *